Vi kender det fra Marguerit-ruten, det lille symbol, der viser vej til en særlig naturskøn rute. Nu får også Danmarks cirka 4000 landsbyer mulighed for at erhverve sig mærkater, der fortæller omverdenen, at her er en landsby, hvor der sker noget. Ordningen vil blive kendt under betegnelsen Blomstrende Landsbyer, fordi den kan tildele landsbyerne en til fem blomster på deres byskilte.
Det er Landdistrikternes Fællesråd, LDF, der har taget initiativ til ordningen.
- Med rangordningen vil vi gerne synliggøre det store arbejde, som beboere i mange lands-byer gør for at skabe udvikling, siger Carsten Blomberg Hansen, der er sekretariatsleder i LDF.
Han oplyser, at kriterierne for at få én blomst er, at der i landbyen findes foreningsliv, netværk og organisation. To blomster gives til landsbyer, der kan dokumentere mangfoldighed og åbenhed og som har en udviklingsplan, tre, fire og fem blomster skal kunne tildeles landsbyer, der på den ene eller anden måde gør noget helt ekstraordinært.
Han vurderer, at 80 procent af Danmarks landsbyer vil kunne få én blomst, mens under fem procent vil kunne gøre sig fortjent til fem.
Gunner Lind Haase Svendsen, der er lektor på Institut for forskning og udvikling i landdistrikter på Syddansk Universitet, er skeptisk over for en rangordning af landsbyerne.
- Ordningen vil helt sikkert virke som en gulerod for nogle landsbyer, men jeg tror, man skal passe meget på, at der ikke bliver tale om et moralsk korstog mod en bestemt ensretning. Mange mennesker vælger at flytte på landet, fordi de ikke vil ligge under for de normer, der findes i byerne. Det kan være, de lader græsset gro eller skiller sig ud med en særlig arkitektur. Den slags skal der stadig være plads til, mener han.
Landdistrikternes Fællesråd forventer at modtage de første ansøgninger henover sommeren og er klar til at uddele de første landsbyblomster i forbindelse med et arrangement på Ærø i september i år.