FORSIDE DANMARK UDLAND KIRKE OG TRO KULTUR REJSER SENESTE NYT
Danmark

Etniske plejefamilier står bagerst i køen

09. jul 2009 00:00 De etniske plejefamilier risikerer at stå uden opgaver, fordi sagsbehandlerne ikke vil give dem danske børn

Share
Debat (3)
Freja Bech-Jessen
Freja Bech JessenArtikler
Profil
Udskriv
Tip en ven
Billede
Plejeforældre med udenlandsk baggrund må vente længere på at få et barn i pleje. Erfaringer fra Københavns Kommune viser, at de udenlandske plejefamilier ofte kommer bagerst i køen, fordi sagbehandlerne ikke er indstillede på at anbringe danske børn hos familier med en anden etnisk eller religiøs baggrund. - colourbox.com

Plejeforældre med udenlandsk baggrund må vente længere på at få et barn i pleje. Erfaringer fra Københavns Kommune viser, at de udenlandske plejefamilier ofte kommer bagerst i køen, fordi sagbehandlerne ikke er indstillede på at anbringe danske børn hos familier med en anden etnisk eller religiøs baggrund.

Det sker på trods af, at familierne er blevet vurderet og godkendt på lige vilkår med alle andre plejefamilier og har oplyst, at de også er interesserede i at modtage danske børn og indstillede på, at der skal tages særlige hensyn til barnets danske kultur.

- Det er familier, der taler flydende dansk, og som udover at kunne tilbyde trygge rammer er indstillede på, at et dansk barn ikke skal med i for eksempel moskéen eller deltage i koranundervisningen. Alligevel må vi konstatere, at de ofte venter længere på at få et barn i pleje end etnisk danske familier, siger antropolog og projektleder i Videnscenter for familiepleje, Mette Larsen.

Hun har netop afsluttet en undersøgelse af etniske plejebørn og familier i Københavns Kommune.

Annonce
Døgninstitutioner
Kommuner landet over har de seneste år manglet plejefamilier til børn med etnisk minoritetsbaggrund. Det har blandt andet betydet, at flere udenlandske børn end danske er blevet placeret i døgninstitutioner fremfor i familiepleje.

Derfor lancerer Servicestyrelsen nu en landsdækkende kampagne, der skal rekruttere flere plejefamilier - ikke mindst blandt familier med udenlandsk baggrund.

Spørgsmålet er bare, om det danske system er klar til at tage imod de etniske plejeforældres hjælp, lyder det fra Mette Larsen.

- Inden vi sætter gang i en storstilet hvervekampagne og beder en masse mennesker stille deres familier til rådighed, bør vi måske se på vores egne praksisser og overveje, om vi overhovedet er klar til at tage imod deres hjælp. Ellers risikerer vi, at de kommer til at stå helt uden opgaver, siger Mette Larsen.

Etnicitet ikke afgørende
De etniske familier vil nemlig gerne tage imod plejebørn. En intensiv oplysningskampagne i Københavns Kommune har betydet, at antallet af plejefamilier med udenlandsk baggrund på bare seks år er steget eksplosivt.

I 2002 var kun to familier med udenlandsk baggrund godkendt - i dag har kommunen godkendt 22 plejefamilier med ikke-vestlig baggrund og 15 familier med anden vestlig baggrund.

Interview med ældre plejebørn viser samtidig, at plejefamiliens etnicitet for de fleste ikke er afgørende, så længe barnet har mulighed for at holde sit modersmål ved lige.

- Vi har i årevis anbragt børn med anden etnisk minoritetsbaggrund i etnisk danske familier, selvom de ikke har kunnet støtte barnet i at vedligeholde modersmålet og dermed kontakten til den biologiske familie. Det er ikke tilfældet her. Alligevel tøver vi, når det gælder etnisk danske børn, siger Mette Larsen.

bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk



Kommentér denne artikel Share


Mest læste
Præster er bange for at tale om Helvede
Momssag kan slå bunden ud af velgørenhed
Biskop blåstempler halalkød
Bevidstløse patienter taler med hjernen
Klapjagten på de troende er sat ind
 

 
Flere nyheder? Tilmeld dig vores nyhedsbrev


E-mailadresse:


 



 



 



 
Label Mest læste Danmark
Label Mest læste kirke og tro
Label Mest læste Liv&Sjæl
 
Label Mest læste udland
Label Mest læste kultur
Label Mest læste debat

Temaer fra Kristeligt Dagblad

Temaer fra religion.dk

Temaer fra kristendom.dk


 
 
 
 
 
 


Afstemning

Er det i orden at holde kønsopdelte forældremøder i folkeskolen?

Ja
Nej
Ved ikke

 
 
Seneste artikler på Kristendom.dk
- Fasten er en chance for at komme tæt på Gud
- Vi må give afkald på hævnen
Kristne tilbyder meditation i frokost-pausen
Deltag i fastelavnskonkurrence
Mirakuløs medalje skal beskytte mod det onde
Hvad ved vi om spyddet i Jesu side?

 

Nyhedsbrev

Ja tak, send mig dagens nyheder på e-mail


E-mailadresse: