Bønner, sang og spiritualitet er blevet det nye fløjlsbløde våben i kampen mod voldelige islamistiske grupper. I Algeriet og Pakistan forsøger regeringerne nu at bekæmpe de lokale oprørsgrupper - "al-Qaeda i det islamiske Maghreb", AQIM, og pakistansk Taleban - ved at få flere indbyggere til at tilslutte sig sufismen frem for at sympatisere med de mere ekstremistiske former for islam.
Det skønnes, at cirka halvdelen af verdens muslimer er sufier eller under stærk indflydelse fra traditionen. Sufismen opfattes generelt som en fredelig og moderat strømning i islam, hvor de troende er optaget af at fokusere på det åndelige snarere end at udbrede et islamisk kalifat og vælte siddende regeringer.
Det er baggrunden for, at Algeriet har besluttet at oprette en sufi tv- og radiokanal samt opfordrer sufi-præsterne til at engagere sig mere i kirkelige og sociale opgaver.
- Vi gør meget for at opmuntre folk til at komme tilbage til vores traditionelle islam: en fredelig, tolerant og åben islam. Og Gud være lovet er folk meget mere tiltrukket af vores budskab end af salafisternes (en konservativ, til tider ekstremistisk gren af islam, red.), forklarer Muhammed Idir Mechnane fra det algeriske ministerium for religiøse anliggender til det britiske nyhedsbureau Reuters.
Også Pakistans regering har besluttet at spille "sufi-kortet" over for landets militante islamister. Den pakistanske avis Dawn oplyste således for nylig, at regeringen vil nedsætte et rådgivende sufi-råd med det formål at bekæmpe ekstremisme og fanatisme ved at sprede sufismen i landet.
- Der er ingen tvivl om, at der er en tendens til at lægge større vægt på sufismen. Vi ser det også i Europa, siger Ulla Holm, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier med speciale i Algeriet, islam og terrorisme.
Hun peger på, at den uro og frustration, som mange unge muslimer føler, fordi de ikke kan se nogen fremtidsmuligheder i deres hjemlande, har brug for at få afløb i konkret handling. I værste fald resulterer det i en fascination af ekstremistiske bevægelser, og det er den bevægelse, man gerne vil forhindre. Ved at fremme sufismen håber man, at de unge i stedet vender deres uro indad i en åndelig søgen.
- Det karakteristiske ved sufismen er blandt andet dens dyrkelse af afdøde hellige mænd, hvilket gør den meget bagudrettet og dermed politisk ufarlig. Den algeriske præsident, Abdelaziz Bouteflika, er givetvis interesseret i sufismen, fordi han håber, at den leder folk ind i en afpolitisering af islam, siger Ulla Holm.
Efter hendes mening er det dog naivt at tro, at Algeriet slipper af med sine oprørsgrupper, fordi der kommer flere sufier.
- Ideen ændrer ikke en brik ved de store byers sociale problemer. Den løser heller ikke de grundlæggende konflikter om, hvem der skal have mest glæde af Algeriets olieindtægter, siger Ulla Holm.
Antagelsen om, at det er muligt at bekæmpe terror ved at fremme mere moderate former for islam, ikke mindst sufisme, har gennem flere år bredt sig i Vesten, anført af uafhængige amerikanske tænketanke som RAND Corporation og Heritage Foundation. Tilhængerne af sufi-teorien argumenterer for, at den har den fordel frem for mere økonomisk eller politisk baserede strategier, at den tilbyder de troende et svar, som er hentet i islam selv.
- Det er typisk vestlige politiske rådgivere, der har forsøgt at promovere ideen. Det skete blandt andet i Irak, hvor det amerikanske forsvarsministerium skrev et notat om, hvordan sufisme kunne spille en rolle. Det er også tænkeligt, at det er USA, der har opfordret Pakistan til at afprøve ideen, siger den danske terrorekspert Nadeem Irani, der i øjeblikket arbejder for Integrationsministeriet.
Netop Pakistan burde dog holde sig langt væk fra yderligere forsøg på at blande religion og politik, mener Ali Eteraz, tidligere forsker i det amerikanske justitsministerium og på vej med en bog om islam og Pakistan. Han advarer i en analyse i det udenrigspolitiske magasin Foreign Policy Magazine mod at gøre udbredelsen af sufisme til et statsstøttet projekt. Problemet i Pakistan er netop, at islam i alt for mange år er blevet brugt - og misbrugt - til at legitimere myndighedernes politik.
- Det ville være langt bedre, hvis man nedtonede al religiøs indflydelse på staten. Det eneste, der kommer ud af at nedsætte et sufi-råd er, at man giver ekstremisterne et nyt ideologisk motiv til at bekæmpe myndighederne: Nu kan de påstå, at de kæmper for selve islams integritet, skriver han.
Philip Jenkins, seniorforsker med udmærkelse ved Institut for Religion ved Baylor Universitetet i USA, er langt mere optimistisk. Han mener, at sufierne ikke blot er taktiske allierede for Vesten. De er - potentielt - også det største håb for pluralisme og demokrati i de muslimske lande.
- Sufiernes religionsopfattelse har meget lidt til fælles med den kompromisløse intolerance, som karakteriserer fundamentalisterne. Sufierne frygter hverken musik, poesi eller andre kunstformer - tværtimod ses de som afgørende for troens skønhed. Vestens bedste chance for global fred ligger ikke i en nedgang eller sekularisering af islam, men snarere i en fornyelse og styrkelse af troen, frem for alt i dens spirituelle og mystiske dimensioner, skrev han tidligere på året i en kommentar i den amerikanske avis Boston Globe.
Direktør for Center for Islamisk Pluralisme i Washington, Stephen Schwartz, der selv er muslim, udgav sidste år bogen "The Other Islam: Sufism and Global Harmony" (Den anden islam: sufisme og global harmoni). Han er den første til at anerkende sufismens positive elementer, men finder det problematisk, hvis staterne engagerer sig direkte i sufismen.
- Sufismen har altid trivedes i kraft af sin selvstændighed. Vi kan ikke kompromittere dens åndelige uafhængighed til fordel for hverken kort- eller langsigtede politiske gevinster, siger han i et interview med det amerikanske magasin US News & World Report.