Velkommen i klubben … måske …

- I buddhismen tror vi ikke på en egentlig Gud. Det er den indre udvikling og overbevisning, der er afgørende. Vi kontrollerer ikke, om folk er rigtige eller forkerte buddhister, men går ud fra, at de mener det alvorligt, siger Johanne Vestergaard og forklarer, at der derfor heller ikke er faste regler og krav til en konversion, men at konvertitten naturligvis forventes at tage buddhismens filosofi og værktøjer til sig.

Samme melding kommer fra de danske hinduer. Leif Asmark Jensen, medlem af den hinduistiske Hare Krishna-bevægelse og forfatter til undervisningsbøger om hinduisme, peger også på den enkeltes vilje som det afgørende.

- Kan man tilslutte sig værdierne, er man i princippet hindu. Enkelte vælger et ritual sammen med en guru, men det sker kun sjældent og er ikke noget krav, siger Leif Asmark Jensen.

Selvom buddhismen i dag er topscorer blandt danske konversioner, har ingen mindretalsreligion præget samfundsdebatten så meget som islam de seneste 10 år.

Og når mere end 4000 danskere skønnes at være blevet muslimer, skyldes det formentlig, at kendskabet til islam netop er blevet større, lyder det fra den danske imam Abdul Wahid Pedersen, der selv konverterede til islam i 1982, for øvrigt efter en kort periode som hindu.

- Islam er jo blevet den næststørste religion i Danmark og alene derfor er flere danskere blevet nødt til at forholde sig til, hvad det egentlig er, siger Abdul Wahid Pedersen, som vurderer, at man i store træk kan dele konvertitterne op i tre grupper:

- Den ene er dem, der forelsker sig i en muslim og selv vælger at konvertere. Den anden er dem, der færdes blandt muslimer, og her er det især unge, som fra deres skole og boligområder møder muslimer, har mange muslimske venner og derfor møder og får en forståelse for islam. Endelig er der dem, der så at sige vælger islam ud fra en protest, siger Abdul Wahid Pedersen og uddyber:

- I de senere år har jeg mødt en del konvertitter, hvis interesse for islam er opstået som en reaktion på den politiske debat om islam. De har tænkt, at "så galt kan det da ikke være", og så er de selv begyndt at læse om islam, tale med muslimer og besøge moskeen, og på den måde har de set, hvad islam rummer af værdier og svar på deres spørgsmål. Jeg er ret sikker på, at det aldrig har været hendes hensigt, men Pia Kjærsgaard har faktisk hjulpet flere danskere ind i islam, lyder det fra Abdul Wahid Pedersen. Vælger man at konvertere til islam, er processen meget enkel og kan i princippet foretages hjemme i lænestolen.

Eneste krav er, at man i vidners nærvær fremsiger den muslimske trosbekendelse, den såkaldte shahada, som betragtes som den første af islams fem søjler. Trosbekendelsen, som på dansk lyder "Der er ingen gud uden Gud, og Muhammed er hans profet", skal siges på arabisk. For mange muslimske mænd er omskæringen desuden en afgørende del af deres religiøse identitet. Men omskæring er ikke et krav, og der er i det hele taget ganske få krav til konversionen til islam, bortset fra en forventning om konvertittens vilje til at respektere og integrere religionens regler og ritualer i sin hverdag.

- Jeg skal ikke som imam være dommer over, hvem der kan blive muslimer, og hvem der ikke kan. Konversionen er den enkeltes beslutning, og det vigtigste er derfor, at den sker frivilligt og på et oplyst grundlag, siger Abdul Wahid Pedersen.

Trods et stigende antal konversioner er langt de fleste danskere stadig medlem af folkekirken og dermed en del af den lutherske kirke.

Og selvom folkekirken kæmper med faldende medlemstal, gemmer der sig bag tallene dog også den historie, at mange går den anden vej og konverterer til kristendom. Det gælder blandt andet en del indvandrere og flygtninge med anden religiøs baggrund. Blandt andet menes 80 muslimer at have konverteret til kristendommen siden 1980. Og igen er der tale om en proces, der først og fremmest kræver den enkeltes egen vilje, forklarer Kresten Drejergaard, biskop over Fyens Stift.

- Kan man forestille sig, at vi som præster og biskopper skal vurdere, om folk er kristne nok? Nej, kristendommen er heldigvis ikke kendetegnet ved, at man skal være så og så kristen, før man kan blive optaget i fællesskabet. Dåben er adgangen til kristendommen, og det er også det eneste formelle krav til konvertitter, siger Kresten Drejergaard og forklarer, at selve konversionen foregår i samarbejde med den lokale sognepræst.

- Der er ingen øvre kontrolinstans, der overvåger konversionen. Den lokale præst mødes med konvertitten, og sammen kan de så aftale, om der er behov for at tage en grundigere snak, så vedkommende ved, hvad det indebærer. Det er ikke altid problemfrit at konvertere, især ikke hvis ens familie og omgangskreds har en anden religiøs baggrund, og derfor skal konvertitten vide, hvad konversionen kan betyde, siger Kresten Drejergaard.

Nu kunne man jo umiddelbart tro, at springet fra religion til religion ikke kræver meget mere end en tur gennem supermarkedet.

Det er så kun, indtil man kommer til Bent Lexner, overrabbiner i Det Mosaiske Troessamfund, Danmarks ældste og største jødiske menighed.

- Ja, jødedommen er jo kendetegnet ved at være ikke-missionerende, og det vil sige, at man historisk set ikke har haft det som en ambition at vokse, men mere at værne om en bestemt trosopfattelse samt social og kulturel enhed, blandt andet for at beskytte sig selv. Det har nok også sat sit præg på kravene til konvertitter, siger Bent Lexner.

For mens de andre store verdensreligioner i det store hele er åbne for alle, der er interesserede, er indgangen til jødedommen præget af så mange krav og ritualer, at man godt kan regne med at afsætte mindst et par år og formentlig endnu mere på en konversion.

- Det kan ikke gøres på mindre end to år og jeg har da haft flere, der tog både syv, otte og ni år. Og så er der nogle få, hvor jeg i den sidste ende har sagt, at de ikke kunne konvertere, siger Bent Lexner, der som overrabbiner har samtaler med hver eneste konvertit og på den baggrund afgør, om konversionen i sidste ende kan fuldendes med det symbolske bad i synagogen i Krystalgade.

- De første samtaler går faktisk ud på at forklare alle besværlighederne ved at konvertere, så jeg er sikker på, det kun er de oprigtigt interesserede, der fortsætter den lange og meget omvæltende proces, det oftest er at komme ind i jødedommen, især hvis man kommer fra en ikke-jødisk baggrund. Vælger folk at gå videre, får de til opgave at læse om jødedommen og lære tilstrækkeligt hebræisk til at forstå gudstjenesten, siger Bent Lexner med henvisning til de jødiske kostregler. Kommer man igennem de indledende øvelser på forhindringsbanen, venter der nye opgaver forude. Blandt andet gøres der meget ud af at forklare kravene til kosher, jødedommens krav til mad og kombinationer af mad, der er baseret på Tredje Mosebog.

- Jeg forklarer, hvor man kan købe koshermad, hvordan man håndterer de forskellige fødevarer, og så beder jeg konvertitten om at gå hjem og begynde på et liv med koshermad. Netop den del af konversionen er en stor omvæltning for mange, også fordi det har indflydelse på deres sociale liv, men efter noget tid bliver det en vane. På samme måde med sabbatten. Mange er så vant til, at de netop om lørdagen skal nå en masse, men efter noget tid bliver de fleste faktisk meget glade for den ro, som hviledagen giver, siger Bent Lexner.

Spørgsmålet er så, hvor stor betydning adgangskravene i sidste har for det valg, som de religiøst søgende træffer.

Mogens Mogensen, cand.mag. i historie og kristendomskundskab og ekspert i konversioner og religionsmøde, vurderer umiddelbart, at kravene spiller en mindre rolle end de ydre omstændigheder, som i første omgang leder de potentielle konvertitter i bestemte retninger.

- For alle religioner gælder, at en relativt stor del af konversionerne skyldes ægteskaber. Andre omstændigheder kan være påvirkningen fra omgangskredsen, det kan være mødet med andre religioner i forbindelse med udlandsophold, og det kan være den generelle samfundsdebat og religiøse modefænomener, siger Mogens Mogensen og tilføjer, at man inden for samme religion også kan opleve mange forskellige fortolkninger af konversionskravene.

- Den jødiske menighed i Danmark er eksempelvis forholdsvis ortodoks i forhold til menigheder i andre lande, og det sætter også sit præg på konversionerne. Derfor ser man også danskere konvertere til jødedom i udlandet, alt efter deres egen religiøse prioritering. Så ja, der er regler, der ikke er til diskussion, men når det er sagt, er det med konversioner som så meget andet i religion, at det i den sidste ende handler om fortolkning.

kirke@kristeligt-dagblad.dk