Humanistisk Samfund vil uddanne folk til at føre livssynssamtaler med kriseramte indsatte og indlagte

Syge på hospitalet og indsatte i fængslet får snart et alternativ til præsternes sjælesorgssamtaler. Den gudeløse forening Humanistisk Samfund vil nemlig uddanne medlemmer til at tale med mennesker i krise.

Foreningen er i forvejen ved at uddanne ceremoniledere, som skal varetage humanistiske ceremonier ved livsovergange som navngivning, konfirmation, bryllup og begravelse, og hen over sommeren har foreningen således haft en ceremonileder ude for at stå for tre bryllupper.

Efter planen skal Humanistisk Samfund allerede fra efteråret begynde at uddanne folk i at føre livssynssamtaler.

- Vi er ikke psykologer, og vi skal selvfølgelig kende vores grænser. Men når det drejer sig om eksistentielle kriser, er der mere brug for humanistiske livssynssamtaler end religiøse og psykologiske samtaler, mener talsmand Erik Bartram Jensen.

Han erkender, at præster har en årelang uddannelse bag sig, og at mange derfor er dygtige til at tage de dybe samtaler.

- Men de vil altid sætte samtalen ind i et guddommeligt billede. Der skal vi give et tilbud til dem, der ikke har brug for den religiøse vinkel, så de ikke vælger præsten af nød eller fravælger samtalen, fordi den ikke passer til deres livssyn, siger han.

Inger Marie Mortensen, fængselspræst ved Statsfængslet Midtjylland i Nørre-Snede, mener dog alligevel, at præsten kan tilbyde et fortroligt rum, som humanisten ikke på samme måde kan tilbyde.

- De indsatte ved, at når man taler med præsten, er tavshedspligten altafgørende. Dermed opnår de en fortrolighed, hvor de indsatte kan åbne op for deres bekendelser og problemer, siger hun.

Rikke Vanggaard, hospitalspræst ved Herlev Hospital, har ikke noget imod, at humanisterne præsenterer et alternativt livssyn på hospitalerne. Men hun er alligevel bekymret for, om patienterne vil kunne gennemskue det nye tilbud.

- Når man er alvorligt syg, kan man ikke gennemskue, med hvilken bagvedliggende interesse man bliver kontaktet, og vi ved jo ikke, om de prøver at hverve medlemmer. Man kunne frygte, at deres formål er at få solgt en ceremoni. Det er formentlig ikke næstekærlighedsbuddet, der er i fokus, siger Rikke Vanggaard.

Hun understreger, at behovet for alternativer ikke er så stort:

- Nogle ytrer et ønske om slet ikke at have nogen religiøs ceremoni, når de dør. Men ofte ændres det synspunkt, når døden banker på, og svær sygdom viser sig. Her kan der opstå et religiøst behov, som måske har ligget latent gennem hele livet, siger hun.

Den seneste undersøgelse på området, der er fra Rigshospitalet fra 2008, viser også, at 14 procent af 480 adspurgte patienter blev mere troende under deres sygdom. Men kun hver femte havde haft en samtale om livsspørgsmål eller religiøse emner, og hver fjerde af de samtaler var med en præst.

Elisabeth Dons Christensen, medlem af Det Etiske Råd og biskop i Ribe Stift, mener også, at folkekirken og kristendommen kan tilbyde noget helt særligt i de mørkeste stunder. Samtidig understreger hun, at der skal være plads til humanisterne, hvis de har noget "væsentligt at tilbyde":

- Men jeg kan godt være bekymret for, om deres samtaler bliver gjort kvalificeret, uden at man laver åndelige overgreb på mennesker. Sjælesorg er også at trøste og hjælpe mennesket uden at fylde mere, end man skal, siger hun.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk