Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Pilgrim på prøve til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pilgrim på prøve

Nutidens pilgrimsbevægelse er ikke en kopi af middelalderens valfarter, men båret af et ønske om at skabe sammenhæng mellem menneskets ydre og indre liv. -

- Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Pilgrimstræf i Løgumkloster med vandringer fra tre domkirker. Alle indbydes til at gå med på den sidste del af ruten og blive "pilgrim for en dag"

"Peregrinus" er det latinske ord for pilgrim, og om to uger indbydes til "Peregrinus 2009" i Løgumkloster. Det drejer sig om et pilgrimsstævne, som fra 31. juli og frem til søndag 2. august samler pilgrimme fra Danmark, Norge og Tyskland til gudstjenester, foredrag og samtaler om pilgrimssagen, som der - både herhjemme og på europæisk plan - har været en stigende interesse for de seneste år.

Stævnet indledes med tre pilgrimsvandringer, "fra katedral til kloster", hvoraf de to første - fra Haderslev og Slesvig domkirke - har start allerede om en uge, lørdag den 25. juli. Tre dage senere påbegyndes pilgrimsvandringen fra Ribe Domkirke, og alle tre vandringer mødes fredag den 31. juli til åbningen af "Peregrinus" i Løgumkloster.

Alle, der kunne tænke sig at snuse til emnet og prøve at være "pilgrim for en dag", indbydes til at gå med det sidste stykke. Det koster ikke noget, og man skal blot den 31. juli møde op enten ved Højst Kirke i Øster Højst klokken 9 eller ved Randerup Kirke, hvor det oprindelige tidpunkt nu er ændret til 8.45. Iført solidt fodtøj, medbringende madpakke, drikkevarer, myggebalsam, vabelplaster, og hvad man nu ellers skønner at få brug for. Vandringen fra Højst Kirke til Løgumkloster er på 14 kilometer, vandringen fra Randerup på ca. 20.

Annonce
"Bliv pilgrim for en dag"-tilbuddet arrangeres i samarbejde mellem Den Danske Klosterrutes Støtteforening, Aeropagos, kristendom.dk, og Kristeligt Dagblad.

"Peregrinus"-stævnet, derimod, er Støtteforeningens arrangement. Den Danske Klosterrutes Støtteforening blev dannet for to-tre år siden med det formål at fremme brugen af "Den Danske Klosterrute". som tidligere rektor for Folkekirkens Pædagogiske Institut i Løgumkloster Jens Kr. Krarup er ved at beskrive i et stort bogværk. Ruten fastlægges, så den forbinder op mod 40 steder, hvor der blev bygget klostre i middelalderen.

Pilgrimstræffet indrammes af en vandringsmesse og afsluttes søndag eftermiddag med gudstjeneste i Løgumkloster Kirke ved biskop Elisabeth Dons Christensen, Ribe Stift. Programmet byder på foredrag ved kultursociolog Elisabeth Knox-Seith og dr.theol. Anna Marie Aagaard. Lørdag eftermiddag arrangeres workshopper, rundvisning i kirken og pilgrimsvandring. Der er film i Den Gamle Biograf om "Den store stilhed", og kunstneren Jacob Tue Larsens pilgrimsudstilling, "Vaya Con Dios", på Museet Holmen. Desuden natkirke og "Peregrinuscafé".

Den overordnede idé med stævnet såvel som "pilgrim for en dag"-arrangementet, er at stimulere tidens voksende interesse for pilgrimsvandring, informere om de nye ruter og udbygge fællesskabet mellem pilgrimsvandrere.

- Vi vil jo gerne, at pilgrimsbevægelsen kommer på dagsordenen for endnu flere mennesker, siger støtteforeningens kasserer, Karen-Marie Holst Jannerup.

Jens Kristian Krarup ser nutidens pilgrimsvandringer som menneskers forsøg på at "skabe sammenhæng mellem vores ydre og indre liv og at finde frem til en ny spiritualitet, en enhed mellem krop og ånd, en livsform, båret af en åndelig vision".

Programmet for såvel "Peregrinus"-stævnet som "Bliv pilgrim for en dag" kan læses på hjemmesiden www .peregrinus2009.dk. Karen-Marie Holst Jannerup oplyser, at der stadig er mulighed for at tilmelde sig stævnet, mens man altså bare kan møde op for at prøve at blive "pilgrim for en dag".

steens@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​