Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Børne-tv hylder selvmordsbomber til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børne-tv hylder selvmordsbomber

BørnetimePalæstinensiske børn ser en rekonstruktion af Reem Riyashis selvmordsaktion, som i 2004 kostede fire israelere livet. -

- screendump.

2 debatindlæg Hold mig opdateret

Hamas' børneprogram viser rekonstruktion af en mor, som sprænger sig selv i luften, foran et publikum af børn

Palæstinensiske børn lægger jævnligt øjne til mord og mordtrusler, når den Hamas-styrede tv-kanal al Aqsa sender børneprogrammet 'Morgendagens pionerer'.

Nu har kanalen valgt at genudsende et af programmets mest kontroversielle episoder - foran et publikum bestående af børn.

I episoden, som blev vist første gang for to år siden, sidder to palæstinensiske børn og ser en rekonstruktion af deres egen mors forberedelse til et selvmordsangreb, skriver CNN.

Datter synger om selvmord
Moderen, Reem Riyashi, sprængte sig selv i luften i 2004 og dræbte fire israelere på grænsen mellem Gaza og Israel.

Annonce
I rekonstruktionen gør moderen store mængder af sprængstof klar, mens hendes datter spørger hende, hvad hun laver:

- Hvad er det, du holder i armene, mor - et stykke legetøj eller en gave til mig?

Derefter ser datteren en nyhedsudsendelse om selvmordsbombningen, mens hun synger, "først nu forstår jeg, hvad der var vigtigere end os".

Opfordrer børn til selvmord
I den aktuelle genudsendelse sidder programmets vært - en ung pige - i studiet sammen med en flok børn. Hun henvender sig til Israel med ordene:

- Vi siger til besættelsesmagten, at vi vil følge hendes lære - læren af martyren Mujahida Reem Riyashi - indtil vi har befriet vores hjemland fra jeres illegitime hænder.

Tidligere har en tøjkanin i børneprogrammet erklæret, at "han ville æde jøder". En drenge-dukke har desuden stukket USA's tidligere præsident George W. Bush ihjel med "islams sværd". Og i februar sidste år talte programværten om at dræbe Morgenavisen Jyllands-Postens tegner Kurt Westergaard.

Gazas børn traumatiserede
Palæstinensiske psykiatere gennemførte for tre år siden en undersøgelse, hvor de spurgte børn i Gaza mellem 12 og 14 år, hvad de vil være, når de bliver voksne.

36 procent af drengene svarede, at de ville være martyrer. Det samme gjorde sig gældende for 17 procent af pigerne.

Ifølge en af psykiaterne bag undersøgelsen er Gazas børn så traumatiserede af konflikten mellem Israel og palæstinenserne, at deres opfattelse af liv og død er voldsomt skadet.

Se video med CNN's kommentarer til børneprogrammet her:
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Børne-tv hylder selvmordsbomber

Bjørn, publiceret d.16/07 17:18 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Børne-tv hylder selvmordsbomber
Det ville klæde Kristeligt Dagblad, hvis der blev skrevet korrekt dansk.

Det hedder ikke: "Hamas' børneprogram viser rekonstruktion af en mor, som springer sig selv i luften"

.... hun sprænger sig selv i luften

Og det hedder heller ikke: "Moderen, Reem Riyashi, sprang sig selv i luften i 2004 og dræbte fire israelere på grænsen mellem Gaza og Israel."

.... hun sprængte sig selv i luften

At sprænge:
Jeg sprænger.. - jeg sprængte.. - jeg har sprængt noget i luften

At springe:
Jeg springer.... - jeg sprang.... - jeg har sprunget meget højt

og hvis det skulle være for svært, kan man bruge:
Jeg springer, jeg sprang, jeg er kommet over
Del Link

Re: Børne-tv hylder selvmordsbomber

Nederby Jessen, publiceret d.17/07 13:57 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Børne-tv hylder selvmordsbomber
Jeg kan da kun være enig med Bjørns kommentarer til dårligt sprog i artiklen. Men det ser man desværre mange steder i danske medier i disse år. Ikke kun i Kristeligt Dagblad.

Til gengæld glæder jeg mig over, at Kristeligt Dagblad tager emnet op.

Indoktrinering af børn i Arabisk TV er meget omfattende og er med til at skabe og udbygge hadet til jøderne og Israel.

Det er ikke ad den vej, man opnår fred og forsoning, men jeg tvivler også på, at de rabiate hos Hamas ønsker fred og forsoning. De ønsker staten Israels udslettelse og indoktrineringen gennem årene ser ud til at have deres virkning.

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​