Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Arabiske lande svigter befolkningernes sikkerhed til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Arabiske lande svigter befolkningernes sikkerhed

Sudanesiske kvinder. -

- stock.xchng.

5 debatindlæg Hold mig opdateret

Krig, fattigdom, ustabil økonomi og utilstrækkelige regeringer har ført til underudvikling i de arabiske lande, fastslår en ny FN-rapport

Hver femte indbygger i de arabiske lande lever for under 11 kroner om dagen. Dermed befinder de sig under FN's fattigdomsgrænse. Og de arabiske landes regeringer formår ikke at sikre demokrati og menneskelig sikkerhed, som er en grundlæggende forudsætning for at ændre billedet.

Det fremgår af rapporten Challenges to Human Security in the Arab Countries, som er udarbejdet af uafhængige arabiske forskere for FN's udviklingsprogram, UNDP, og er den femte rapport om udviklingen i de arabiske lande.

Ifølge rapporten har de arabiske statsledere svigtet deres befolkninger på en række områder: Landene mangler demokratiske institutioner til at fordele magten, de nationale love strider med menneskerettighederne, og ytringsfriheden har ingen beskyttelse. Disse svigt har resulteret i fattigdom, sult, dårlige sundhedssystemer, militære konflikter, kvindehandel og børnesoldateri.

– Sikkerhed for mennesker handler ikke bare om konflikter og krig, men også om miljøødelæggelser, diskrimination, arbejdsløshed, sult og fattigdom. Kun når vi oplever disse faktorer i sammenhæng, får vi skabt menneskelig udvikling i de arabiske lande, siger AmatAl Alim Alsoswa, UNDP's regionaldirektør for de arabiske lande.

Annonce
Men så længe de arabiske regeringer negligerer menneskerettighederne, er der lang vej til menneskelig sikkerhed, mener Madawi Al-Rasheed, medforfatter til rapporten og professor i religionsantropologi ved King's College i London.

– Et samfund reguleres af love, som varetager menneskerettigheder, og det er den største garanti for menneskelig sikkerhed, siger han.

Rapporten, der udkom i går, vedrører mere end 330 millioner mennesker i Algeriet, Bahrain, Comorerne, Djibouti, Egypten, Irak, Kuwait, Libanon, Libyen, Mauretanien, Marokko, Oman, Det Palæstinensiske Selvstyre, Qatar, Saudi-Arabien, Somalia, Sudan, Syrien, Tunesien, Yemen og De Forenede Arabiske Emirater.

gehlert@kristeligt-dagblad.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Arabiske lande svigter befolkningernes sikkerhed

MortenNielsen, publiceret d.22/07 10:18 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Arabiske lande svigter befolkningernes sikkerhed
"Krig, fattigdom, ustabil økonomi og utilstrækkelige regeringer har ført til underudvikling i de arabiske lande, fastslår en ny FN-rapport" - Hvad blev der af religionen islam? hvorfor nævner de ikke islam som en af de punkter som gør de arabiske lande til underudviklede for det er det jo unægteligt også.
Del Link

Re: Arabiske lande svigter befolkningernes sikkerhed

Nederby Jessen, publiceret d.22/07 11:00 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Arabiske lande svigter befolkningernes sikkerhed
Rapporten er ikke spor overraskende, bortset fra at det står mere grelt til, end jeg havde troet.

Morten Nielsen, du har i dit indlæg en vigtig pointe i, at det er religionen islam, der er stærkt medvirkende til udviklingen i de arabiske lande. Islam står i vejen for en demokratisk udvikling med skyldigt hensyn til menneskerettighederne og det burde naturligvis have været med i en sådan rapport.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
Del Link

Re: Arabiske lande svigter befolkningernes sikkerhed

Eyvind, publiceret d.23/07 11:08 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Arabiske lande svigter befolkningernes sikkerhed
Grunden til at rapporten ikke nævner Islam eller arabisk kultur som årsager, kunne være at den er forfattet af Arabere - Madawi Al-Rasheed og AmatAl Alim Alsoswa.
Tagiyya er et velkendt muslims/arabisk fænomen. Desværre er det ALT ALT for sjældent at brugerne af denne "tale-med-2-tunger" taktik bliver afsløret.
At KD heller ikke kan se det åbenlyse er trist.
Mvh /Eyvind
Del Link

Re: Arabiske lande svigter befolkningernes sikkerhed

Iznogood, publiceret d.25/07 11:00 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Arabiske lande svigter befolkningernes sikkerhed
citat:
hvorfor nævner de ikke islam



Det siger sig selv:

citat:
som er udarbejdet af uafhængige arabiske forskere for FN's udviklingsprogram, UNDP



Uafhængige er de arabiske forskere vel næppe i forholdet til islam. Derfor kan/vil de ikke se den åbenlyse fællesnævner for alle de nævnte lande, nemlig ideologien islam.
Del Link

Re: Arabiske lande svigter befolkningernes sikkerhed

Jørgen Christensen, publiceret d.25/07 18:46 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Arabiske lande svigter befolkningernes sikkerhed
Et herligt navn, Iznogood.

Det er vist sådan, at islam faktisk modvirker en egentlig statsdannelse. I hvert fald får børnene undervisning i Islam før de kan læse og skrive. Og på linje med det, så er bureaukrati, som vi andre kender det, ikke udviklet i de lande.

Vi får jo først børnene i skole og uddannet, og så derefter får de lært lidt om kristendommen og anden religion. Man kan måske også sige, at Jesus faktisk hele vejen igennem respekterede de verdslige regler, så der er ingen modsigelse her. Måske en anerkendelse af, at man først og fremmest må kunne leve, men dernæst leve godt, og ikke omvendt.

I hvert fald gik kirken AKTIVT imod folk, der ville leve kun evangelisk. En kloster måtte søge om tilladelse for at leve i fattigdom (ikke eje klostret). Og på Frans af Assissis tid måtte en klosterbroder søge om at få lov til at faste osv. MERE end det af kirken tilladte. Frans citeres også for ved en lejlighed, hvor han med to andre brødre blev tilbudt mad og drikke i et hus, hvor de havde udført arbejde, at man ikke måtte sige nej til det, der blev stillet fremfor en - uanset det var fastedagn den dag!

Netop den sidste reaktion viser for mig, at man har en pligt til at anvende sin egen fornuft og sine egne sanser, og således på godt og ondt som en hel og voksen person leve sit liv.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock