Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Teenagere konverterer til islam hjemme i dagligstuen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Teenagere konverterer til islam hjemme i dagligstuen

Emilie Gram-Hansen var 17 år, da hun konverterede til islam. Hun var aldrig i tvivl om, at hun ikke bare ville konvertere hjemme i stuen foran et par vidner, ligesom mange teenagere gør. Det betød meget for hende, at hun konverterede officielt. -

- Claus Fisker/Scanpix Denmark

5 debatindlæg Hold mig opdateret

Langt de fleste teenagere, som konverterer til islam, tager ikke hen til imamen eller moskéen

Når danske teenagere konverterer til islam, foregår det ofte hjemme i dagligstuen foran et par vidner. Blandt teenagerne er det nemlig ikke så populært at konvertere til islam ved at sige den muslimske trosbekendelse højt for en imam. Sådan er meldingen i hvert fald fra repræsentanter fra det islamiske miljø i Århus, Odense og København, som Kristeligt Dagblad har talt med.

Den seneste undersøgelse af danske islamkonvertitter, "Nye Muslimer i Danmark" fra 2007, viser ellers, at teenagere udgør en stor del af islamkonvertitterne - over hver tredje, der konverterer til islam, er ifølge undersøgelsen 19 år eller derunder. Men de muslimske menigheder møder ikke teenagerne.

Nørrebro-imamen Abdul Wahid Pedersen, der har tæt kontakt med mange af konvertitterne, har været med til omkring 30 konversioner i år i København - og her er over halvdelen mænd over 30 år.

- Jeg møder meget få teenagere, der konverterer til islam. I år har der kun været to. De teenagere, der vælger at konvertere hos mig, er typisk vokset op med muslimske børn i samme boligblok eller har haft muslimske venner gennem hele livet, siger Abdul Wahid Pedersen.

Annonce
Samir El-Rifai, bestyrelsesformand i Det Islamiske Trossamfund på Fyn, peger også på, at langt de fleste konvertitter, som menigheden har været i kontakt med det seneste år, er mellem 19 år og 25 år. Kun få er yngre.

- De unge læser om islam og har muslimske venner i gymnasiet. Næsten alle, der konverterer, er enten færdig med en uddannelse eller i gang med en uddannelse, og derfor er de lidt ældre. I dag er de oprigtigt interesseret i islam, når de konverterer, siger Samir El-Rifai.

Ifølge Michael Aytac, der er ansvarlig for konvertitterne i Islamisk Videns- og Informationscenter i Århus, kommer nogle islamkonvertitter slet ikke i moskéen - heller ikke efter de har konverteret.

- Vi ved, at en del unge holder religionsskiftet anonymt for deres danske familie, og derfor kommer de heller ikke i moskéen. De er bange for at blive udstødt, fordi familien igennem medierne forbinder islam med noget meget negativt, siger han.

Ifølge konvertitundersøgelsen fra 2007 har mellem 2100 og 2800 konverteret til islam fra midten af 1970 til 2005. De fleste er kvinder, og næsten fire ud af fem er under 30 år.

Religionshistoriker på Københavns Universitet Kate Østergaard, der er en af de to forskere bag undersøgelsen, påpeger, at kun op mod hver fjerde konverterer gennem en moské eller en imam. Hun vurderer, at en stor del af teenagerne konverterer hjemme, hvor de bor.

- De bruger venner som vidne - og det kan sagtens bare være i dagligstuen, hvor de så siger trosbekendelsen på arabisk med den rigtige intention, siger Kate Østergaard, der vurderer, at nogen af de unge konvertitter vil forlade islam igen.

Det samme vurderer antropolog ved SFI - Det nationale Forskningscenter for Velfærd - Tina G. Jensen, der også står bag undersøgelsen. Ifølge hende er mange konversioner, der opstår i pubertsalderen, en "døgnflue hos de unge teenagere".

- Det er ikke så officielt, som når man konverterer hos en imam. Måske har de sagt trosbekendelsen i et spontant øjeblik og fortrudt det dagen efter. Det kan være mindre bindende, når man siger det hjemme i stuen, siger hun.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Teenagere konverterer til islam hjemme i dagligstuen

Lars Sørensen, publiceret d.13/07 08:35 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Teenagere konverterer til islam hjemme i dagligstuen
Kan man være konverteret til islam og samtidig være medlem af folkekirken?

Finder de bibelske udsagn, sand subsidiært falsk religion, ikke plads i den danske folkekirke?

I respekt for mennesker med en til flere, anderledes aktive trosbekendelser.

Lars Sørensen
Del Link

Re: Teenagere konverterer til islam hjemme i dagligstuen

LFPC, publiceret d.13/07 13:54 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Teenagere konverterer til islam hjemme i dagligstuen
Så skete det igen: Kristeligt Dagblad stadfæster Abdul Wahid Pedersens stuerenhed ved at forbigå at han ikke vil tage afstand fra drab ved gentagne stenkast mod halvt nedgravede menneskers hoveder. Abdul Wahid Pedersen skrev d. 18.2.2002 på religion.dk:

"Vi kan hurtigt blive enige om, at stening til døde er en meget grusom form for afstraffelse, men det ændrer ikke på, at den set i et islamisk lys, er blevet forordnet af Skaberen selv. Vi er derfor umiddelbart ikke bemyndigede til at ændre på samme".

"Så hvor forfærdelig strafformen end er, så er den givet af Gud selv, og det er derfor ikke op til mennesker at ændre den".

I en debat i K. B. Hallen i 1998 sagde Abdul Wahid Pedersen:

"Johannes Aagaard: Vor Herre bevare os, vil du have den lov indført i Danmark?

AWP: "Ja, når der bliver flertal af muslimer, så bliver den indført."

Kilde: Præsteforeningens blad (1998, nr. 42, s. 17 - pdf).

Kristeligt Dagblad er så forblændet af den fine, abrahamiske broderreligion islam at de er villige til at lukke øjnene for imamens tilslutning til blodigt barbari. Så må læserne tilføje den manglende perspektivering.

Her er et hypotetisk scenarie der meget vel kunne blive virkelighed:

En mindreårig "konverterer" til islam, hjemme eller foran imamen. Som det er tilfældet med sværmeri for nyreligiøse sekter kan denne fascination meget vel være noget forbigående. Teenageren vil ud igen.

Der er bare det at i islam er der dødsstraf for apostasi.

Hvem kan udelukke at dette vil blive taget alvorligt i tilfældet med en mindreårig? Hvem står med ansvaret, hvem beskytter teenageren mod de troende, skal teenageren i yderste fald have livvagter som Kurt Westergaard?

Også i den lovskole som Abdul Wahid Pedersen følger er der dødsstraf for frafald. Wahid følger lovskolen Shafi'i, hvis dogmatik er udmøntet i manualen 'Umdat al-Salik, eller The Reliance of the Traveller i engelsk oversættelse. Denne manual er godkendt af bl. a. den førende sunni-institution Al-Azhar som en pålidelig vejledning i Shafi'i-dogmatik.

Her er hvad 'Umdat al-Salik indledningsvis siger om frafald (min oversættelse):

"Kap. o8.6:

Der er intet krav om blodpenge til den der dræber en frafalden (eller nogen form for soning, da det er drab på en der fortjener at dø)".

Abdul Wahid Pedersens lovskole, mine damer og herrer. Hvorfor har journalisten ikke selv gået ind i denne problematik? Hvorfor skal Wahid trækkes frem hveranden dag for at udtale sig om dette eller hint, uden at det problematiseres at han ikke vil tage afstand fra drab ved stenkast mod halvt nedgravede menneskers hoveder?
Del Link

Re: Teenagere konverterer til islam hjemme i dagligstuen

johanneså, publiceret d.13/07 23:04 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Teenagere konverterer til islam hjemme i dagligstuen
citat:
AWP: "Ja, når der bliver flertal af muslimer, så bliver den indført."




AWP skal ikke regne med et muslimsk flertal i Danmark, måske i Frankrig fordi de har atomvåben, men ikke i DK.
Del Link

Re: Teenagere konverterer til islam hjemme i dagligstuen

Lars Sørensen, publiceret d.22/07 09:19 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Teenagere konverterer til islam hjemme i dagligstuen
Ja så fik man da det på plads!

Man kan altså godt være medlem af folkekirken og en hvilken som helst anden religion samtidigt.

Bibelens budskab om sand og falsk religion, er altså ikkeeksisterende i dette kirkesamfund.

Den ubetingede nåde har altså nået sin yderste grænse, nemlig, at alle unde forskel, SKAL VIL OPNÅ, frelse, så synd mod den hellige ånd er altså uden betydning?

Da den treenige gudsforståelse indbefatter delpersonen "den hellige ånd" som del af konglomerat gudsforståelsen, er man vel nu helt i splid med sig selv?

Med forundring men selvfølgelig respektfuld!

lars Sørensen
Del Link

Re: Teenagere konverterer til islam hjemme i dagligstuen

Nederby Jessen, publiceret d.22/07 09:34 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Teenagere konverterer til islam hjemme i dagligstuen
Jeg forstår din undren, Lars Sørensen, men det hænger vist ikke helt sådan sammen. Jeg har forstået på en præst, at når man tilslutter sig et andet trossamdfund, har man egentlig meldt sig ud af folkekirken og burde også gøre det i praksis, altså gå på kirkekontoret og foretage den udmelding.

Den samme præst sagde, at man ofte så mellem fingrene med det, bl.a. når et folkekirkemenneske tilslutter sig en frikirke. Her er der ikke tale om to forskellige religioner, men forskellige måder at tolke bibelen på, når det gælder visse områder, men det centrale, Gud Far, Gud Søn og Gud Heligånd er man klart fælles om, ligesom man er fælles om jul, påske og pinse.

Personligt mener jeg, at man bør forlade det religiøse samfund, man tidligere har været medlem af, når man tilslutter sig et andet trossamfund.

Men det betyder ikke, at man ikke stadig kan gå til gudstjeneste i folkekirken. Jeg tilhører selv et frikirkesamfund, men går da jævnligt til gudstjeneste i folkekirken, ligesom folk fra folkekirken kommer til gudstjeneste i frikirken. Folk fra folkekirken, den katolske kirker og frikirkerne kommer jo blot i "fililer af den samme store hovedbutik".

Men det er anderledes, hvis folk tilslutter sig en sekt eller en helt anden religion.

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock