Konsekvent konversion

Det er ingen kunst at konvertere. Trossamfundene stiller kun få krav, hvis man ønsker at skifte én religiøs overbevisning ud med en anden. Eneste undtagelse er jødedommen, der historisk set er ikke-missionerende og stiller store krav til konvertitter. Men vil man skifte til islam, buddhisme, kristendom, hinduisme eller andre trosretninger, er forhindringerne få.

De sparsomme formelle krav, der stilles, hvis man eksempelvis vil være kristen (man skal være døbt), er en lykke. Man kan i kristendommen aldrig sige, at den ene er mere kristen end den anden, eller at NN gør flere kristne gerninger end YY. Alle er lige for Gud.

En utilsigtet effekt af de få formelle krav til konvertitter er imidlertid, at titusinder af danskere har såkaldte dobbelte medlemskaber. Som det fremgår af dagens avis, lever mange eksempelvis som buddhister, men er samtidig medlemmer af folkekirken. Denne situation er uhensigtsmæssig for folkekirken og sender et signal om, at man tager for let på konversioner, og at der ikke er den store forskel på verdens religioner. Det er naturligvis forkert. Derfor må man ude i stifterne og sognene blive bedre til at informere om, at konversioner har konsekvenser.

Her kan man passende skele til kunstens verden. Selvom det ikke er nogen kunst at konvertere, har konversioner stor betydning for kunsten. Da forfatteren Johannes Jørgensen blev katolik, påvirkede det naturligvis hans digtning. Det samme med den engelske digter T.S. Eliot, der også skiftede til den katolske kirke.