Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Bollmann: Mere stilstand venter kirken i København til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bollmann: Mere stilstand venter kirken i København

Kaj Bollmann tabte den afgørende runde af bispevalget i Københavns Stift. -

- Foto: Esben Nielsen

Emneord for denne artikel

københavn | bispevalg | Kaj Bollmann | bispekandidat
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Udviklingen af kirken i København kommer til at gå væsentligt langsommere, lyder reaktionen fra den tabende bispekandidat Kaj Bollmann

Det eneste positive Kaj Bollmann har at sige om dagens resultat af bispevalget i København er, at hans rivals sejr trods er helt klar.

- Selv ikke hvis jeg ledte med en lup, tror jeg, at jeg ville kunne finde noget at klage over, siger Kaj Bollmann.

Men så slutter de positive ord, efter Peter Skov-Jakobsen blev valgt til den næste biskop i Københavns Stift med 608 stemmer foran Kaj Bollmanns 353 stemmer.

- Peter Skov-Jakobsen har været meget tavs under valgkampen, og det har tydeligvis været noget, han har haft gavn af, men jeg tror, det bliver vanskeligt hen ad vejen. Jeg tror, at udviklingen i kirkelivet kommer til at gå væsentligt langsommere, siger Kaj Bollmann til kristeligt-dagblad.dk.

Annonce
En opgørelse foretaget af Kristeligt Dagblad viser, at Kaj Bollmann har fået trykt fem gange så mange debatindlæg under valgkampen som Peter Skov-Jakobsen.

Flere forklaringer
Peter Skov-Jakobsen har især fået opbakning fra provsterne i stiftet.

- Det kirkelige establishment har fået deres biskop, og provsterne har fået deres biskop, men om det folkelige København har fået deres biskop, er en anden sag, siger Kaj Bollmann.

Der var hele 255 stemmer, som adskilte de to finalister ved bispevalget. Efter første valgrunde anbefalede flere tidligere kandidater deres vælgere at placere stemmen hos Peter Skov-Jakobsen.

Selv tror Kaj Bollmann, at der er flere grunde til, at han tabte den afgørende runde.

- For det første har det været en stor fordel for Peter Skov-Jakobsen, at han ikke har lagt sine holdninger frem. For det andet blev anden runde af valget ikke en valgkamp for Peter Skov-Jakobsen, men en valgkamp imod mig. Når han alligevel vinder så stort, så betyder det, at man har fået det vendt til at være en afstemning mod mig og ikke for Peter, siger Kaj Bollmann.

Kaj Bollmann har blandt andet været i ilden, da den kirkelige højrefløj valgte at opfordre til at stemme på ham. Han har flere gange måttet afvise at have indgået alliancer med højrefløjen eksempelvis om forholdet til kvindelige præster.

- Den tredje årsag er, at der særligt i første runde blev kørt aggressivt frem mod mig på grund af højrefløjenes støtte. Jeg er dybt beskæmmet over, at alene det at have så meget respekt for højrefløjen, at man ikke vil marginalisere den, kan føre til en marginalisering af mig som kandidat. Det siger noget om, at frisindet ikke er så stort, som man måske tror, siger han.

Stilstand
Kaj Bollmann glæder sig nu til at holde ferie i Berlin, selvom han er ærgerlig over den fremtid, der venter folkekirken i hovedstaden og på Bornholm.

- Peter har udstrålet en vis form for signal om, at der skulle være tryghed og stilstand, og det kan godt være, at der er mange menighedsrådsmedlemmer, der har tænkt, at det efter en turbulent periode med strukturreform ville være godt med mere stilstand. Det tror jeg også, vi får, siger han.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Bollmann: Mere stilstand venter kirken i København

Just Justesen, publiceret d.16/07 21:36 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bollmann: Mere stilstand venter kirken i København
Et positivt fælllestræk ved de øvrige bispekandidater har været, at de alle på forbilledlig vis har taget valget til efterretning; desværre gælder dette tilsyneladende ikke for Kaj Bollmann!

Den af Kaj Bollmann valgte attitude forekommer mindre frugtbar for folkekirkens ry. Man kunne spørge, hvorvidt man skal være biskop for at bidrage med konstruktive ideer til folkekirkens liv og virke. Lisbet Christoffersen kronik i dagens udgave af Kristeligt Dagblad er et positivt eksempel.

Til lykke til Peter Skov Jakobsen med valget!

Just Justesen
advokat
Store Kongensgade 114
1264 København K
Del Link
flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​