I juni fortalte medierne, at skolestyrelsen havde to kristne friskoler under observation. Det skulle angiveligt handle om, at de pågældende skoler ikke kun underviser i Darwins evolutionsteori, men også præsenterer eleverne for alternative forståelser.

Nærmere bestemt handler det om intelligent design. Intelligent design er en samlebetegnelse for naturvidenskabelige tanker, der søger at påvise, at verden er så kompliceret, at den ikke kun lader sig forstå ved tilfældigheder og naturlig udvælgelse, men at der må stå en designer (skaber) bag. Intelligent design findes dels i udgaver, hvor den opfatter sig som et alternativ til evolutionsteorien, dels i udgaver, hvor den snarere er at forstå som et supplement eller en tolkning. Et eksempel på det sidste er Jakob Wolf, lektor ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet, der i bogen "Rosens råb" har præsenteret tankerne for en større offentlighed.

Styrelsens skærpede opmærksomhed på de to skoler er ærligt talt en surrealistisk affære.

Og hvis det bare var en enlig svale, var den næppe værd at ofre opmærksomhed. Den kunne jo bare skyldes et par embedsmænd, der var kommet lidt langt frem i skoene.

Men forløbet af den offentlige debat de senere år tyder på et større mønster. Det er simpelthen blevet stadig mindre acceptabelt at stille kritiske spørgsmål til evolutionsteorien. Med blandt andre Weekendavisens videnskabsjournalist Lone Frank i spidsen er det blevet god tone at antyde, at fortalere for intelligent design enten er uvidenskabelige, uhæderlige eller uvidende. Sådan lidt i familie med holocaustbenægtere. Hvis den aktuelle sag havde handlet om skoler, der ikke ville undervise i evolutionsteorien, var der mening i galskaben. Nu handler det bare om skoler, der også vil fremlægge alternative tolkninger. Og som for øvrigt i deres værdigrundlag taler om troen på en skaber.