Poul Joachim Stender |
17. juli 2009
Der må ikke være for mange genveje i det søde køkken, når bærbuskenes overdådighed skal omsættes til skønne desserter
Kokke skal smages. De skal ikke ses og høres. Bare fordi man er kok, er man ikke filosof eller kunstner.
I øjeblikket vrimler det med programmer i radio og tv, hvor kokkene udtaler sig om svære eksistentielle emner. Fordi man er god til at lave brændende kærlighed, er det ikke ensbetydende med, at man kan sige noget fornuftigt om kærligheden. Jeg har fået ødelagt mange middage, ved at en eller anden kok har stillet sig op ved bordet og holdt et langt foredrag om de forskellige retter. Det trætter mig at høre om gulerødder, der nænsomt er blevet taget op af jorden og skrabet med stor respekt. Jeg orker heller ikke at blive præsenteret for flere vine, der er modnet langsomt på sydvendte skrænter.
Den lange introduktion til et festmåltid minder mig om at indlede en elskovsakt ved at sige til sin elskede: "Først vil jeg nølende kysse dine læber. Herefter vil jeg med uhørt nænsomhed berøre din hals. Dernæst..."
Maden skal have lov til at være et mysterium. En gåde. Man ser på menukortet, hvad det er, man skal spise. Og så smager man sig nysgerrigt gennem rettens mange lag uden at have et talende manual iført kokkehue til at afsløre det hele.
Denne sommer har jeg været optaget af forholdet mellem genveje og omveje. Det skyldes, at jeg for nylig købte en Navigator, der var indstillet til at køre den hurtigste vej til et bestemt mål. Det gjorde det enormt kedsommeligt at køre bil. Derfor er den nu blevet sat til snoede omveje, så jeg kan opleve, hvor smukt der er i Danmark. Arbejdet i køkkenet kan også blive kedsommeligt, hvis der er for mange genveje. Vi køber fabrikslavet ketchup, sennep, mayonnaise, makroner, marengs og så videre. Det er hurtigt og effektivt og smager ofte udmærket. Men vi går glip af de smukke omveje, det for eksempel er at lave sine egne makroner eller marengs.
Det søde køkken er ikke det, der optager mig mest. Men mine buske med stikkelsbær, ribs og solbær har i år givet enormt godt. Familien har malket den ene skål bær efter den anden, som jeg har været nødt til at lave til forskellige desserter. Og da jeg er grebet af omvejenes skønhed, har jeg valgt at gå til makronerne. Resultatet er blandt andet blevet en duftende solbærdessert med makroner og marengs.
livogsjael@kristeligt-dagblad.dk