Kendtes stjernestøv smitter af på religioner

"Efter Mikes død havde jeg brug for en stærk tro til at holde mig i live. Noget, jeg kunne holde fast i. Det fandt jeg ikke i kristendommen. Jeg ville være tæt på Mike. Så jeg begyndte at studere jødedommen i et år efter hans død, og derefter konverterede jeg".

Elizabeth Taylors personlige historie er helt i tråd med tidens ånd, for religion er i dag et personligt projekt, mener René Dybdal Pedersen, der er ph.d. ved afdeling for religionsvidenskab på Aarhus Universitet og har forsket i nyreligiøse bevægelser.

- Når kendte konverterer, er det en af deres måder, hvorpå de kan leve som individualister, siger han og tilføjer, at blandt internationalt kendte er det ikke troen, der er vigtig, men i højere grad det, man tror på.

Den amerikanske sanger Prince har tidligere brugt religionen til at beskrive, hvem han er, og i et interview med Los Angeles Times i januar i år, beskriver han blandt andet sit forhold til politik og religion:

"Jeg stemmer ikke. Jeg stemte heller ikke på Barack Obama, og jeg har aldrig stemt. Jehovas Vidner har aldrig stemt siden dens begyndelse". Dens slags udtalelser, som Prince kommer med her, kan have en effekt på fans, mener flere eksperter.

- Kendte musikere og skuespilleres tro kan for storfans være en kilde til inspiration, fordi vi lever med en fankultur, hvor mange følger de kendtes handlinger nøje, siger Henrik Marstal, der er musiker og ph.d. i musikvidenskab. Han tilføjer, at det dog næppe er sandsynligt, at fans uden videre bekender sig til en bestemt tro, blot fordi deres idoler gør det, men det at visse stjerner åbenlyst skilter med deres tro, kan muligvis medvirke til at legitimere det religiøse, måske endda gøre det til noget efterstræbelsesværdigt.

- Kendte musikere, der for eksempel har et nært forhold til buddhismen kan uden tvivl give fans interesse og sympati for buddhismen. Men derfra og til, at de selv begynder at praktisere religionen, er der formentlig et langt stykke. Konversion er jo, hvis den er alvorligt ment, en gennemgribende bevægelse fra én identitet til en anden, som også vil vise sig i en konsekvens, et nyt forråd af handlinger og meninger, siger Christian Munch-Hansen, der er cand.mag. i religion og musik og har skrevet speciale om kristendom i rockmusik.

En af dem er den amerikanske skuespiller Richard Gere, der bekender sig til den tibetanske buddhisme og er stærk tilhænger af den åndelige leder Dalai Lama. I et interview til det canadiske buddhistiske magasin Shambhala Sun fortalte Richard Gere i 2002 om sin buddhistiske tro.

"Mit første møde med buddhismen må have været, da jeg var i starten af 20'erne. Jeg tror, at jeg, som de fleste andre unge mænd, ikke var specielt glad. Jeg ved ikke, om jeg decideret kunne finde på at begå selvmord, men jeg var meget ulykkelig og havde konstant spørgsmål som "Hvorfor er alting sådan?" Jeg begyndte at gå steder, hvor jeg kunne læse bøger om natten, og jeg læste alt, hvad jeg kunne komme i nærheden af. Bøger om den tibetanske buddhisme havde en meget stor indflydelse på mig. Jeg slugte dem".

Mange kendte taler vidt og bredt om deres religion, men mange af dem er slet ikke konverteret til den religion, de taler så meget om. Her kan nævnes både Madonna, Tom Cruise, John Travolta og Richard Gere. Men de er alligevel med til at sætte religionen i fokus og gøre den moderne, mener Henrik Marstal.

- Det moderne identitetsbegreb er jo ikke altid foreneligt med visse religioners kompromisløse krav. Det forklarer måske, hvorfor mange nøjes med at bekende sig til en religion uden decideret at konvertere til den, siger han.

Og netop moderne religion er kendt for at være uforpligtende, mener Christian Munch-Hansen.

- Et typisk træk ved moderne religiøsitet er jo, at den er mere uforpligtende, end den var engang, men den adfærd, som de kendte vælger udadtil, har at gøre med identitet, siger han.

Tom Cruise er født katolik og bekender sig til Scientology. Han har tidligere udtalt i et interview med det amerikanske magasin Rolling Stone i 2002, at Scientology er de højere magters plan med ham.

"Jeg tror, at Jesus vil have, at jeg skal være her lige nu. Min kirke er sikkert ikke enig, men jeg ved det".

Når Tom Cruise fortæller om sit forhold til sin religion, fortæller han om noget personligt, og det gør han blandt andet, fordi medierne gerne vil skrive om det, mener Peter la Cour.

- Det er blevet populært at skrive om de kendtes religion og gøre opmærksom på det. På den måde får vi også mere at vide om de kendte, siger han.

Når medierne skriver meget om de kendtes tro, og når de kendte er villige til at fortælle om det, holder det også fokus på det spirituelle, mener Henrik Marstal.

- Det at bekende sig til en religion kan for nogle stjerner være medvirkende til at gøre deres handlinger mere troværdige, fordi de derved signalerer, at de har en spirituel bevidsthed og et etisk regelsæt, som ligger bagved. Når de taler om religionen, gør de opmærksom på, at de også er mennesker, der har brug for at tro på noget større. Og så tror jeg faktisk, at stjernernes snak om deres religion kan inspirere både fans og andre mennesker til selv at have et mere aktivt religiøst liv, siger han.

Cat Stevens, der efter sin konversion til islam i 1977 skiftede navn til Yusuf Islam, valgte at konvertere, fordi han ikke kunne finde meningen med livet, som han udtrykte det til det amerikanske tv-show Larry King i 2004.

" Jeg har været igennem en stor udvikling i min identitet og min kunst, men jeg var stadig ikke tilfreds. Jeg havde ikke fundet det, jeg ledte efter. Jeg havde ikke freden. Men så fik jeg en kopi af Koranen". Når Cat Stevens taler om sin religion, er det udtryk for, at det var alvorligt ment, da han konverterede, og mange kendte bruger ikke religionen for at komme mere frem i medierne, mener René Dybdal Pedersen

- Jeg tror ikke, at de kendte konverterer, fordi det er en pr-stund. Jeg er nu sikker på, at der er et eller andet dybtfølt ønske om at finde frem til en ny tilværelse, siger han.

Peter la Cour mener, at mange kendte godt kan bruge religionen til at reklamere for sig selv, men han mener ikke, ligesom René Dybdal Pedersen, at de kendte gør det bevidst.

- Det at være kendt er jo en business, som man skal pleje. Jeg tror bestemt ikke, at det er bevidst reklame, men det fungerer jo på samme måde, som når deres skilsmisser holder gang i pressen, siger han og tilføjer, at det er blevet moderne at tale højt om religion.

Selvom stjernerne ikke reklamerer bevidst for deres religion, så holder de fokus - ikke kun ved at tale om religion, men også ved at synge om den.

Den amerikanske sanger Bob Dylan, der er født jøde, men bekendte sig til kristendommen i perioden fra 1978 til 1981, bruger tit religionen i sine sangtekster. Af mange eksempler kan sangen "Are You Ready?" fra albummet "Saved" fra 1980 nævnes. I sangen sætter Bob Dylan spørgsmålstegn ved, om man er klar til at møde Gud.

"Er du klar til at møde Jesus? Er du der, hvor du skal være? Vil Han vide, hvem du er, når Han ser dig? Eller vil Han sige "vig fra mig"?"

Men der er også kendte, der ikke ønsker at tale om deres religion og stadig ser den som en privatsag, de gerne vil holde tæt ind til livet.

Den nu afdøde amerikanske sanger Michael Jackson var født som Jehovas Vidne, men i de seneste par år har der gentagne gange været rygter om, at han skulle være konverteret til islam, og han har også vist sig med et rødt kabbala-armbånd. I 2007 var hans bror Jermaine Jackson fremme og fortalte verdenspressen, at Michael Jackson sandsynligvis ville konvertere til islam, og i november 2008 kunne den britiske tabloidavis The Sun fortælle, at Michael Jackson var konverteret til islam ved en privat ceremoni. Selv nåede Michael Jackson aldrig hverken at be- eller afkræfte konversionen, og han skiltede ikke med sin religion som mange andre kendte konvertitter. I april 1999 fortalte han kort til den britiske tabloidavis The Daily Mirror, at han ikke ønskede at tale om religion.

"Jeg interesserer mig ikke for politik, og jeg taler ikke om religion. Men jeg synes, det er meget forkert at skade uskyldige børn på grund af et politisk eller religiøst problem".

Det er dog stadig få af de kendte der, som Michael Jackson, ikke ønsker at tale om deres religion. Madonna, der er født katolik, fortalte i et interview med den amerikanske udgave af modemagasinet Elle i 1998, at hun efter at have fundet kabbala, der er en del af jødedommen, nu tog helt afstand fra katolicismen.

"At lære om kabbala, hvilket næsten er det samme som at lære om buddhismen, muliggør en moderne levevis. Katolicismen er en religion, der er baseret på skam og frygt. Selvom der også er mange smukke ritualer i katolicismen, er det ikke en særlig elskelig religion, den er ikke særlig fleksibel. Den skaber ikke rum for, at mennesker kan tage fejl".

Madonna fortæller her, hvordan hun opfatter sit eget religiøse ståsted. Et ståsted, der er med til at skabe moderne religioner.

- Kendte er nogle, der træder i forgrunden, og det passer med den tid, vi lever i i dag, som i høj grad handler om frihed. Den individualisme, der findes i religionerne, er med til at skabe mode, og det er sådan, man skal forstå moden inden for religioner, siger Peter la Cour.

fogsgaard@kristeligt-dagblad.dk