Birthe B. Pedersen skriver fra Frankrig |
21. juli 2009
Forsvaret for flygtninge og migranter bliver de europæiske kirkers hovedopgave i de kommende år og det markeres ved at gøre næste år til "kirkernes flygtningeår"
50 år efter grundlæggelsen af Konferencen for Europæiske Kirker i 1959, som blev fejret på generalforsamling i Lyon i weekenden, vil det traditionsrige samarbejde mellem europæiske protestantiske, ortodokse og gammel-katolske kirker især bruge kræfterne på at påvirke flygtninge- og indvandringspolitiken i de kommende år.
Under generalforsamlingen, som afsluttes i den franske by Lyon i dag, har KEK fusioneret med Kirkernes Kommission for Migration i Europa, CCME. Det udmøntes blandt andet ved at gøre 2010 til "De europæiske kirkers migrationsår".
- Migration og flytningepolitik er problematikker, der vedrører alle vore medlemskirker. Selv Rumænien oplever tilvandring af især kinesiske gæstearbejdere, siger eksekutivsekretær for den kirkelige kommission Torsten Moritz.
Målet for den reformproces, som kirkerne har skudt i gang ved generalforsamlingen, er netop at sikre, at de lutherske og ortodokse kirkers stemme høres i den europæiske debat.
De europæiske kirkers sammenslutning vil i stigende grad forsøge at gøre sine synspunkter gældende i forhold til ikke blot nationale regeringer, men også i forhold til EU.
Allerede i august holder kirkerne og migrationskommissionen en konference i Stockholm om en fælles EU-politik for genbosættelse af flygtninge. Det er det såkaldte Stockholm-program om modtagelse af flygtninge, som EU fremsætter til september, og som kirkerne ønsker at påvirke.
- EU bruger mange penge på at holde flygtninge og indvandrere ude af Europa. De penge var bedre givet ud på at modtage migranterne under ordnede forhold i stedet for som nu at gøre illegal indvandring til den eneste vej ind i EU, siger Torsten Moritz.
Den danske delegation ved generalforsamlingen er som udgangspunkt positivt stemt over for kirkernes ønske om at fokusere på migration.
- Med reformen vil den dimension få en større plads. I Danmark har vi allerede udført et stykke arbejde med registrering af migrantmenigheder, så vi kan hjælpe nytilkomne kristne med at finde ud af, om deres trossamfund eksisterer i Danmark, siger den danske delegationsleder, sognepræst Ruth van Gilse.
- Det er en god idé, at kirkerne arbejder med bekæmpelse af menneskehandel. Men fra dansk side mener vi også, at det mellemkirkelige arbejde fortsat skal være en vigtig dimension, og det har der også været lydhørhed for. Kirkernes europæiske samarbejde skal ikke blive en politisk organisation, mener Ruth van Gilse.
kirke@kristeligt-dagblad.dk