Steen Skovsgaard fortalt til Helle Sahl Madsen |
10. juli 2009
God tid til at tale sammen, stort nærvær og ingen afbrydelser prægede de vandreture, som Steen Skovsgaard, biskop over Lolland-Falsters Stift, gennem 10 år havde med sine børn hver sommer
Vandreturene på Norddjursland sammen med mine børn står for mig som de største ferieoplevelser, jeg har haft.
Udstyret med telt, mad og et geodætisk kort kørte min kone mig og vores fire børn cirka 60 kilometer væk fra vores sommerhus på Djursland, og efter to-tre dages vandring vendte vi så tilbage til sommerhuset. Vi gik stille og roligt af sted og nød naturen. Indimellem så vi noget, som vi gjorde ophold ved - en myretue for eksempel. Det kan måske lyde mærligt, men vi oplevede utrolig meget på de ture. Det var som en slags pilgrimsvandringer - uden at vi dog kaldte dem det. Men ligesom på en pilgrimsvandring havde vi et mål, og vi havde god tid til at tale sammen, der var ingen afbrydelser, og vi havde i det hele taget mulighed for at være dybt og inderligt nærværende over for hinanden.
Når vi nåede hen på eftermiddagen, gik vi ind hos private og spurgte, om vi måtte slå vores telt op i deres have. Folk var altid venlige, vi oplevede aldrig nogensinde at få et nej, og ofte blev vi inviteret på kaffe.
Vi vandrede om sommeren på Norddjursland igennem 10 år, og den yngste var kun tre-fire år, da vi begyndte. Jeg ved, at oplevelserne fra turene også er gået dybt ind hos børnene. Vi taler stadig om det, og i dag besøger de stederne sammen med deres koner og kærester.
madsen@kristeligt-dagblad.dk