Så skete det igen: En leflende artikel der ikke problematiserer at Abdul Wahid Pedersen d. 18.2.2002 på religion.dk skrev:

"Vi kan hurtigt blive enige om, at stening til døde er en meget grusom form for afstraffelse, men det ændrer ikke på, at den set i et islamisk lys, er blevet forordnet af Skaberen selv. Vi er derfor umiddelbart ikke bemyndigede til at ændre på samme".

"Så hvor forfærdelig strafformen end er, så er den givet af Gud selv, og det er derfor ikke op til mennesker at ændre den".

I tv sagde Abdul Wahid Pedersen:

"Johannes Aagaard: Vor Herre bevare os, vil du have den lov indført i Danmark?

AWP: "Ja, når der bliver flertal af muslimer, så bliver den indført."

Kilde: Præsteforeningens blad (1998, nr. 42, s. 17 - pdf).

Skal vi skære den ud i pap: Abdul Wahid Pedersen kan nægte at tage afstand fra drab med stenkast mod halvt nedgravede menneskers hoveder, og han er stadig stueren og mediernes kæledægge.

Morten Messerschmidt sang i muntert lag en gammel vise, og må igennem en længerevarende tilsvining og retssag.

Forskellige personer, forskellige væsentlighedskriterier.

Og Kristeligt Dagblad, den pæne avis, længes så meget efter en pæn, moderat islam, at man er villig til at lukke øjnene for at denne person altså har godtaget drab ved stenkast mod halvt nedgravede menneskers hoveder. Oh, kristelighed.

Korrektion, replikskiftet mellem Abdul Wahid Pedersen var vist ikke tv-transmitteret, men fra en debat i K. B. Hallen. Det relevante uddrag af et indlæg af Agnethe Zimino i Præsteforeningens Blad lyder:

"Til sidst refererede jeg til den artikel, som havde været i gårsdagens avis om en fra Bahaireligionen, som var blevet dødsdømti Iran, fordi han havde omvendt en muslimsk kvinde til Bahaireligionen, og jeg sagde så direkte henvendt til Abdul Wahid Pedersen, som var den muslimske repræsentant i panelet: »Vi sidder her i et panel, der skal handle om religionsfrihed – religionslighed, og jeg kan da slet ikke forestille mig, at du kan gå ind for forfølgelse og dødsstraf af folk, som skifter religion, og dødsstraf for folk, som får andre til at skifte religion, så mit spørgsmål er: »Hvordan kan vi, som er her, hjælpe til, så det kan blive legalt at gå og komme fra en religion til en anden uden forfølgelse eller dødsstraf, og hvad vil du og andre muslimer gøre forat hjælpe en dødsdømt Bahaitilhænger i Iran og for at afhjælpe den trængte situation for kristne, som lever i muslimsk dominerede lande.«

Til min store forbløffelse svarede Abdul Wahid, at det da var helt rimeligt, at manden i Iran var blevet dødsdømt. Som muslim måtte man følge Sharia og være konsekvent, og vi kristne var jo lige så konsekvente, når vi troede på et helvede for dem, som ikke troede på Jesus Kristus.

Så eksploderede Johannes Aagaard: »Vor Herre bevare os! Vil du have den lov indført i Danmark?« Wahid: »Ja, når der bliver et flertal af muslimer, så bliver den indført.« Jeg er dybt chokeret. Jeg har før troet på muligheden af en fredelig sameksistens med muslimer, men jeg forstår bedre, at er er nogen, som kan være betænkelige ved alt for mange muslimer i Danmark og Europa, når en så fremtrædende muslim
som Abdul Wahid, som har så stor indflydelse i muslimske kredse i Danmark, kan give udtryk for så barsk holdning.

Jeg forstår godt Johannes Aagaards udbrud til Abdul Wahid efter panelsamtalen: »I er jo livsfarlige. Jeg er lige ved at være enig med Søren Krarup. I skal ud!!!«

Aagaard for rundt for at finde Kr. Dagblad, men de glimrede selvfølgelig med deres fravær".

Ja, KD glimrede ved deres fravær i 1998, ligesom de glimrer ved deres fravær i 2009.

KD er vist ikke glade for lange citater i læserkommentarer, men helt ærligt, når journalisten lukker øjnene for vigtige perspektiver, er det læserne der må gøre det arbejde som I ikke tør/evner at gøre. Så lad venligst citatet stå.