Moskeer i den konflikthærgede by Urumqi besluttede at aflyse fredagsbønnen. Men mindst en moske er blevet stormet af muslimer
Omkring 200 muslimer tvang sig fredag adgang til en af Urumqis største moskeer og trodsede dermed opfordringer fra moskeens ledere om at blive hjemme fra fredagsbønnen.
Yanghang-moskeen, som på en normal fredag rummer op mod 3000 bedende, blev lukket efter de seneste dages voldsomme kampe mellem han-kinesere og det muslimske mindretal, uighurerne, som har kostet mindst 156 mennesker livet.
- Vi var bange for, at noget forfærdeligt ville ske, hvis så mange mennesker var samlet på et sted. Vores eneste ønske var at beskytte de bedende, siger Bekele, ansvarlig for Yanghang-moskeen, til
bloomberg.com.Moskeer enige om lukningDet er første gang, moskeen har været lukket på en fredag, fortæller Bekele. Ledere fra 12 af byens største moskeer mødtes torsdag og besluttede, at de af sikkerhedshensyn ville holde moskeerne lukket fredag.
Beslutningen blev mødt af forundring blandt mange af byens muslimer.
- Det her er min tro, jeg bliver nødt til at deltage i fredagsbønnen. Jeg er en lovlydig kinesisk borger. Jeg har ikke gjort noget forkert. Oprøret blev skabt af dårlige mennesker. Vi er gode mennesker, siger Mehmet Ali, en af byens muslimske borgere, ifølge
timesonline.co.uk.
Nægter ordre til lukningIfølge The Times står de kinesiske myndigheder bag ordren til midlertidigt at lukke samtlige af byens moskeer. Bevæbnede sikkerhedsstyrker var sat til at bevogte indgangen til en af byens større moskeer og et opslag ved moskeens indgang bad folk om at blive væk og i stedet bede i hjemmene, skriver avisen.
Myndighederne i Urumqi nægter imidlertid at have givet ordre til at lukke moskeer og til at bede muslimer, som udgør en femtedel af byens 2,4 millioner indbyggere, om at blive hjemme, skriver bloomberg.com.
Ifølge iagttagere er det mange årtiers spændinger mellem uighurerne, en muslimsk befolkningsgruppe med deres eget sprog og kultur, og de på landsplan dominerende han-kinesere, der de seneste dage er brudt ud i lys lue.
Den udløsende faktor skulle være et opgør på en legetøjsfabrik flere tusind kilometer fra Urumqi mellem han-kinesere og uighurer, skriver Ritzau.