Freja Bech-Jessen , Kim Schou |
11. juli 2009
Morten var afhængig af nervemedicin i mere end otte år. Han fik ingen hjælp til at komme ud af sit misbrug, men måtte selv trappe ned
Der var to ting, der med sikkerhed satte gang i Mortens angst som barn. Snevejr og biler.
I flere år efter, at han og forældrene kørte galt en decemberdag, hvor sneen havde farvet vejene hvide, kunne den tiårige dreng ikke sætte sig ind i en bil eller se snefnuggene falde, uden at maven snørede sig sammen, og angsten meldte sig. Forældrene bemærkede den voldsomme reaktion. De bekymrede sig, men anede ikke, hvad de skulle stille op. Derfor var det først som voksen, at Morten søgte behandling. Hans læge ordinerede nervemedicinen benzodiazepin, og i de næste otte år var Morten afhængig af præparatet. Det kostede ham jobbet, forholdet til familien og skubbede ham ud i et voldsomt overforbrug af alkohol og en lammende depression.
- Min læge vidste godt, at jeg var afhængig, men han blev alligevel ved med at udskrive det, jeg bad om, mens alting gik i stykker omkring mig. Forløbet har kostet meget, og jeg undrer mig over, at der ikke blev grebet ind, og at jeg ikke fik tilbudt hjælp til nedtrapning eller terapi, siger Morten.
Og han er langtfra den eneste, der undrer sig. Det anslås, at godt 300.000 danskere i dag behandles med nervemedicin, og at omkring en tredjedel af dem ikke kan undvære stoffet og reelt er afhængige. Psykiatere og patientforeninger har i årevis gjort opmærksom på problemet. Sidste sommer indskærpede Sundhedsstyrelsen, at læger højst må udskrive nervemedicinen i en periode på fire uger, og at personer, der er påvirkede af medicinen, ikke må køre bil.
- Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer har haft en effekt, mange forsøger at trappe ned, men vi ser alligevel, at læger fortsat udskriver medicinen i langt længere perioder end det, der anbefales, siger Kirsten Midtgaard, der er koordinater ved BenzoRådgivningen - et støttetilbud til personer, der ønsker at komme ud af deres misbrug af nervemedicin. Samme melding kommer fra Angstforeningen.
De rundhåndede udskrivninger af nervemedicin har alvorlige konsekvenser for patienterne. Bivirkningerne kan vise sig som alt fra sløvhed og koncentrationsbesvær til behandlingskrævende depressioner. Og i nogle tilfælde fører afhængigheden til misbrug af andre former for medicin eller substanser.
Ifølge Charlotte Emborg, der er afdelingsleder ved Psykiatrisk Hospital i Århus, er nervemedicinen det mest effektive middel mod angst på markedet, og derfor udskriver lægerne det.
- Hvis du har en patient med voldsomme angstanfald, så er det den medicin, der virker bedst nu og her i den akutte fase. De andre typer af medicin virker først efter nogle uger. Vi taler meget for, at man godt må bruge nervemedicin i et par uger, men man skal fra start af have en nedtrapningsplan. Man bliver dårligere til at huske, man bliver faktisk dummere af at tage den medicin, siger hun.
Morten kender til alle bivirkningerne. Han følte sig bedøvet og havde svært ved at koncentrere sig om sit arbejde som akademisk medarbejder ved et sprogcenter. Samtidig blev han stadig mere irritabel og aggressiv - også over for sin familie, som han ellers havde et godt forhold til. Efterhånden begyndte han at drikke mere, og til sidst blev han ramt af en voldsom depression.
- På det tidspunkt gik jeg helt ned, jeg mistede et job, jeg var meget glad for og havde slet ingen kontrol over mit liv, fortæller han.
Alligevel reagerede den praktiserende læge ikke. Det var først, da Morten kom i behandling for sit alkoholforbrug og senere brugte metoden til også at trappe sit forbrug af nervemedicin ned, at han fik bugt med sin afhængighed og kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet, familien og sit liv.
Og det er det langtfra alle, der er i stand til, siger Kirsten Midt- gaard fra BenzoRådgivningen.
- Nervemedicinen lammer folk. Det er kun de færreste, der har overskud til selv at tage affære. Samtidig findes der ikke eksperter og behandlingsteder, der kan hjælpe dem ud af deres afhængighed, på samme måde som stof- eller alkoholafhængige kan få hjælp. De, der er på nervemedicin, er fuldstændige afhængige af, at de læger, der udskriver medicinen til dem, også hjælper dem med at trappe ud igen, siger hun.
Morten er anonym af hensyn til sin familie, men redaktionen kender hans rigtige navn.
bech-jessen@kristeligt-dagblad.dkschou@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad