Dejligt med oceaner af tid

Jeg får dækket mine rejsebehov gennem mit arbejde. De sidste par år har jeg rejst meget og har derfor de sidste somre holdt mig til en tur i sommerhus med familien.

Min bedste ferie var den i 1998, da jeg og familien var fem uger i Filippinerne.

Det er ikke så tit, man er væk længere tid sammen. I dag står den rejse som den største ferieoplevelse, vi har haft som familie. Det var en helt anden kultur og en fornemmelse af oceaner af tid.

Vi startede på stranden i et bungalow-område, hvor lokale familier tog sig af de besøgende. Den familie, der tog sig af os, havde lige mistet faderen og dermed familiens forsørger. Vi havde en rigtig god kontakt til dem, og de havde fået deres søn hjem for at hjælpe på grund af faderens død.

De havde ikke råd til at sende ham til uddannelse i storbyen. Det var en meget særlig oplevelse. Familiens søn, som hedder Ariel, er trods alt blevet skibsfører, hvilket er et godt erhverv i et land med over 7000 øer. Der hænger stadig et foto af Ariel på vores opslagstavle derhjemme.

Vi gad ikke ligge på stranden hele tiden, så vi tog på tur og så slummen i hovedstaden Manila, lærte mennesker at kende og besøgte gadebørnsprojekter. Når man rejser, handler det også om at udvide sin horisont. Det gjorde i hvert fald et stort indtryk på børnene at køre rundt i en virkelig slumby. De fik ind på lystavlen, at mennesker også i dag lever i papkasser.

krasnik@kristeligt-dagblad.dk