En ud af tyve sager, som dømmes ud fra sharia-lovgivning i Storbritannien, involverer ikke-muslimer, vurderer organisation
Kristne, buddhister og ateister kan få uenigheder afgjort ved 'domstole', som bygger på islamiske principper.
I hvert fald er der flere ikke-muslimer, som får afgjort sager ved britiske sharia-domstole, der fungerer parallelt med det juridiske system i landet. Det skriver avisen
The Times.
Organisationen Muslim Arbitration Tribunal, MAT, blev grundlagt for to år siden for at løse uenigheder mellem muslimer efter islamiske principper. MAT vurderer, at den ene part i dag er ikke-muslimsk i hver tyvende sag. Det skyldes, at sharia-domstolene er mindre besværlige og mere uformelle end det britiske retssystem.
- Vi lægger vægt på mundtlige aftaler, hvilket de britiske domstole ikke gør, siger Freed Chedie, talsmand fra MAT.
Ikke et problem
Briterne kan få løst deres uenigheder ved sharia-domstole i London og fire andre byer, mens en tænketank for nylig vurderede, at der findes op mod 85 uofficielle sharia-domstole i landet.
Ærkebiskoppen af Canterbury, Rowan Williams, skabte sidste år stor uro, da han sagde, at det er uundgåeligt at anerkende dele af sharia-lovgivningen i det britiske samfund.
Den konservative skyggeminister for samfundsforhold, Sayeede Warsi, siger, at der ikke er noget problem i at få løst civile uenigheder ved sharia-domstole, så længe de ikke strider mod britisk lov.
Freed Chedie fra MAT henviser til en sag, hvor en ikke-muslimsk mand for nylig tog sin muslimske forretningspartner til en sharia-domstol på grund af en uenighed om fordelingen af overskuddet.
Den ikke-muslimske mand hævdede, at der var en mundtlig aftale mellem de to - og domstolen endte med at give ham ret - samt en erstatning på godt 400.000 kroner.
-