Hver anden dansker er parat til at erstatte folkeskolens kristendomskundskab med et bredt religionsfag, viser en meningsmåling
Mens undervisningsminister Bertel Haarder (V) holder fast i, at kristendomskundskab i folkeskolen fortsat skal hedde sådan, ser et flertal af danskerne hellere, at kristendomskundskab erstattes af et bredere religionsfag. Det viser en undersøgelse, som Epinion har foretaget for Kristeligt Dagblad.
På spørgsmålet "mener du, at faget kristendom i folkeskolen skal erstattes af et bredere religionsfag" svarer 51 procent ja. Blandt de 18-34-årige er tallet 63 procent.
Religionshistoriker på Syddansk Universitet Tim Jensen, som selv har foretaget undersøgelser om unges religiøsitet mener, at de unges markante holdning skyldes gymnasiets religionsfag.
– Det har siden midten af 1980'erne været et velfungerende og populært fag, mens kristendomskundskab i folkeskolen nok står tilbage som lidt gammeldags. En anden motivation kan være, at her er tale om en generation, som er vokset op med, at debatten om religion fylder langt mere i det offentlige rum end tidligere. De unge møder religion i dagligdagen, de rejser til lande, hvor religion også fylder, så de ønsker både dialog med andre og et grundlag at diskutere ud fra.
Tim Jensen tilføjer, at kristendom bør fylde meget, også hvis faget ændrer navn, fordi det er den mest betydende religion i Europa.
– Men kampen om navnet er en del af kulturkampen, derfor bliver det svært at ændre, mener Tim Jensen.
Undersøgelsen er foretaget før offentliggørelsen af Bertel Haarders nye planer for faget. Men Kathrine Lilleør, sognepræst og formand for det udvalg, som har rådgivet ministeren om fagets fremtid, mener, at de nye anbefalinger vil tilfredsstille det flertal i Epinions undersøgelse, der ønsker det brede religionsfag indført.
– Vi vil både styrke kristendommen som kundskabsområde og de andre religioner, som vi konkret ønsker inddraget i undervisningen allerede fra de tidligste klassetrin. Vores rapport betoner, at kristendomskundskab ikke er et trosfag, men et vidensfag, hvor også sammenhængende viden om andre religioner end kristendom skal prioriteres.
John Rydahl, formand for Religionslærerforeningen, som også har siddet i udvalget er uenig.
– Jeg tror ikke, udvalgets anbefalinger giver et bredere religionsfag. Intentionen med udvalget har været at sikre, at de bibelske fortællinger står centralt. Men når 50 procent af danskerne beder om et bredere religionsfag, skyldes det formentlig, at de fejlagtigt tror, vi har et meget kristendomsfikseret fag på grund af fagets navn. Derfor anbefaler Religionslærerforeningen den mere dækkende fagbetegnelse religion, selv om vi ikke synes, kristendommen skal fylde mindre.
Biskop i Viborg Stift, Karsten Nissen er mere optaget af indholdet end af navnet på faget.
– At et flertal ønsker religion i folkeskolen frem for kristendomskundskab kommer vel fra erkendelsen af, at der er flere religioner i Danmark, og at man ønsker et bredere kendskab til dem. Det forstår jeg godt, men undervisningen i folkeskolen bør afspejle, at et flertal af befolkningen er medlem af folkekirken og at kristendommen er en del af kulturarven, siger han.
benteclausen@kristeligt-dagblad.dkmikkelsen@kristeligt-dagblad.dk