Plejeforældre med udenlandsk baggrund må vente længere på at få et barn i pleje. Erfaringer fra Københavns Kommune viser, at de udenlandske plejefamilier ofte kommer bagerst i køen, fordi sagbehandlerne ikke er indstillede på at anbringe danske børn hos familier med en anden etnisk eller religiøs baggrund.

Det sker på trods af, at familierne er blevet vurderet og godkendt på lige vilkår med alle andre plejefamilier og har oplyst, at de også er interesserede i at modtage danske børn og indstillede på, at der skal tages særlige hensyn til barnets danske kultur.

- Det er familier, der taler flydende dansk, og som udover at kunne tilbyde trygge rammer er indstillede på, at et dansk barn ikke skal med i for eksempel moskéen eller deltage i koranundervisningen. Alligevel må vi konstatere, at de ofte venter længere på at få et barn i pleje end etnisk danske familier, siger antropolog og projektleder i Videnscenter for familiepleje, Mette Larsen.

Hun har netop afsluttet en undersøgelse af etniske plejebørn og familier i Københavns Kommune.

Døgninstitutioner
Kommuner landet over har de seneste år manglet plejefamilier til børn med etnisk minoritetsbaggrund. Det har blandt andet betydet, at flere udenlandske børn end danske er blevet placeret i døgninstitutioner fremfor i familiepleje.

Derfor lancerer Servicestyrelsen nu en landsdækkende kampagne, der skal rekruttere flere plejefamilier - ikke mindst blandt familier med udenlandsk baggrund.

Spørgsmålet er bare, om det danske system er klar til at tage imod de etniske plejeforældres hjælp, lyder det fra Mette Larsen.

- Inden vi sætter gang i en storstilet hvervekampagne og beder en masse mennesker stille deres familier til rådighed, bør vi måske se på vores egne praksisser og overveje, om vi overhovedet er klar til at tage imod deres hjælp. Ellers risikerer vi, at de kommer til at stå helt uden opgaver, siger Mette Larsen.

Etnicitet ikke afgørende
De etniske familier vil nemlig gerne tage imod plejebørn. En intensiv oplysningskampagne i Københavns Kommune har betydet, at antallet af plejefamilier med udenlandsk baggrund på bare seks år er steget eksplosivt.

I 2002 var kun to familier med udenlandsk baggrund godkendt - i dag har kommunen godkendt 22 plejefamilier med ikke-vestlig baggrund og 15 familier med anden vestlig baggrund.

Interview med ældre plejebørn viser samtidig, at plejefamiliens etnicitet for de fleste ikke er afgørende, så længe barnet har mulighed for at holde sit modersmål ved lige.

- Vi har i årevis anbragt børn med anden etnisk minoritetsbaggrund i etnisk danske familier, selvom de ikke har kunnet støtte barnet i at vedligeholde modersmålet og dermed kontakten til den biologiske familie. Det er ikke tilfældet her. Alligevel tøver vi, når det gælder etnisk danske børn, siger Mette Larsen.

bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk