Det virker fuldkomment vanvittigt at Institut for Menneskerettigheder! ikke vil forholde sig til Diskrimination:
'...Anette Faye Jacobsen, chefkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder, vurderer, at Ulrik Kragh gør klogt i at begrunde sin afvisning med sikkerhedshensyn frem for at bruge en religiøs eller kulturel begrundelse...'
Hidjabs og anden tildækning diskriminerer kvinder så længe at det eksklusivt er kvinder og pigebørn der tildækkes. Burde Institut for Menneskerettigheder ikke have fokus mod denne uret?
Med tildækning af kvinder er der her tale om en kulturel norm som retfærdiggøres af en religion.
Der kan intetsteds i religionens grundlag fremvises dokumentation for at kvinder skal tildækkes, men derimod viser dokumentation for de aktuelle kulturelle normer at ikke-tildækkede kvinder udsættes for forfølgelse og henrettelse.
Bevis på diskrimination er af afgørende vigtighed og skal ikke gemmes af vejen af konfliktsky embedsmænd/kvinder, som tror at det er bedst at holde hysteriske imamer i ro.
Så tag dog tyren ved hornene og tal højt om hvad diskrimination af kvinder betyder for vores samfund.
Maria Mawla har sin egen dagsorden, lig Asmaa Abdol-Hamid. Bag disse højtråbende kvinder står der en masse ganske almindelige kvinder, der er flygtet til bl.a. Danmark for at leve i et samfund hvor de ikke dikteres af en kvindefjendsk kultur/religion.
Hvad med at give dem spalteplads, - selvom de ikke råber så højt som de militante kvinder i hidjab, niqab og burka.
Persondata politik og brug af cookies*
Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Britiske og svenske soldater må bære tørklæde til din ven.
Britiske og svenske soldater må bære tørklæde
To gange med 10 års mellemrum har Maria Mawla været centrum i en tørklædesag. I 1999 forhindrede hendes tørklæde hende i at få et fritidsjob. I dag er det Hjemmeværnet, som spænder ben for hendes ønske om at bære det omstridte hovedtørklæde. -
- Scanpix.
Læs også
Dansk hjemmeværnssoldat må ikke bære tørklæde af hensyn til sikkerheden. I vores nabolande ses tørklædet ikke som en sikkerhedsrisko
I Danmark er det tilsyneladende farligt at bære et religiøst hovedtørklæde under sin hjemmeværnsuniform. Men hverken i Sverige eller i Storbritannien regnes det for et problem for soldaternes sikkerhed.
I en aktuel sag har den danske hjemmeværnssoldat Maria Mawla ellers fået besked på, at hendes hovedtørklæde er i strid med uniformsreglementet.
Ifølge kommitteret for hjemmeværnet Ulrik Kragh (V) er årsagen ikke, at tørklædet er et religiøst symbol, men at en helt ensartet uniform er nødvendig for soldaters sikkerhed.
Modvirker diskrimination
Men denne vurdering deles altså ikke af det svenske eller britiske forsvar, som mener, at man ved at tillade religiøse hovedbeklædninger modvirker diskrimination og ikke ser noget sikkerhedsproblem.
Annonce
- I det svenske forsvar har vi set på, om der skulle være en sikkerhedsrisiko ved tørklæder. Det har vi vurderet, at der ikke er. Derfor er tørklæder tilladt, siger Kent Löving, major og informationschef ved det svenske luftvåben, Blekinge Flygflottilj, som selv har haft en tørklædeklædt kvinde blandt sine soldater og kender til en håndfuld andre.
Tilsvarende oplyser oberstløjtnant Dick MacCormac, forsvarsattaché ved den britiske ambassade i Danmark, at Storbritannien har et regelsæt, som indskærper, at religiøse hovedbeklædninger er i orden.
Der er dog undtagelser, for eksempel hvis en turban hindrer luftvåbnets personel i at bære hjelm:
- Kort sagt prøver vi at imødekomme folks religiøse behov, så længe arbejdssikkerhed og operativ effektivitet kan opretholdes.
I en aktuel sag har den danske hjemmeværnssoldat Maria Mawla ellers fået besked på, at hendes hovedtørklæde er i strid med uniformsreglementet.
Ifølge kommitteret for hjemmeværnet Ulrik Kragh (V) er årsagen ikke, at tørklædet er et religiøst symbol, men at en helt ensartet uniform er nødvendig for soldaters sikkerhed.
Modvirker diskrimination
Men denne vurdering deles altså ikke af det svenske eller britiske forsvar, som mener, at man ved at tillade religiøse hovedbeklædninger modvirker diskrimination og ikke ser noget sikkerhedsproblem.
Tilsvarende oplyser oberstløjtnant Dick MacCormac, forsvarsattaché ved den britiske ambassade i Danmark, at Storbritannien har et regelsæt, som indskærper, at religiøse hovedbeklædninger er i orden.
Der er dog undtagelser, for eksempel hvis en turban hindrer luftvåbnets personel i at bære hjelm:
- Kort sagt prøver vi at imødekomme folks religiøse behov, så længe arbejdssikkerhed og operativ effektivitet kan opretholdes.
Ens påklædning
I Danmark blev der for nogle år siden forberedt et tilsvarende regelsæt, et såkaldt "turbandirektiv".
Det blev dog skrinlagt i 2002 efter modstand fra blandt andre Jens Christian Lund, pensioneret oberst og socialdemokratisk medlem af Folketingets forsvarsudvalg. Hans drivkraft var dog ikke bekymring for soldaternes sikkerhed.
- Jeg er stor tilhænger af integration, men gik ind i sagen, fordi mine soldater med anden etnisk baggrund stort set alle kom til mig og sagde, at hvis vi fik et sådant regelsæt, ville de blive udsat for pres hjemmefra. Vi skal holde fast i, at uniform betyder ens påklædning, siger Jens Christian Lund.
Forskellige retninger
Anette Faye Jacobsen, chefkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder, vurderer, at Ulrik Kragh gør klogt i at begrunde sin afvisning med sikkerhedshensyn frem for at bruge en religiøs eller kulturel begrundelse.
- I forhold til en sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil argumentet om sikkerhed blive accepteret, hvis det kan sandsynliggøres, at tørklædet er et problem, siger Anette Faye Jacobsen, som påpeger, at såvel de europæiske landes praksis som de hidtidige tørklæde-domme for det danske arbejdsmarked trækker i vidt forskellige retninger.
Det var i går ikke muligt at få Ulrik Kragh i tale, men Hjemmeværnskommandoens pressechef, Jørgen Jensen, oplyser, at Hjemmeværnet efter sommerferien sætter sig sammen med forsvarets øvrige enheder for at formulere et nyt, mere præcist uniformsreglement.
- Vi kan ikke på forhånd sige, om et nyt reglement skal tillade tørklæder. Intet er afgjort. Det eneste, vi siger, er, at det nuværende reglement ikke tillader tørklæder, siger han.
agger@kristeligt-dagblad.dk
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Trådet overblik | Fladt overblik
Re: Britiske og svenske soldater må bære tørklæde
Christian Budde, publiceret d.21/07 20:33 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Britiske og svenske soldater må bære tørklæde
Det britiske og svenske forsvar må have misforstået noget.
Jeg lærte i sin tid som spejderleder, at uniform var en social og integrerende foranstaltning. Uanset hvor man kom fra kulturelt og socialt, var alle ens, når de trak i uniformen. Det velstillede direktørbarn havde ikke nogen fordel fremfor barnet af den arbejdsløse ufaglærte, hvad man troede eller ikke troede på, var underordnet, vi var alle spejdere, og det var den enkeltes individuelle og sociale evner som spejdere, der talte.
I forsvaret er det det samme. Du er medlem af et fællesskab, hvor fællesskabet og formålet er overordnet, og det enkelte individ er underordnet.
Forsvaret er hverken "X-faktor", "Scenen er din" eller et andet egopromoverende program. Det er fællesskab under fælles betingelser.
Jeg lærte i sin tid som spejderleder, at uniform var en social og integrerende foranstaltning. Uanset hvor man kom fra kulturelt og socialt, var alle ens, når de trak i uniformen. Det velstillede direktørbarn havde ikke nogen fordel fremfor barnet af den arbejdsløse ufaglærte, hvad man troede eller ikke troede på, var underordnet, vi var alle spejdere, og det var den enkeltes individuelle og sociale evner som spejdere, der talte.
I forsvaret er det det samme. Du er medlem af et fællesskab, hvor fællesskabet og formålet er overordnet, og det enkelte individ er underordnet.
Forsvaret er hverken "X-faktor", "Scenen er din" eller et andet egopromoverende program. Det er fællesskab under fælles betingelser.
Re: Britiske og svenske soldater må bære tørklæde
snedsted, publiceret d.23/07 08:52 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Britiske og svenske soldater må bære tørklæde
Jeg tror ikke, at et tørklæde under hjelmen udgør nogen sikkerhedsrisiko for Hjemmeværnssoldaten.
Det er heller ikke det, et tørklædeforbud handler om.
Den reelle dagsorden - godt hyllet ind i den formelle - er klar:
Vi kan ikke acceptere, at kvinder i Hjemmeværnet bærer dét symbol på kvindeundertrykkelse, som danske soldater i en fjern krig sætter livet på spil for at bekæmpe.
Længere er den ikke.
Carsten Snedsted.
pens. socialrådgiver, Odense.
Det er heller ikke det, et tørklædeforbud handler om.
Den reelle dagsorden - godt hyllet ind i den formelle - er klar:
Vi kan ikke acceptere, at kvinder i Hjemmeværnet bærer dét symbol på kvindeundertrykkelse, som danske soldater i en fjern krig sætter livet på spil for at bekæmpe.
Længere er den ikke.
Carsten Snedsted.
pens. socialrådgiver, Odense.
flexblock
Seneste Danmark
Stillinger
-
Satiretegner søges til Kristeligt Dagblad
-
Koordinerende medarbejder søges til Folkekirkens mellemkirkelige Råd
-
Ergoterapeut søges til Blå Kors Minibo i Hobro
-
Præst søges til Sdr. Nærå Valgmenighed
-
Daglig leder søges til parvis.dk
-
Kirketjener søges til Lundtofte Sogn i Lyngby-Taarbæk Kommune
-
Projektmedarbejder søges til Kingo-Samuel sogn
-
Søndbjerg Efterskole søger forstander/forstanderpar...
-
Sogne- og korshærspræst søges til Silkeborg Sogn
-
Udviklingskonsulent søges til KFUM og KFUK i Herning
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 1 |
Lidt mere om Lars Levi... |
Claus
4 timer siden |
| 9 | This is islam! |
Allan Hansen
5 timer siden |
| 2 |
ringning eller ej |
PHA
6 timer siden |
| 3 |
Idylisering og fordomme... |
OplystEur...
6 timer siden |
| 35 |
De fordømte Valentinianere |
Keld Jensen
6 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
