Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Spændt ro vender tilbage til Xinjiang til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Spændt ro vender tilbage til Xinjiang

Et etnsik Uighuer betragter kinesiske soldater i Urumqi i Xinjiang provinsen d. 8. juli, 2009. -

- PETER PARKS/Scanpix Denmark

Kommenter Hold mig opdateret

Vreden, der fik uighurer til at gøre oprør og kinesere til at kræve blodhævn, er afløst af bitterhed og tvivl om, hvordan de to grupper kan leve sammen fremover

Et kæmpe sikkerhedsopbud havde i går tilsyneladende fået sindene til at falde til ro i Urumqi efter de seneste dages voldsomme kampe mellem kinesere og uighurer, mindretallet i Xinjiang. Lastbiler med svært bevæbnede soldater og bannere med udsagn som "vi vil sejre over terroristerne" buldrede gennem gaderne, mens kinesere hyldede soldaterne. Uighurerne så på med mere blandede følelser:

- Jeg er bange, men det er vel også meningen, siger en kvinde til nyhedsbureauet AFP.

Taxaer og busser begyndte at køre igen, og kinesiske butikker åbnede efter at have været lukket i tre dage. Basaren, hvor især uighurerne driver deres forretninger, var dog stadig lukket efter ordre fra myndighederne, der fortsat er på jagt efter deltagere i optøjerne.

Den voldsomme vrede, der først fik uighurer til at gå amok, og siden fik kinesere til at gribe til våben, er nu afløst af bitterhed.

Annonce
Kineseren Li Yufang, der ejer en tøjbutik, siger til nyhedsbureauet Reuters, at han føler sig dybt krænket over det, der skete i weekenden. Han vil på gaden igen for at protestere, men det er svært med så mange soldater på gaden.

- Uighurerne er nogle forkælede pandaer. Når de stjæler, røver, voldtager eller dræber, slipper de afsted med det. Hvis vi han-kinesere gjorde det samme, ville vi blive henrettet på stedet, siger han.

Kinesiske ledere har dog lovet, at der vil blive slået hårdt ned, og at de skyldige vil blive henrettet.

Andre udtrykker tvivl om, hvordan de to befolkningsgrupper kan leve sammen i fremtiden.

Shi Guanzheng, en pensioneret lærer, giver regeringen skylden, fordi den ikke i tide sørgede for at bremse de han-kinesere, der i tirsdags greb til våben og jagtede uighurer med krav om blodhævn:

- Det skulle aldrig være sket. Drab på uskyldige mennesker kan aldrig retfærdiggøres, men nu er begge parter så følelsesladede, at det vil tage lang tid at komme over det, siger han.

- Jeg er bange for, hvad der vil ske, når soldaterne forlader byen. Det handler ikke om i morgen, eller i overmorgen. Det handler om næste måned og tiden derefter, hvad sker der så?

På internettet giver en uighurer udtryk for den frustration, som mange føler over de kinesiske tilflyttere og det, de ser som udplyndring af deres hjemland:

- Mange statsvirksomheder har tårnhøje profitter af at udnytte miner og olieressourcer i Xinjiang, men de efterlader ingen penge til uighurerne. Vi er alle vrede over han-kinesernes plyndring, skriver han.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock