Det måtte jo netop komme fra Socialdemokratiet, at der ikke bliver råd til velfærd. For netop dette parti har mange mennesker på topposter i det offentlige hvor disse toppolitikere har svinet med midlerne og fortsat nok også vil gøre det idet partiet selv eller partiets topfolk er kendt for, mådehold og sund fornuft.

Det kommer sandelig an på, hvad der menes med velfærd og for hvem.
Hvis det drejer sig om et velfungerende sundhedssystem, et rent miljø, personlig frihed og ansvar samt nogenlunde anstændige levevilkår for alle, ja, så har vi simpelthen ikke råd til at lade være.
Heldigvis er der rigelig plads til forbedringer og besparelser i samme arbejdsgang.

For at starte med sundhedssystemet, er det mig ubegribeligt, at sygehusene insisterer på, at der ikke må gøres rent. En ny undersøgelse (Herlev?) viser, at der er rent og pænt ved indgangen og hvor besøgende normalt kommer. Der bliver mere og mere beskidt, jo længere man kommer ind i systemet, værst i operationsafsnittet.
Jeg selv var nylig på dagkirurgisk afdeling i Sønderborg. Her fik jeg i et behandlingsrum øje på, at ventilationsristene var forsynet med et nyt spændende filter. AHA, det var glædeligt, tænkte jeg. Det må undersøges. Men ak og ve, et øjeblik efter stod jeg med en kæmpehåndfuld skidt i hånden. "Filteret" bestod af lange tiders luftforurening, der havde sat sig som en langhåret pels.
Økonomer har regnet ud, at 1 krone givet ud til rengøring kommer 17 gange igen i form af færre genindlæggelser. Disse besparelser kan allerede registreres efter den uges tid, det tager, før en infektion er i fuld udfoldelse. Her er slet ikke taget i betragtning de langsigtede udgifter eller dødsfald og lidelser for patienterne.
Dette er blot et enkelt eksempel fra sygehusene, hvor der foregår et enormt spild af penge, arbejdskraft og livskvalitet, fordi der er en dårlig ledelse og intet ansvar noget steds.

Forebyggelse er åbenbart et ukendt begreb efterhånden. Hvad med at sikre os alle mulighed for sund mad,undervisning, godt arbejdsmiljø og fornøden pleje?
Hvorfor skal disse ting være forbeholdt de allerrigeste?
Hvorfor skal forurenere ikke selv betale?
Hvorfor skal beslutningstagere altid være ansvarsfrie?

Hvorfor skal kommunerne, der forvalter størstedelen af vor "velfærd", være autonome stater i staten med egne lokale love og regler? Så ineffektive,at de selv i administrationen æder alle ressourcer.
Et dagligdags eksempel: Min mand og jeg lider begge af uhelbredelig kræft foruden de traumer, vekslende kommuner har påført os, og har brug for hjælp for at gøre os håb om at overleve en tid.
Det besluttes fra kommunen, at det er vi ikke berettigede til. Jeg er pligtig til at passe og delvis forsørge manden, for jeg er jo "husmor". Beskeden lyder kort og kontant: Gider du ikke passe ham, kan du bare sælge huset, så der er råd til at få ham på plejehjem.
Hårdt presset kommer visitatoren for 3. gang. Nu kan vi sandelig få hjælp. Der skal komme en dame hver morgen og stille havregryn, tallerken og ske frem til manden, og til middag vil hjemmehjælpen komme igen for at stille den tomme tallerken til vasken og sætte gryn tilbage i skabet.
Foruden de 3 - 4 minutter, dette kan tage, skal hjemmehjælpen køre 40 - 60 ekstra kilometer hver dag, og i føler "hjælpen" som en hån.
Vi betegnes som besværlige og får at vide, at vi kan da være ligeglade, for vi skal ikke betale.
Tænk, vi er så dumme, at vi tror, det er vore og jeres (skatteborgernes ) penge, forvaltningen har pligt til at anvende fornuftigt!
Hvorfor får kommunerne lov til at bruge så mange milliarder på at skabe elendighed for så mange mennesker ved direkte chikane og ødelæggelse af hjem ?

Tænk, hvis politi og retssystem kom til at fungere.

Tænk, hvis Folketinget ville vedtage fornuftige love!

Tænk, hvis regering og ministerier kom til at virke. Hvis man endda kunne få svar på henvendelser. Det ældst ubesvarede brev, jeg ligger inde med, er til daværende justitsminister og over 30 år gammelt. Får man endelig svar, er der tale om Godaw mand - økseskaft.
Kort sagt - der er tale om slendrian, korruption eller nepotisme og altædende, kvælende byrokrati i alle led.
Så kære Helle, smøg blot ærmerne op.
Men du skal ikke vente genvalg, desværre. Alt for mange sutter på flæsket.

Du får helt sikker min stemme. Jeg var i min ungdom overbevist socialdemokrat, indtil partiet forlod mig.
Gør din pligt og kræv din ret har altid stået for mig som måden at skabe et sundt samfund på, når det forenes med hensyn til næsten og sund sans.

Jamen, det er da så sandt. Men det er også utroværdigt, når det kommer fra den kant. Hvis der er nogen, der har ødelagt velfærdsstaten, er det først og fremmest Socialdemokratiet.
Problemet med at beskatte arbejdende mennesker hårdt for at give deres penge til andre er bl.a., at formidlerne tager broderparten. Vi har en mastodontisk offentlig sektor, hvor det, der burde være en ydelse, bliver ringere og ringere. Uduelig ledelse er kun ét - omend et meget stort - problem , men et andet er, at velfærdsstatens klientgørelse ikke kun vedrører modtagere af overførselsindkomster, men også præger personalet i den offentlige sektor. Arbejdspladsen er først og fremmest til for personalets skyld.
Når man siger det, bliver man mødt med vrede udbrud om SOSUernes vanskelige vilkår. Jamen, vi skal da ikke forringe vilkårerne for den gruppe. Så lad være med at tage dem som gidsel, når der er skarer af akademiske døgenigte i den offentlige sektor, der ville få det meget bedre med et rigtigt job på det private arbejdsmarked. Og det ville også både glæde og gavne mange andre.

Det er nok rigtigt, at der er for mange sagsbehandlere i velfærdsstaten - men dette betyder ikke, at fx de plejekrævende bliver mindre "klientgjorte" ved fx at miste de penge, som "de hårdt arbejdende" bør betale i skatter til vor fælles solidariske velfærdsstat. De bredeste skuldre BØR skuldre højere skatter, som så bør gå til flere varme hænder i brugerleddet.

Og Socialdemokraterne har ikke ødelagt velfærdsstaten - de har SKABT den! Venstre-regeringens politik, derimod, er stadig i høj grad at gøre de rige rigere og så overlade resten - ikke mindst de pensionister, der HAR arbejdet hårdt og som vi nu skylder en sikret, værdig alderdom - til en liberalistisk "minimalstat".

Og regeringen bliver ikke socialt anstændig ved at skulle danse efter DFs pibe - den "sociale garant", der lefler populistisk for at få fremmedangste stemmer.

Danmark er en - såvidt muligt verdensåben - socialkontrakt, der skal vurderes på, hvor godt vi behandler ALLE de svageste. Dette gøres ved, at de rigeste betaler højere skatter - de kan jo iøvrigt selv blive marginaliseret engang, hvis de bliver syge eller når de bliver ældre!

Ja, så kunne man begynde med at hjælpe de mennesker, der faktisk er de dårligst stillede - hvor mange er det? 10 el. 20%? Men hvad skal man kalde det, når de 90% bedst stillede, betaler til de 90% dårligst stillede? Problemet med velfærdsstaten er, at danskere gennemgående er usolidariske mennesker. De mener, at hvis de skal give til de dårligst stillede, skal de også have noget selv.
Der er masser af måder at slanke velfærdsstaten på. Man kunne begynde med at give kulturministeren og kirkeministeren og hele deres følge et los i røven og bede dem finde et rigtigt arbejde.
Selvfølgelig bliver hårdt arbejdende udnyttet af det socialistiske mellemlag. Mennesker, der tjener f.eks. 103,50kr i timen, plyndres over skatten for at bære byrden af overflødige offentligt ansatte - f.eks. bisper -, der får en noget bedre løn. Lad de bredeste røve finde et andet sted at sætte sig. Og så kan de kalde sig socialister lige så meget, de har lyst til. - Uden Socialdemokratiet og SF ville DF aldrig være blevet det parti, det er i dag.

Hun kan starte med at afskaffe efterlønnen. Jeg har aldrig kunnet forstå, at folk uden dokumentation for sygdom skal have mulighed for på det offentliges regning (skatteborgernes regning) at trække sig tilbage før den officielle pensionsalder.

Og så kan vi sætte pensionsalderen op til 67 år for mænd. De fleste mennesker får det bedre af at arbejde end at fylde tiden ud som aktive pensionister.

Gerne for min skyld, men det kommer nok desværre aldrig til at ske for de ældre udgør flertallet blandt vælgerne.

Det er så det samme som med efterlønnen. Det er en udbredt opfattelse i befolkningen, at den skal afskaffes, men ingen politikere - måske med undtagelse af LA - tør gøre det. Dette er blot et eksempel på, at politikernes popularitetsjagt med at dele goder ud til folk, der kan klare sig selv, virker som en boomerang.
Et mere beskedent eksempel er støtten til parforholdsterapi. Et flertal i befolkningen finder den urimelig og støttes endog heri af terapeuter, men politikerne tør ikke afskaffe den.
Da jeg gik i skole, hørte vi om, hvorledes Platon i 8. bog af Staten beskriver, hvorledes demokratiet opæder sig selv. Dengang syntes jeg, at den var lidt langt ude. I dag forstår jeg det bedre.

Vi kunne begynde at spare på de fremmede, som koster os ca. 30 milliarder årligt.