Det er nødvendigt at drøfte samlivsteologi

Henning Reelsbo antyder (i debatindlægget ovenfor, red.), at jeg "vil tage de homoseksuelle som gidsler" for at fremkalde en debat om vielsesordningen. Samtidig har folketingskandidat for Dansk Folkeparti Kenneth Kristensen Berth nu i to omgange skudt med skarpt fra den modsatte side og antydet, at min rummelighed også rækker til accept af flerkoneri.

Det mere end bekræfter behovet for en ordentlig afklaring af folkekirkens teologiske basis omkring parforhold og familiestruktur, før vi ændrer noget. Behovet for afklaring handler ikke primært om forholdet til juraen. Det er teologisk: Hvordan skal vi i folkekirken i fremtiden forholde os til de mange udfordringer fra nye parforholds- og familiemønstre.

I dag sætter politikerne entydigt præmisserne: Ny lovgivning betyder, at kirken hænger med, om end med modstand fra et mindretal. Ikke fordi vi forholder os teologisk til det, men alene fordi vi er civil vielsesmyndighed. Det er ikke teori. Der er med sikkerhed også andre udfordringer på vej: Jeg nævnte eksemplet med det canadiske lovforslag om flerkoneri.

Der har også været overvejelser fremme om tilladelse til ægteskab/registreret partnerskab mellem nært beslægtede. Et tredje eksempel er en sag fra et europæisk land - jeg husker desværre ikke hvilket - hvor flere og flere heteroseksuelle par ønsker at indgå registrerede parforhold - ikke ægteskab - fordi det registrerede parforhold blev betragtet som en mindre forpligtende kontrakt.

Ingen kan være tjent med, at vi i folkekirken i det mindste ikke forsøger at bruge et par år på et analysearbejde af de mulige udfordringer og deres teologiske implikationer. Måske ender det med, at det er umuligt at finde en fælles platform, som det store flertal i folkekirken kan identificere sig med. I så fald er konsekvensen, at folkekirken i fremtiden er uden fælles ægteskabs- og parforholdsteologisk grundlag.