- Det er en biskops fornemste opgave at samle kirken, og jeg er også biskop for højrefløjen, siger Københavns nyvalgte biskop, Peter Skov-Jakobsen. -
- Leif Tuxen.
Bente Clausen |
17. juli 2009
Københavns Stifts nye biskop, Peter Skov-Jakobsen, lover god kontakt til offentligheden og medierne - men også at være kompliceret, når emnet kræver det
Peter Skov-Jakobsen, ny biskop i Københavns Stift, stejler ved udtrykket "tillykke med sejren".
- Sejre er noget man gør i krig eller sport. Kaj Bollmann og jeg er blot to præster, der har stillet os til rådighed, siger han.
Og konfronteret med, at Kaj Bollmann siger, at valget var en protest mod ham og ikke en støtte til Peter Skov-Jakobsen er svaret: "Nå, ja, ja."
Og så går interviewet i den charmerende embedsbolig i Nyboder i København rigtigt i gang.
Hvad er det første, du vil som biskop?- Jeg skal have hænderne godt ned i stiftets muld og lære præster og menighedsråd at kende. Jeg vil udføre visitatser, som er en nødvendig måde at arbejde på for at få et godt og grundigt kendskab til stiftet. Jeg sætter stor pris på stiftets mangfoldighed, og kirken skal også afspejle alle farverne. Som biskop står jeg med forpligtelsen til at samle det hele og lade gode erfaringer gå videre til fri afbenyttelse.
Det siges, at du har det svært med medierne?- Jeg håber, jeg har det godt med medierne. Men der er meget, jeg skal lære i den sammenhæng. Så I skal ikke forvente, at jeg bliver en tavs biskop. Det er også vigtigt at formulere kirken ud i offentligheden, og jeg skal bestræbe mig på at gøre det tydeligt, enkelt og klart. Men offentligheden må også finde sig i, at jeg tør være kompliceret. Gud færdes på mere end en linje. Og det er rigtigt, at jeg nogle gange udtaler mig, som om jeg prædikede, men det undrer mig, at det falder for brystet. Det er jo en præst, der er biskop.
I valgkampen er der talt meget om den kirkelige højrefløj - hvad er rummelighed for dig?
- Det er en biskops fornemste opgave at samle kirken, og jeg er også biskop for højrefløjen. Men folkekirken er ikke bare en pensionskasse. Der bliver gjort et godt stykke arbejde i profilmenighederne, og jeg vil fordybe mig i, hvordan de gør og søge at forstå det, for vi siger nok tingene på forskellige måder. Kirken er jo ikke gjort i mit billede, så der er plads til mange forskellige holdninger.
- Men jeg håber også, at højrefløjen lever op til, at forskelligheder trives side om side. For den skal omfatte gudstjenesteligt samarbejde med mennesker, den ikke er enig med, og den må heller ikke betvivle gyldigheden af kvindelige præsters sakramentsforvalgtning.
Hvad vil du gøre med en eventuel ny Grosbøll-sag?
- Det er vanskeligt for mig at trække hypotetiske grænser. Men hvis der ikke er plads til en præst, der ytrer forbløffelse og forvirring og spørger til begreber som opstandelse, så er vi en fattig kirke.
Du er blevet kaldt det traditionelle valg?
- Ja, og det forstår jeg ikke. Jeg har altid som præst været tæt på min tid. Men jeg har stor respekt for traditionerne, at der er forgængere, der har gennemlevet og gennemtænkt problemerne. Man må ikke lade sig spærre inde i sin egen tid. Men det ligger også i protestantismen, at en kirke her helt naturligt fornyr sit udtryk hele tiden. Både sprogligt og organisatorisk. Det kan være med anderledes gudstjenester, natkirke, undervisning og så videre.
Hvordan vil du tackle alle de forskellige religioner i stiftet?
- Jeg håber på et godt og fortroligt samarbejde med de kristne immigrantkirker. Og med hensyn til islam, så håber jeg, at forholdet bliver så ærligt, at vi kan stå ved, hvad der skiller. Vi ser forskelligt på en række ting, og det skal vi diskutere uden, at den gode tone sættes over styr. Men jeg ved faktisk ikke meget om islam. Til gengæld ved jeg, at dialog er vigtig i en tid som vores.
Du har under valgkampen talt meget om udvalg på forskellige områder?
- Jeg vil gerne have et salme- og gudstjenesteudvalg. Der sker rigtig meget på det område, og jeg så gerne, at komponister og digtere skriver nyt hele tiden, så kirken vænner sig til, at ny musik kommer flydende, uden at det ender i besværlige processer, som når vi skal have ny salmebog. Det skal bare flyde derudaf.
- Så vil jeg gerne nedsætte et socialetisk udvalg, hvor folk med forstand på social-etik, økonomi og politik sættes sammen med teologer for at finde kirkelige, brugbare svar på sociale problemer i dag. Det håber jeg, at der kan komme spændende analyser ud af. Det kan være emner som arbejdsløshed, fattigdom eller miljø.
- Endelig så jeg gerne et kirkeligt ungdomsmagasin, som er skrevet af de unge selv, og som skulle være et "must read" for unge kirkeligt interesserede. Det er ikke en gråhåret herre som mig, der skal forsøge at skrive deres sprog. Jeg hader at indrømme det, men der er simpelthen ting i ungdomskulturen, jeg ikke forstår. Men jeg har godt af at måbe - bare de vil simultantolke det for mig.
Hvordan vil du tackle konflikter i kirken?- Det pragtfulde ved københavnere er, at de taler lige til hovedet. Men vi skal blive meget bedre til at tackle konflikterne og skabe et bedre arbejdsmiljø. Jeg vil gerne sammensætte et team af de forskellige arbejdsgrupper i kirken. De skal ikke på besøg, når man ringer efter dem, de skal komme allesteder. For selv steder, hvor det går godt, kan det sikkert blive bedre.
Det siges, at du har mere temperament, end du lader ane?- Jeg synes selv, at jeg har meget temperament, men jeg har lært at tøjle det.
Og så begynder gæsterne at ankomme for at fejre den nye biskop. Peter Skov-Jakobsen er nærmest overvældet af de mange lykønskningsmail og flasker. Og den 30. august i år bliver han bispeviet i Københavns Domkirke.
- Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle nå helt om bag i ritualbogen (proceduren for bispevielse står bagerst i ritualbogen, red.), siger han med et grin.
benteclausen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad