Forældres frygt og bekymringer kombineret med luftforurening forøger risikoen for at udvikle astma hos børn, viser ny forskning
Ro og tryghed i hjemmet gavner ikke blot børns psyke.
En ny undersøgelse viser nemlig, at børn, som både har stressede forældre og lever i et forurenet område, har langt større risiko for at udvikle astma end andre børn fra samme forurenede område.
Forskere fra University of Southern California fulgte 2497 raske skoleelever fra det sydlige Californien i tre år og registrerede, hvor mange af dem, der udviklede astma, skriver
BBC.Stress gør sårbarSom forventet havde børn, der blev udsat for luftforurening og cigaretrøg, en større risiko for at udvikle astma. Men denne risiko blev desuden større i de tilfælde, hvor børnenes forældrene beskrev deres liv som 'uforudsigeligt', 'ukontrollabelt' og 'overvældende'.
Professor Rob McConnell, som står bag undersøgelsen, mener, at stress gør børn mere sårbare over for kilder til forurening såsom tobaksrøg og trafikos.
Tidligere undersøgelser viser, at kvinder, som stresser under graviditeten, har forøget risiko for, at barnet udvikler astma eller allergi. Det er også påvist, at stress kan fremkalde astma-anfald.
Ifølge
Sundhedsstyrelsen lider cirka 300.000 danskere af astma, hvoraf 75.000 er under 16 år.
Sættes behandlingen ikke i gang i tidlig alder, kan lungerne tage kronisk skade.