Kristne konvertitter bliver døbt i hemmelighed

Af hensyn til deres personlige sikkerhed får personer med anden religiøs oprindelse lov til at blive hemmeligt døbt ind i den kristne tro. Det sætter præsten i et etisk dilemma

Armenske kristne kvinder i Iran har få problemer med udøvelsen af deres religion, men hvis en muslim vil konvertere til kristendom i Iran, kan det koste dyrt. Det kan det også, hvis en iraner i Danmark konverterer til kristendom - ikke mindst for vedkommendes familie i Iran. Derfor vælger muslimer fra flere muslimske lande at skjule det for familien, at de er konverteret. -
Armenske kristne kvinder i Iran har få problemer med udøvelsen af deres religion, men hvis en muslim vil konvertere til kristendom i Iran, kan det koste dyrt. Det kan det også, hvis en iraner i Danmark konverterer til kristendom - ikke mindst for vedkommendes familie i Iran. Derfor vælger muslimer fra flere muslimske lande at skjule det for familien, at de er konverteret. -. Foto: Polfoto.

De er blevet døbt ind i den kristne tro, men de tør ikke sige det højt. Hvert år konverterer en række personer bosiddende i Danmark til kristendommen, uden at de dog udadtil kan stå ved, at de er blevet kristne.

Der findes ikke præcise opgørelser over, hvor mange det drejer sig om. Men indvandrerpræst på Vesterbro i København Niels Nymann Eriksen bekræfter, at han i løbet af de seneste fem år i diskretion har døbt 12 med anden religiøs oprindelse, hvoraf to af dem har været "strengt hemmelige". Det er særligt flygtninge og indvandrere fra lande som Bangladesh, Iran og Irak, det drejer sig om. Thyra Smidt, leder af Mødestedet på Vesterbro, hvor omkring 20 konvertitter jævnligt kommer, fortæller, at også nogle af dem er døbt i hemmelighed.

- Men jeg er sikker på, at der er flere, end vi lige går og tror, siger Thyra Smidt.

- De hemmelige konvertitter er som regel flygtninge, som frygter for deres egen sikkerhed, hvis de en dag skal vende tilbage til deres hjemland. I Iran, for eksempel, er de notorisk dygtige til at opspore konvertitterne. Andre frygter, at deres familie og venner vil slå hånden af dem, hvis de bliver kristne, fortæller Niels Nymann Eriksen.

Han erkender, at det som præst er et dilemma at skulle hemmeligholde en dåb.

- Jeg er som udgangspunkt enig i, at dåb ikke skal være hemmelig, for man bliver en del af fællesskabet, og de bliver jo også registreret som medlemmer af folkekirken. Men samtidig anerkender jeg, at der kan være tilfælde, hvor man må give dispensation. For eksempel mener jeg, det er tungtvejende, hvis både konvertitten og dennes familie bliver alvorligt truet på sikkerheden, siger Niels Nymann Eriksen.

I den multikulturelle kirke Church of Love i Odense, der har mange iranere i menigheden, er der af sikkerhedshensyn forbud mod at fotografere ved dåb, fortæller kirkens præst Massoud Fouroozandeh.

- Tidligere oplevede vi, at døbte blev udsat for, at nogen - der ville dem ondt - sendte billeder af deres dåb til den iranske ambassade eller deres familie i Iran, hvorefter de kom i problemer, fortæller han.

Men selvom nogle udsætter sig selv for en stor risiko ved at konvertere til kristendommen, kan de i Church of Love ikke blive døbt anonymt.

- Jeg har aldrig døbt nogen anonymt, for dåb og vidnesbyrd går hånd i hånd med hinanden. Er der en, der ikke tør stå frem, så plejer jeg at sige til dem, at de nok ikke er klar til det store skridt endnu, fastslår Massoud Fouroozandeh.

Konversionsekspert og ekstern lektor i teologi på Aarhus Universitet Mogens S. Mogensen mener, at det i nogle tilfælde kan forsvares at blive døbt i hemmelighed.

- Er prisen for at annoncere sin dåb vold og overgreb, så må vi have forståelse for, at et vidnesbyrd foregår på en anden måde end en offentlig troshandling. Problemet opstår, hvis man fornægter sin tro. Kristendommen er en offentlig tro og kan ikke privatiseres, siger Mogens S. Mogensen.

schelde@kristeligt-dagblad.dk