De er blevet døbt ind i den kristne tro, men de tør ikke sige det højt. Hvert år konverterer en række personer bosiddende i Danmark til kristendommen, uden at de dog udadtil kan stå ved, at de er blevet kristne.

Der findes ikke præcise opgørelser over, hvor mange det drejer sig om. Men indvandrerpræst på Vesterbro i København Niels Nymann Eriksen bekræfter, at han i løbet af de seneste fem år i diskretion har døbt 12 med anden religiøs oprindelse, hvoraf to af dem har været "strengt hemmelige". Det er særligt flygtninge og indvandrere fra lande som Bangladesh, Iran og Irak, det drejer sig om. Thyra Smidt, leder af Mødestedet på Vesterbro, hvor omkring 20 konvertitter jævnligt kommer, fortæller, at også nogle af dem er døbt i hemmelighed.

- Men jeg er sikker på, at der er flere, end vi lige går og tror, siger Thyra Smidt.

- De hemmelige konvertitter er som regel flygtninge, som frygter for deres egen sikkerhed, hvis de en dag skal vende tilbage til deres hjemland. I Iran, for eksempel, er de notorisk dygtige til at opspore konvertitterne. Andre frygter, at deres familie og venner vil slå hånden af dem, hvis de bliver kristne, fortæller Niels Nymann Eriksen.

Han erkender, at det som præst er et dilemma at skulle hemmeligholde en dåb.

- Jeg er som udgangspunkt enig i, at dåb ikke skal være hemmelig, for man bliver en del af fællesskabet, og de bliver jo også registreret som medlemmer af folkekirken. Men samtidig anerkender jeg, at der kan være tilfælde, hvor man må give dispensation. For eksempel mener jeg, det er tungtvejende, hvis både konvertitten og dennes familie bliver alvorligt truet på sikkerheden, siger Niels Nymann Eriksen.