Jesper Bacher |
8. juli 2009
I KRISTELIGT DAGBLAD den 24. juni svarer Marianne Olsen på mit indlæg fra den 20. juni om de afviste irakiske asylsøgere og deres støtter. Marianne Olsen tager udtrykket de "tænkende hjerter" til sig, men mener, at man netop tænker hjerteligt, når der plæderes for ophold til de afviste irakere.
Min bemærkning om, at grundlaget for opholdstilladelse i givet fald ville berettige utallige af deres landsmænd til at slå sig ned i Danmark, affærdiges med, at sagen ikke drejer sig om fjerne millioner, men de herværende hundreder. Ja, i denne omgang, men hvis et afslag på asyl kan omgøres under påberåbelse af de almindelige forhold i Irak, så er asylbegrebet de facto ændret.
Hvis en afvisning bare kan tilsidesættes af stemningspres og de afvistes vedholdenhed, er det reelt gadens følsomme parlament, som opkaster sig til ny myndighed på området. Det forekommer ikke særlig gennemtænkt, ligesom det forekommer noget snæverhjertet ikke at spørge til konsekvenserne for Danmark, hvis der gives los, fordi man giver sig den grænseløse åbenhed i vold.
MARIANNE OLSEN MENER, at jeg udtrykker bekymring for min økonomi. Det var nu ikke den private, men det er værd at opholde sig ved de belastninger og spændinger, som indvandring kan afstedkomme, hvis tilstrømningen løber fra integrationen.
Et tænkende hjerte har også øje for indvandringens pris, som kan være langt højere end kroner og øre. Indvandring kan bestemt være et gode, men det er omtanke i udlændingepolitikken også, og hvor er den, hvis man kan aktionere sig til asyl?
Jesper Bacher,sognepræst,
Rubbeløkkevej 10,
Rødby