Kan man være konverteret til islam og samtidig være medlem af folkekirken?

Finder de bibelske udsagn, sand subsidiært falsk religion, ikke plads i den danske folkekirke?

I respekt for mennesker med en til flere, anderledes aktive trosbekendelser.

Lars Sørensen

Så skete det igen: Kristeligt Dagblad stadfæster Abdul Wahid Pedersens stuerenhed ved at forbigå at han ikke vil tage afstand fra drab ved gentagne stenkast mod halvt nedgravede menneskers hoveder. Abdul Wahid Pedersen skrev d. 18.2.2002 på religion.dk:

"Vi kan hurtigt blive enige om, at stening til døde er en meget grusom form for afstraffelse, men det ændrer ikke på, at den set i et islamisk lys, er blevet forordnet af Skaberen selv. Vi er derfor umiddelbart ikke bemyndigede til at ændre på samme".

"Så hvor forfærdelig strafformen end er, så er den givet af Gud selv, og det er derfor ikke op til mennesker at ændre den".

I en debat i K. B. Hallen i 1998 sagde Abdul Wahid Pedersen:

"Johannes Aagaard: Vor Herre bevare os, vil du have den lov indført i Danmark?

AWP: "Ja, når der bliver flertal af muslimer, så bliver den indført."

Kilde: Præsteforeningens blad (1998, nr. 42, s. 17 - pdf).

Kristeligt Dagblad er så forblændet af den fine, abrahamiske broderreligion islam at de er villige til at lukke øjnene for imamens tilslutning til blodigt barbari. Så må læserne tilføje den manglende perspektivering.

Her er et hypotetisk scenarie der meget vel kunne blive virkelighed:

En mindreårig "konverterer" til islam, hjemme eller foran imamen. Som det er tilfældet med sværmeri for nyreligiøse sekter kan denne fascination meget vel være noget forbigående. Teenageren vil ud igen.

Der er bare det at i islam er der dødsstraf for apostasi.

Hvem kan udelukke at dette vil blive taget alvorligt i tilfældet med en mindreårig? Hvem står med ansvaret, hvem beskytter teenageren mod de troende, skal teenageren i yderste fald have livvagter som Kurt Westergaard?

Også i den lovskole som Abdul Wahid Pedersen følger er der dødsstraf for frafald. Wahid følger lovskolen Shafi'i, hvis dogmatik er udmøntet i manualen 'Umdat al-Salik, eller The Reliance of the Traveller i engelsk oversættelse. Denne manual er godkendt af bl. a. den førende sunni-institution Al-Azhar som en pålidelig vejledning i Shafi'i-dogmatik.

Her er hvad 'Umdat al-Salik indledningsvis siger om frafald (min oversættelse):

"Kap. o8.6:

Der er intet krav om blodpenge til den der dræber en frafalden (eller nogen form for soning, da det er drab på en der fortjener at dø)".

Abdul Wahid Pedersens lovskole, mine damer og herrer. Hvorfor har journalisten ikke selv gået ind i denne problematik? Hvorfor skal Wahid trækkes frem hveranden dag for at udtale sig om dette eller hint, uden at det problematiseres at han ikke vil tage afstand fra drab ved stenkast mod halvt nedgravede menneskers hoveder?

citat:
AWP: "Ja, når der bliver flertal af muslimer, så bliver den indført."




AWP skal ikke regne med et muslimsk flertal i Danmark, måske i Frankrig fordi de har atomvåben, men ikke i DK.

Ja så fik man da det på plads!

Man kan altså godt være medlem af folkekirken og en hvilken som helst anden religion samtidigt.

Bibelens budskab om sand og falsk religion, er altså ikkeeksisterende i dette kirkesamfund.

Den ubetingede nåde har altså nået sin yderste grænse, nemlig, at alle unde forskel, SKAL VIL OPNÅ, frelse, så synd mod den hellige ånd er altså uden betydning?

Da den treenige gudsforståelse indbefatter delpersonen "den hellige ånd" som del af konglomerat gudsforståelsen, er man vel nu helt i splid med sig selv?

Med forundring men selvfølgelig respektfuld!

lars Sørensen

Jeg forstår din undren, Lars Sørensen, men det hænger vist ikke helt sådan sammen. Jeg har forstået på en præst, at når man tilslutter sig et andet trossamdfund, har man egentlig meldt sig ud af folkekirken og burde også gøre det i praksis, altså gå på kirkekontoret og foretage den udmelding.

Den samme præst sagde, at man ofte så mellem fingrene med det, bl.a. når et folkekirkemenneske tilslutter sig en frikirke. Her er der ikke tale om to forskellige religioner, men forskellige måder at tolke bibelen på, når det gælder visse områder, men det centrale, Gud Far, Gud Søn og Gud Heligånd er man klart fælles om, ligesom man er fælles om jul, påske og pinse.

Personligt mener jeg, at man bør forlade det religiøse samfund, man tidligere har været medlem af, når man tilslutter sig et andet trossamfund.

Men det betyder ikke, at man ikke stadig kan gå til gudstjeneste i folkekirken. Jeg tilhører selv et frikirkesamfund, men går da jævnligt til gudstjeneste i folkekirken, ligesom folk fra folkekirken kommer til gudstjeneste i frikirken. Folk fra folkekirken, den katolske kirker og frikirkerne kommer jo blot i "fililer af den samme store hovedbutik".

Men det er anderledes, hvis folk tilslutter sig en sekt eller en helt anden religion.

Bjarne Nederby Jessen