Dieselgeneratoren hersker i bygderne

I de fleste grønlandske bygder kører en dunkende dieselgenerator som fast lydtapet.

Her er vedvarende energi ikke ligefrem noget varmt emne. Både i de større byer og i bygderne bruger man olie til at producere strøm til opvarmning, varmt brugsvand og belysning. Men i fremtiden bliver små vindmøller og solpaneler på tagene af de malede træhuse måske et almindeligt syn. Det er i hvert fald visionen for en gruppe ingeniørstuderende, som har iværksat mikroforsøg med sol og vind i et par bygder i Sisimiut Kommune (Holsteinsborg) i Vestgrønland.

I den lille bygd Assaqutaq har de studerende som et demonstrationsprojekt sat en række solpaneler op på et hustag. En lille vindmølle på en kilowatt snurrer fra gavlen, og en anden type vindmølle med tilsvarende kapacitet er opstillet bag huset.

Der er stort potentiale i at bruge den naturlige energi fra sol og vind og spare på den importerede olie, mener ingeniør Jørn Hansen fra konsulentfirmaet Rambølls afdeling i Sisimiut, der er Grønlands næststørste by.

- Myndighederne har hidtil ikke vist nogen interesse for vedvarende energi, men jeg mener, at vi samfundsmæssigt er nødt til at vise flaget og bringe CO2-udslippet ned. Og vi har normalt 250 soldage om året i området her, siger han under et besøg i Assaqutaq.

Bygden har en del af året kun en enkelt indbygger, men bruges jævnligt som lejrskole for skoleklasser fra Sisimiut.

- Formålet med forsøget er at bruge de to vindmøller og solcellerne til opladning af et batteri, så husene får strøm, og så have dieselgeneratoren i reserve, når det ikke blæser, siger Jørn Hansen.