Bispevalg. Kandidaterne er ude af trit med folket

Lad mig allerførst slå fast, at min kritik af Kaj Bollmann den 1. juli ikke skulle tages som udtryk for nogen form for støtte til Peter Skov-Jakobsen. Jeg mener sådan set, at begge bispekandidater er lige elendige.

Når Kaj Bollmann den 3. juli fremfører, at han har fået støtte fra "kirkens højrefløj" - og derfor finder det underligt, at jeg kritiserer ham, så må jeg bare slå fast med syvtommersøm, at jeg ikke finder noget som helst sympatisk i, at Kaj Bollmann i valgkampen har slået sig op på, at han vil give plads til præster, der ikke vil acceptere kvindelige præster eller vielser af fraskilte. Jeg føler mig overhovedet ikke som en del af den "kirkelige højrefløj", som har støttet Kaj Bollmann.

Kaj Bollmanns synspunkt om, at kristendommen og folkekirken skal kunne rumme alle synspunkter, uanset hvor vanvittige de så end måtte være, genererer mig umådeligt. At han tilmed vil sikre rummeligheden ved at reducere kirkens rolle i noget af det mest væsentlige, der foregår i den almindelige danskers liv - nemlig ægteskabet - vil yderligere reducere danskernes interesse og engagement i kirken.

Det er meget muligt, at Kaj Bollmann ikke selv går ind for flerkoneri, men man kan dårligt tolke hans udtalelser i programmet Deadline den 27. juni på anden måde, end at han vil acceptere præster, der er tilhængere af flerkoneri - og hvis man bare accepterer alt som kristendom, ja, så taber kristendommen sin mening.

Bollmann fatter heller ikke i lighed med sin kandidatkollega, at præster ikke kan sætte sig ud over lovgivningen. Således er Bollmann begejstret for, at Brorsons Kirke har ladet sig omdanne til asylcenter for afviste irakiske lykkeriddere: "Jeg synes, det er godt, at vi får det timeout. Jeg synes, politikerne med kyshånd skulle tage imod det. Jeg synes ikke, det handler om, hvorvidt kirken skal gøre sig populær ved at tilbyde det her asyl. Nu er de der - de er gået derind. Det giver os muligheden for at appellere til politikerne: Prøv nu at finde en løsning, så vi ikke kommer til at sidde med en moralsk begmand bagefter." (Deadline, DR 2 den 27. juni kl. 22.30).

Det er pudsigt, at når det kommer til de irakiske lykkeriddere, så skal kirken "ikke gøre sig populær", men når det kommer til at arrangere spaghettigudstjenester og oprette bederum i danske storcentre (der sikkert også skal kunne bruges af borgere med et andet religiøst tilhørsforhold), så skal kirken være populær og folkelig.

Jeg savner en bispekandidat, som forstår, at kristendommen er en privat sag - et anliggende mellem den enkelte kristne og Gud - og som forstår, at vedkommendes rolle er åndelig - ikke politisk.

Det gør hverken Bollmann eller Skov-Jakobsen - og uanset hvem der måtte gå sejrrigt ud af kappestriden, får Københavns Stift en ny biskop fuldstændig ude af trit med det danske folks kristendom.

Kenneth Kristensen Berth, folketingskandidat for Dansk Folkeparti, Nørrebred 3, Vallensbæk