Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Sommerhuskøbere slipper for skattesmæk til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sommerhuskøbere slipper for skattesmæk

De 66 frikirkefolk og folk med tilknytning til Evangelist, som har købt en sommerhusgrund til 275.000 kroner i Tranum Klitplantage i Nordjylland, skal efter alt at dømme ikke betale skat af grundene. -

- colourbox.com

Fakta

Evangelist

Blev stiftet i 2000 af ægteparret Christian og Karen Hedegaard. Christian Hedegaard er...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Frikirkefolk og folk med tilknytning til Evangelist, der har købt sommerhusgrunde i Tranum, har fået Skatteankenævnets ord for, at de alligevel ikke skal punge ud og betale skat af sommerhusgrundene

De 66 frikirkefolk og folk med tilknytning til Evangelist, som har købt en sommerhusgrund til 275.000 kroner i Tranum Klitplantage i Nordjylland, skal efter alt at dømme ikke betale skat af grundene. I hvert fald er flere af sagerne nu afgjort i Skatteankenævnet til købernes fordel, og dermed undgår de at skulle finde pengepungen frem i en tid, hvor flere end hver sjette grund i klitplantagen er gået på tvangsauktion.

Grundene blev for et par år siden solgt af evangelisten og boligmatadoren David Klit til forskellige priser, og de 66 købere fik en grund til "vennepris". Det har heddet sig, at det satte dem i en form for taknemmelighedsgæld, hvor de blev betalt for at tale positivt om Evangelist. Det er dog aldrig blevet bekræftet, men efter at det kom frem, at flere havde købt sommerhuse til "spotpriser", skred SKAT ind med en efterregning til køberne.

- Vi har foretaget en beskatning af det beløb, som var lavere end den normale pris på markedet. For det kan betragtes som en gave, og det er normalt skattepligtig indkomst. I mellemtiden er grundene faldet i værdi, men de skal vurderes på det tidspunkt, hvor handelen blev foretaget. Vi ved godt, at de i forvejen har store økonomiske problemer. Det er en trist historie, sagde Erik Biegel fra Skattecenter Hjørring til Kristeligt Dagblad i marts i år.

Annonce
SKAT havde vurderet, at grundenes egentlige værdi var 400.000 kroner, og da 66 ud af de 150 købere købte deres grund til 275.000 kroner, mente SKAT, at de skulle betale skat af differencen - altså 125.000 kroner. Men det ville de fleste grundejere ikke, og sagen endte derfor i Skatteankenævnet.

Flere sager er nu afgjort, blandt andet ved Skatteankenævnet i Fredensborg. Og Skatteankenævn Midt-Vest, Ringkøbing, skriver i en afgørelse, at syv købere ikke skal betale skat af de 125.000 kroner, fordi der ikke er grundlag for at forhøje grundprisen og dermed gavebeskatte køberne - uanset om der er tilknytning eller ej til Evangelist eller andre kirkelige organisationer:

- Skatteankenævnet finder, at det har formodningen imod sig, at sælger skulle ønske at begunstige en person ved at sælge en grund til underpris, blot fordi den pågældende person eksempelvis er genbo til et fremtrædende medlem af Evangelist, eller fordi den pågældende person eksempelvis kender et medlem af Evangelist, skriver Egon Hansen, formand for ankenævnet i Ringkøbing, i en afgørelse til en af køberne, Niels-Peter Hedegaard.

Han er bror til Evangelist-bevægelsens karismatiske lederskikkelse, Christian Hedegaard, der sammen med David Klit udviklede hele Tranum-projektet. Christian Hedegaard udpegede, hvem der var værdigt trængende til at købe et sommerhus, og folkene bag projektet udtalte, at det var tidligere narkomaner og lavtlønnede frikirkepræster, som skulle nyde godt af de lave priser.

I dag er mange sommerhuse solgt på tvangsauktion. For samtidig med, at både David Klits ejendomsfirma, Zelot Development, og byggefirmaet Livora gik konkurs og dermed efterlod køberne med halvfærdige huse og tomme byggegrunde, skyllede finanskrisen ind over landet.

Ikke alle sommerhuskøbere har endnu fået besked fra skattecentre, men ifølge frikirkepræst i Aalborg Johannes Hansen, der i sin tid tog sagen op, vil sagen fra Fredensborg danne præcedens for de andre sager.

- I Fredensborg er 30 sager allerede afgjort til købernes fordel. Ingen skal betale skat. Vi har hele tiden ment, at vi ikke har gjort noget forkert. Vi er blevet hængt ud for at forsøge skattefusk. Jeg er lettet over, at de sommerhuskøbere, som i forvejen er hårdt prøvet på grund af konkurssagen, ikke også skulle have en ekstra skatteudgift, siger han.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​