FORSIDE DANMARK UDLAND KIRKE OG TRO KULTUR REJSER SENESTE NYT
Udland

Det bliver sværere at begå selvmord på klinik

20. jul 2009 11:44 Strammere regler rammer den schweiziske selvmordsklinik Dignitas, hvor flere hundrede har fået hjælp til at afslutte livet

Dignitas
Dignitas: Den schweiziske selvmordsklinik Dignitas ligger i udkanten af Zürich. - CHRISTIAN HARTMANN/Scanpix Denmark

Fremover kommer det til at tage flere måneder at få lov til at tage sit eget liv på selvmordsklinikken Dignitas i Schweiz.

Statsanklageren i Zürich har indgået en aftale om nye regler med organisationen Exit, der er den næststørste gruppe for assisteret selvmord. Og de regler truer med at begrænse Dignitas' aktiviteter, skriver The Daily Telegraph.

De nye regler, som ventes gennemført til efteråret, betyder, at patienter fremover skal gennem et forløb på flere måneder, hvor klinikken sikrer sig, at de oprigtigt ønsker at tage deres eget liv.

Derudover skal lægen, som forsyner patienten med en recept til en dosis dødelig medicin, have mødt patienten ved mindst to forskellige konsultationer.

Annonce
Dermed vil det ikke længere være muligt for udlændinge at afslutte livet hurtigt med en enkeltbillet til Schweiz.

Fri vilje
Ifølge Dignitas har flere hundrede fået hjælp til at begå selvmord på klinikken, som blev grundlagt i 1998.

- Selvmordsture til Schweiz vil ikke blive forbudt, men der vil komme strengere kontrol; såkaldte 'hurtige selvmord' blandt udenlandske patienter vil blive gjort ulovlige, siger justitsminister i Zürich, Markus Notter.

- Det er afgørende, at folk tager beslutningen af egen fri vilje. Det er også nødvendigt, at de bliver informeret om alternativer, som eksempelvis lindrende pleje, siger han.

Debat
Dignitas er en 'non-profit' velgørenhedsorganisation, der ifølge schweizisk lovgivning ikke må tjene penge på assisteret selvmord.

Fremover skal patienterne bevise, at de er ramt af en alvorlig, dødelig sygdom, eller at de er svært handicappede efter en alvorlig ulykke. Personer under 25 år vil ikke få lov til at begå selvmord, medmindre de har alvorlige fysiske lidelser, ligesom klinikken skal afvise patienter med depressioner eller psykiske sygdomme.

Selvmord på klinikken har flere gange skabt stor debat. For nylig begik en kendt britisk dirigent selvmord sammen med sin kone i Schweiz, da han var blevet blind, og hun led af kræft.

De nye regler ville formentlig have forhindret en 23-årig rugby-spiller i at tage sit eget liv, efter han var blevet lam fra brystet og ned. Forældrene bragte ham til Schweiz, men slap for tiltale for at have hjulpet ham.

Programmet 'Hjælp - jeg vil dø' fulgte den 59-årige Craig Ewert, som begik selvmord på Dignitas. Den blev vist på DR 2 i december.

Kommentér denne artikel Share


Mest læste
Teologisk fakultet på vej til lukning
Dansk biskop: Også misbrug i den katolske kirke i Danmark
Massiv kritik af katolsk biskop
Mysterium om kvindelig flypioners skæbne måske opklaret
Ekspert bekymret for Faderhusets medlemmer
 

 
Flere nyheder? Tilmeld dig vores nyhedsbrev


E-mailadresse:


 



 



 



 
Label Mest læste Danmark
Label Mest læste kirke og tro
Label Mest læste Liv&Sjæl
 
Label Mest læste udland
Label Mest læste kultur
Label Mest læste debat

Temaer fra Kristeligt Dagblad

Temaer fra religion.dk

Temaer fra kristendom.dk


 
 
 
 
 
 

Afstemning

Ser du mere positivt på homoseksuelle vielser i folkekirken end for 10 år siden?

Ja
Nej
Ved ikke

 
 
Seneste artikler på Kristendom.dk
Sådan indsættes en sognepræst
- Vi kender kun Gud gennem Jesus
10 nye former for kirke, der ikke chokerer din bedstefar
Konkurrent til rådhus og kirke fører sig frem
Dansk biskop: Også misbrug i den katolske kirke i Danmark
- Troen er brændstoffet i mit liv

 

Nyhedsbrev

Ja tak, send mig dagens nyheder på e-mail


E-mailadresse: