Christina Agger |
22. juli 2009
27-årige Maria Mawla føler, at hun 'aldrig bliver dansk nok', efter sagen om, at hendes tørklæde ikke er velkommen i Hjemmeværnet
For 10 år siden var 27-årige Maria Mawla ophavskvinde til den såkaldte tørklædesag - en sag om, hvorvidt arbejdsgivere måtte afvise at ansætte muslimske kvinder alene med den begrundelse, at de bar religiøst tørklæde.
Forleden kom Maria Mawlas tørklæde igen i fokus, da det kom frem, at hun - til blandt andre Dansk Folkepartis utilfredshed - som den første muslimske kvinde med tørklæde var blevet medlem af Hjemmeværnet.
Er der en sammenhæng mellem de to sager?-I den første sag henvendte jeg mig selv til medierne for at gøre opmærksom på et problem, som jeg oplevede - nemlig at arbejdsgivere afviste mig, fordi jeg bar tørklæde. I den nye sag har jeg ikke henvendt mig. Det er medierne selv, der har gjort det til en historie. Men jeg ser absolut en sammenhæng mellem de to sager. For der er åbenbart stadig et problem med en kraftig diskrimination af de muslimske minoriteter i Danmark. Sagen om mit medlemskab af Hjemmeværnet er jo et eksempel på, at vi i Danmark ikke rigtig har formået at komme videre på trods af, at der er gået et helt årti.
Venstres Karsten Nonbo udtalte i går, at det er et "mediestunt" fra din side, og at "det virker som om, hun godt kan lide martyrrollen." Hvad siger du til det?
- Jeg vil ikke finde mig i at blive kaldt martyr. Og mediestunt? Jeg har ikke kontaktet medierne, tværtimod er det Dansk Folkeparti, der har blæst sagen op. Først efter, at jeg var blevet kaldt alt muligt, gik jeg ud og forsvarede mig. Så Karsten Nonbo burde have en bedre situationsfornemmelse og se sagen i sin helhed. Jeg mener, at det her er en sag om diskrimination. Men i stedet gør nogle mennesker den personlig og til et spørgsmål om min person.
Apropos det, sagde Pia Kjærsgaard (DF) i TV-Avisen i mandags, at du tidligere har kaldt dig selv fundamentalist. Opfatter du dig som fundamentalist?
- Jeg har aldrig sagt, at jeg er fundamentalist. For det er jeg bestemt ikke. Jeg har sagt, at hvis demokratiet bygger på forfølgelse og undertrykkelse af minoriteter, så har jeg ikke lyst til at være en del af det. Det er fuldstændig det samme med apartheid. Det har jeg lige så lidt lyst til at være en del af som af et islamisk styre.
Hvad er det for en følelse, du står tilbage med, efter at den seneste sag er kommet op i medierne?
- De seneste tre dage har virkelig lært mig noget: at man skal komme videre fra sin skuffelse og vrede. At hade og være rasende er ikke godt, for så ender man i samme boldgade som Dansk Folkeparti. Og det har jeg ikke lyst til. Jeg er bestemt ikke som dem. Jeg er et tolerant og åbent menneske, som accepterer alle forskelligheder.
Du har boet i Danmark, siden du var fire måneder gammel. Påvirker denne sag dit syn på Danmark?
- Jeg er rigtig, rigtig ked af, at den her sag har givet mig et indtryk af, at alle danskere er imod mig, snævertsynede og indelukkede. Jeg ved godt med min forstand, at sådan er det ikke. Men jeg sidder tilbage med den her følelse af, at uanset hvor godt dansk, jeg taler - uanset hvor god en uddannelse, jeg har - så vil jeg altid blive betragtet som en andenrangsborger. Det er jeg skuffet over. Jeg arbejder faktisk for Danmark. Og når jeg bliver medlem af Hjemmeværnet, så er det fordi, at det for mig står for indbegrebet af danskhed. Jeg gør honnør for det danske flag, når det bliver hejst, for pokker. Alligevel bliver det gjort til, at jeg er imod danske værdier. Jeg er faktisk lusen mellem to negle. På den ene side er jeg ikke dansk nok til danskerne, og på den anden siden er jeg for dansk for mange i mit muslimske bagland. Dér synes nogle, at jeg er forræderisk, fordi jeg er for integreret. Og at jeg er uværdig som muslim, fordi min mand er dansk konvertit og ikke etnisk araber. Men uanset, hvad jeg gør eller siger, så kan jeg ikke få nogen af dem overbevist om andet.
agger@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad