De bliver gift i kirken og går til meditation i den lokale buddhistiske menighed. De kommer til julegudstjenesten, men tror mere på buddhismens fokus på indre værdier end på en egentlig gud.

Stadig flere danskere kombinerer deres medlemskab af folkekirken med ritualer fra andre religioner, ikke mindst buddhismen. Flere bliver endda medlem af et nyt trossamfund uden at melde sig ud af folkekirken, og det får nu flere til at efterlyse en klarere udmelding.

Det gælder blandt andre Jens Dammeyer, sognepræst i Hasseris Kirke ved Aalborg, som har studeret tibetansk buddhisme og mødt Dalai Lama.

- Jeg kan sagtens forstå fascinationen af buddhismen og dens fokus på udvikling af indre ro og harmoni. Men vi må som kirke blive bedre til at forklare, at Jesus og Buddha fører to forskellige steder hen. Når interessen for buddhisme nærmer sig et egentligt medlemskab og en fast religiøs praksis, kan man ikke være medlem af folkekirken. Vi skal ikke fordømme folk, men give dem mulighed for at se forskellen, siger Jens Dammeyer.

Kristent budskab klart
Elisabeth Dons Christensen, biskop i Ribe Stift, opfordrer også til en bedre dialog om forskelle og ligheder.

- Vi skal ikke fare ud med bål og brand, men vi skal gøre det kristne budskab klart og forklare, hvordan det adskiller sig fra andre religioner. Mennesket er et søgende væsen, og vi må bare erkende, at vi ikke længere har banen for os selv. Det er en udfordring, men vi kan ikke gøre meget andet end at forkynde det kristne budskab og læren om, at mennesket ikke kan skabe sin egen lykke alene, siger Elisabeth Dons Christensen og tilføjer, at folkekirken selv bærer en stor del af ansvaret for danskernes stadig mere blandede religiøsitet.