Ella vil ikke vaskes af en mand

- Jeg har altid klaret mig selv. Derfor er det så frygteligt at være afhængig af andres hjælp.

Ella Sørensen sidder i en kørestol i stuen. På gulvet ved siden af hende ligger Johnny, en langhåret gravhund på ni år. Men ellers bor Ella Sørensen alene i et lille gult stråtækt bondehus i Karlslunde Landsby.

I marts fik den 78-årige kvinde en lille blodprop i hjernen, som lammede hende delvist i venstre side. Efter 14 dage blev hun sendt hjem fra Køge Sygehus. Hvor hun tidligere kun fik hjælp til rengøring hveranden uge, var hun nu afhængig af hjælp flere gange dagligt.

På hendes venstre arm sidder noget der minder om et ur - med en stor rød knap i midten. Det er Ella Sørensens alarm, som hun bruger til at tilkalde hjælp, hvis hun falder og ikke selv kan komme op. Det er sket mange gange, siden hun blev udskrevet fra hospitalet.

- Jeg er jo stadig svag i venstre ben og arm. Så jeg er gul og blå efter alle de fald, siger hun.

De hjemmehjælpere, der blev sendt ud til Ella Sørensen, fra Greve Kommune de første par måneder, var ifølge den ældre dame ganske unge, og der var stor udskiftning. Men det, der virkelig gjorde Ella Sørensen vred, var, da kommunen for en uges tid siden sendte en mand.

- Pludselig stod der en fremmed mand og kiggede ind ad vinduet. Da jeg åbnede, fortalte han mig, at han skulle hjælpe mig på toilettet. Men det ville jeg ikke høre tale om, så jeg sendte ham hjem igen. Der er ikke nogen mænd, der skal vaske mig i skridtet. Der skal være en kant!

I den ene ende af stuen står en hospitalsseng: Siden Ella Sørensen blev udskrevet, har hun ikke kunnet komme op i sit soveværelse på førstesalen. Når hun skal rundt i stuen, trækker hun sig frem med skiftevis foden og den ene arm.