Flere velstillede ældre og større ulighed

Men udviklingen går ikke den vej for alle.

Den dårlige nyhed er nemlig, at festen går forbi en gruppe af ældre – nemlig dem, som enten har en begrænset eller slet ingen opsparing til alderdommen.

I 2039 må 30 procent af pensionisterne derfor stort set klare sig for folkepensionen plus tillæg.

I 2078 gælder det samme for 25 procent af pensionisterne.

Det er især kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister - for eksempel mange psykisk syge - der ikke sparer op til alderdommen.

Men det gælder også mange af dem, der er ansat uden for overenskomst og derfor ikke er omfattet af en arbejdsmarkedspension - som for eksempel mange i restaurations-, rengørings- eller i taxabranchen. Og det gælder mange selvstændige.

- Nogle af de selvstændige har dog en betydelig opsparing i deres virksomhed, som de kan sælge, når de går på pension. Så de har i princippet bare lagt deres opsparing dér, forklarer Lars Haagen Pedersen.

Hovedparten af de selvstændige, uorganiserede og arbejdsløse har dog ikke store værdier, de kan omsætte eller belåne, når pensionen nærmer sig.

- Der vil formentlig ikke være ret mange i den gruppe, som har for eksempel en ejerbolig, de kan sælge eller spare ned i, oplyser Lars Haagen Pedersen.

Resultatet er derfor, at der selv i 2078 stadig vil være en gruppe på op til hver fjerde pensionist, som stort set kun har folkepensionen plus tillæg at leve for, mens flertallet af de ældre altså får væsentligt flere penge at gøre godt med.

- Det betyder, at uligheden mellem pensionisterne vokser i fremtiden. Hvor gennemsnitspensionisten stille og rolig bliver bedre og bedre stillet, så er der altså stadig en ikke lille andel, som det ikke gælder for, siger økonomiprofessor og formand for den tidligere Velfærdskommission, Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet.

Men det er et problem for velfærdssamfundet, mener han:

- Hvis ikke alle bliver sikret en rimelig pension, vil man altid stå med det problem, at der er nogle pensionister med en levestandard under det, der anses som rimeligt.

Derfor har først Velfærdskommissionen siden Det Økonomiske Råd foreslået, at alle tvinges til at spare op til deres egen alderdom. Kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister med tilskud fra staten.

- Hvis man for eksempel er førtidspensionist det meste af sit liv, så har man stort set ikke mulighed for selv at spare op - ud over lidt i ATP. Det betyder, at når man som førtidspensionist går på folkepension, så kommer man faktisk til at opleve en nedgang i sin indtægt. Fordi folkepension og tillæg udgør mindre end førtidspensionen, forklarer Det Økonomiske Råds sekretariatschef, Lars Haagen Pedersen.

- Men bare fordi disse mennesker fylder 65 år, så er der jo ikke andet i deres liv, der ændrer sig. En tvungen pensionsopsparing vil betyde, at de har samme dækning som folkepensionister, som da de var førtidspensionister, fortsætter han.

I Ældre Sagen er direktør Bjarne Hastrup også tilhænger af tvungen pensionsopsparing for alle. Ifølge Ældre Sagens egne beregninger er det i alt 20 procent af pensionisterne, der i dag ikke har andet end folkepensionen og ATP at leve for. Og den andel vil ifølge organisationens beregninger være konstant i fremtiden, oplyser Bjarne Hastrup.

- Men der bør slet ikke være mennesker, der ikke er dækket af en pensionsopsparing. Både af hensyn til samfundet og af hensyn til det enkelte menneske, siger han.

Samfundsproblemet ligger ifølge Bjarne Hastrup blandt andet i, at førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere uden pensionsopsparing meget let kan komme til at koste samfundet dyrt som pensionister.

- Det er en gruppe, som vil trække mere på de offentlige tilbud end andre ældre. Blandt andet fordi mange af dem ikke i tide har forebygget deres egen sundhedstilstand - for eksempel holdt deres tænder i orden. Ganske enkelt fordi, de ikke har haft råd. De risikerer af samme grund at blive meget omkostningstunge patienter på sygehusene og komme tidligere på plejehjem end andre ældre, hvilket også er dyrt for samfundet, forklarer Bjarne Hastrup og tilføjer:

- Men hvis den gruppe bliver meget omkostningstung, hvem skal så betale. Det skal det offentlige, og dermed ender en stor del af regningen i sidste ende hos de ældre, som har sparet op til alderdommen. Det undgår man ved at indføre tvungen pensionsopsparing for alle.

Bjarne Hastrup påpeger også, at de fattigste af fremtidens ældre risikerer at blive ekskluderet, fordi de ikke har råd til det samme som resten af ældregruppen.

Blandt politikerne på Christiansborg er begejstringen for tvungen pensionsopsparing dog betydeligt mindre, end den er hos Velfærdskommissionen, de økonomiske vismænd og Ældre Sagen.

- Hvis man pludselig siger, at staten skal betale en vis procentdel af kontanthjælpsmodtagerens pensionsopsparing, så svarer det til, at vedkommende får en lønfremgang. Dermed skal dem på arbejdsmarkedet have endnu mere i løn, for at det kan svare sig for dem til at arbejde. Desuden er det i hvert fald ikke tiden lige nu til at lave tvungen opsparing. Folk sparer mere op nu, end de gjorde sidste år. Og det er i sig selv et problem for økonomien, for vi har brug for forbruget her og nu, siger Venstres finansordfører, Tina Nedergaard.

Hun mener desuden, at uligheden blandt fremtidens pensionister er et problem, som fremtidens politikere må løse:

- Vi er fuldstændig bevidste om, at der ligger en udfordring der. Og vores politik er, at selvfølgelig skal samfundet træde til og hjælpe dem, der ikke kan klare sig selv. Men spørgsmålet er, om det ikke er mere rimeligt at opkræve skatter, der er tilstrækkelige til at dække de behov, som disse ældre ikke selv kan dække. Det må være op til den tids befolkning at sammensætte det Folketing, der skal beslutte, hvordan de skal hjælpes.

Dansk Folkepartis Peter Skaarup mener også, at de dårligst stillede af fremtidens ældre skal sikres bedre. Men om tvungen opsparing for alle er den bedste måde at gøre det på, er han ikke så overbevist om.

- Vi har jo allerede en velfungerende ordning med ældrechecken, som vi i hvert fald vil arbejde videre med ved de kommende finanslovsforhandlinger, siger han.

agger@kristeligt-dagblad.dk