Nervemedicin skaber afhængighed, hvis det tages for længe. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at mennesker, der lider af angst, højst må behandles med medicinen i fire uger. Alligevel er otte ud af ti angstpatienter i behandling med nervemedicin i længere tid, viser en undersøgelse foretaget af medicinalvirksomheden Pfizer.
Resultatet er, at der i dag er cirka 100.000 angstramte, som oven i deres lidelse må kæmpe med abstinenser, forklarer afdelingslæge Charlotte Emborg fra Psykiatrisk Hospital i Århus. Hun mener, at lægerne ordinerer nervemedicin, fordi der er tradition for det.
- Vi har haft medicinen siden 1960'erne, og dengang mente man, at nervemedicin var et mindre mirakel. Det blev kaldt "mors lille hjælper", og enhver husmor med respekt for sig selv skulle have noget valium til at dulme hverdagens stress, siger Charlotte Emborg og fortsætter:
- Desværre er der mennesker med et misbrugspotentiale, som hurtigt vil have mere og mere. Lægerne er oppe imod stærke patientkrav, og det er svært at stå imod. Men det er vigtigt at stå imod.
Det er skræmmende for angstramte, der tager nervemedicin, at holde op, forklarer Marianne Ipsen, formand for Angstforeningen:
- Det er deres "helle". Det er det, der har vist sig at have en effekt på deres angst, og afhængigheden er ikke nødvendigvis noget, den angstramte selv kan tage højde for. Derfor er det i høj grad lægernes ansvar at rådgive, siger hun.
Abstinenssymptomerne er blandt andet svedeture, rysten, hjertebanken og en voldsom trang til at tage den medicin, der er skyld i de fysiske abstinenser.
Angstforeningen oplever, at en væsentlig del af dem, der ringer ind til deres telefonrådgivning, har fået medicinen i længere tid end anbefalet, og at de ikke har nogen udtrapningsplan.
- Det er bare ikke acceptabelt, at man lægger den byrde på folk, når det er påvist, at der findes alternativer. Det svarer jo til, at man behandler et brækket ben med andet end gips, fordi man ikke har orienteret sig om de nyeste behandlingsmetoder, siger Marianne Ipsen.
Sundhedsstyrelsen indskærpede i 2008 grænsen på de fire uger over for lægerne og anbefalede i stedet kognitiv terapi og antidepressiver, der ikke virker her og nu på voldsomme angstanfald, som nervemedicin gør, men har en dokumenteret effekt over længere tid. Siden er antallet af udskrivelser på nervemedicinen faldet med ni procent.
- Læger såvel som patienter har forstået budskabet, og selvom der stadig er behov for at nedbringe forbruget, så er det lykkedes os at vende en supertanker. Vi følger udviklingen nøje, men har ikke planer om at iværksætte yderlige informationskampagner her og nu, siger overlæge og kontorchef i Sundhedsstyrelsen Anne Mette Dons.
Charlotte Emborg er delvis enig:
- Vi er ved at få vendt det her. Men vi har stadig brug for mere oplysning og information, konstaterer hun.
Omkring 300.000 danskere får nervemedicin.
