Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Konvertitter når ofte til tops til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Konvertitter når ofte til tops

De muslimer, som er indvandret til Europa, ser gerne europæiske konvertitter på ledende poster. Det handler blandt andet om, at de har bedre uddannelse, mener eksperter. -

- Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Behovet for veluddannede folk i europæiske religiøse organisationer er stort. Og ofte er det konvertitter, der ender på lederposterne her

De leder menigheder og store religiøse organisationer, de udgiver religiøse aviser, de styrer religiøse uddannelsesinstitutioner, og de præger offentlighedens billede af deres trossamfund: Konvertitter overalt i den vestlige verden slår i højere og højere grad tonen an i de trossamfund, de har tilsluttet sig.

- Konvertitter spiller i dag en meget afgørende rolle i mange trossamfund, siger den tyske religionsforsker Gerhard Neumann.

Konvertitterne er særligt dominante i muslimske menigheder og organisationer, og det skyldes ifølge Gerhard Neumann, at konvertitterne ofte har særlige kvalifikationer, som de muslimske organisationer har hårdt brug for.

- Det var indvandrerne, de såkaldte gæstearbejdere, der i sin tid bragte islam til de fleste vesteuropæiske lande. Gæstearbejderne var hovedsageligt bønder eller arbejdere uden særlig uddannelse eller sprogkundskaber, og i dag har disse grupper brug for folk med gode uddannelser, der kan repræsentere dem i offentligheden, siger Gerhard Neumann.

Annonce
- I kristne, ortodokse trossamfund findes også adskillige eksempler på konvertitter, der har fået topposter, men her er tendensen ikke så markant. Det skyldes, at de ortodokse ofte selv har akademikere og andre folk med gode uddannelser, der tager posterne, siger Gerhard Neumann.

Ifølge den tyske religionsforsker har de muslimske organisationer ofte så hårdt brug for kvalificerede folk, at konvertitterne nærmest tvinges til at indtage de høje stillinger.

Det var for eksempel tilfældet med lederen af Muslimernes Centralråd i Tyskland.

- Jeg meldte mig ikke frivilligt til denne post, men blev nærmest presset til at stille op, siger Ayyub Axel Köhler, der blev valgt til organisationens leder i 2006.

- Nu er jeg 71 år. Der var mange ting, jeg hellere ville bruge tiden til i stedet for at være formand for Centralrådet, men jeg har faktisk ikke noget valg, siger han.

De konverterede tyskere tager deres glæde ved foreningslivet med sig ind i deres nye trossamfund og bliver ofte foreningernes mest aktive medlemmer. Derfor er det også nærliggende, at det er dem, der vælges til de høje poster.

Ifølge den tyske mediesociolog Eva Hüttel, kan der også være taktiske grunde bag, at muslimerne vælger konvertitter til at repræsentere sig.

- I de seneste år har den offentlige debat om islam ofte været præget af fordomme, og europæerne har været tilbøjelige til at generalisere og nærmest mistænke alle muslimer for at være enten fundamentalister eller terrorister. Derfor er mange muslimer glade for at få konvertitter i deres organisationer, fordi konvertitterne kan være med til at give islam et mere sympatisk ansigt i offentligheden, siger Eva Hüttel.

Det er for eksempel tilfældet i Storbritannien. Her har en række kendte personer, for eksempel en søn af en lord og tidligere engelsk minister valgt at konvertere til islam, og de nye muslimer er blevet budt velkommen med åbne arme.

Zaki Badawi, der leder Rådet for Moskeer og Imamer i Storbritannien, siger til flere nyhedsbureauer:

- Vores religionssamfund er ofte uden grund blevet hængt ud af medierne, og derfor giver konvertitterne os nyt mod i disse ellers så vanskelige tider.

Konvertitterne er ofte meget velbevandrede i deres nye religions liturgi og forholder sig yderst loyalt over for grundpillerne i religionen.

Konvertitter har ellers ifølge den tyske avis Die Zeit et tvivlsomt ry i brede dele af befolkningen, ligegyldigt hvilken trosretning de tilslutter sig.

- Konvertitter betragtes slet og ret som særligt overbeviste, glødende eller ligefrem stivsindede repræsentanter for deres nye trosretning, skriver avisen.

Men netop de egenskaber, som avisen kritiserer, kan være årsagerne til, at mange konvertitter gør karriere i deres nye religionssamfund.

Det er for eksempel tilfældet med den tyske teolog Reinhard Hütter. Han er evangelisk døbt, men konverterede i 2004 til den katolske kirke.

For et par måneder siden blev han udnævnt til leder af Tysklands eneste katolske universitet, der ligger i Eichstätt. Ifølge pave Benedikt XVI er det meget vigtigt, at dette universitet bliver mere katolsk, og Reinhard Hütter har kun fået stillingen, fordi den katolske kirke ved, at den netop i ham har en mand, der forsvarer den katolske kirkes værdier.

Når de vestlige medier beskæftiger sig med konvertitter, sker det oftest med negative overskrifter. Der er skrevet utallige artikler om folk, der er konverteret til islam og derefter er blevet terrorister. Et andet yndet tema i forbindelse med konvertitter er de mord og overgreb, som muslimer oplever i de arabisk prægede lande, hvis de konverterer til kristendom.

Kvindetidsskriftet Emma har for nylig haft en leder om konvertitter på høje poster i de muslimske organisationer. Her omtales de hånligt som "elitekonvertitter", og ifølge Emma virker mange muslimske konvertitter udadtil liberale, men de er dybest set religiøse fundamentalister.

Til trods for at islam altså skildres som kvindefjendtlig i medierne, så har netop de kvindelige konvertitter sat sig særlig godt igennem i mange muslimske organisationer. For eksempel er næstformanden i Muslimernes Centralråd i Tyskland en kvinde, og adskillige af organisationens vigtigste poster er besat af kvinder.

Den tyske religionssociolog Monika Wohlrab er slet ikke overrasket over denne udvikling.

- Jeg er overbevist om, at de kvindelige konvertitter bringer en del af deres egne traditioner i forbindelse med kønnenes ligeberettigelse med ind i islam. Det vil sige, at de holder fast i bestemte rettigheder, og de tolker naturligvis også islam på en bestemt måde, så de er i stand til at få plads til deres egne rettigheder, siger hun i et interview til tv-stationen 3sat.

dachs@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​