- Karin Dahl Hansen, liv&sjæl-redaktør  
Karin Dahl
For at debattere skal du være logget ind. Indtast din e-mailadresse og adgangskode herunder. Hvis ikke du har et login, skal du vælge "Nej, jeg er ny bruger".
Send artiklen Thulesen Dahl ønsker stop for muslimer til Danmark til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Thulesen Dahl ønsker stop for muslimer til Danmark

Kristian Thulesen Dahl på sit kontor på Christiansborg. -

- Jens Nørgaard Larsen/Scanpix Denmark

Annonce flexblock
flexblock
Annonce flexblock
flexblock
5 debatindlæg

Hvordan ville Danmarks udlændingepolitik se ud, hvis Dansk Folkepartis stærke mand, Kristian Thulesen Dahl, helt selv kunne bestemme?

Der gemmer sig en skarp værdikæmper i Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl.

Han er mest kendt som DF's magtfulde gruppeformand og talknuseren, der de seneste år har sikret gedigne DF-fingeraftryk på finansloven. Udadtil har han overladt partiets udlændingepolitik til andre kræfter. Men tag ikke fejl. Hvis 39-årige Kristian Thulesen Dahl selv kunne bestemme, ville Danmark stille betydeligt flere krav til indvandrere her i landet. Han mener, at al snak om integration er overfladisk. Det handler om assimilation, hvis samfundet skal fungere. Om at folk med anden etnisk baggrund entydigt skal tilpasse sig danske traditioner.

Hvis Kristian Thulesen Dahl var statsminister ville tørklæder være forbudt i offentligheden, 24-års-reglen var afløst af en 28-års-regel, Danmark ville primært modtage flygtninge fra den vestlige kulturkreds, mange indvandrere ville blive tvangsflyttet væk fra ghettoer, og muslimer stillede helst ikke spørgsmål til indholdet af pølsehornene ved den lokale byfest.

Der er samtidig en grænse for, hvor mange muslimer, der er plads til, hvis Danmark fortsat skal være et samfund, hvor de bredeste skuldre bærer det tungeste læs, mener DF-gruppeformanden. Ifølge officielle opgørelser bor der cirka 210.000 muslimer i Danmark. Og det er nok, hvis man spørger Kristian Thulesen Dahl.

Annonce
- Nu er det svært at regulere sådan noget. En dansker, der vil konvertere til islam, har selvfølgelig lov til det. Med mig som statsminister har man religionsfrihed. Derfor kan vi ikke regulere på tallet. Men som holdning synes jeg ikke, at der er plads til flere med muslimsk baggrund, siger Kristian Thulesen Dahl.

Derfor skal den omstridte 24-års regel også ændres til en 28-års regel, hvis han var statsminister. Stod det alene til Kristian Thulesen Dahl ville man samtidig gøre reglen landespecifik, så den primært var rettet mod familiesammenføringer af unge mennesker fra Mellemøsten. Dermed ville en dansk mand, der f.eks. blev gift med en brasiliansk kvinde få nemmere ved at blive familiesammenført.

Med Thulesen Dahl som statsminister har de danske myndigheder også mulighed for i højere grad at vælge, hvilke flygtninge man vil have til landet. Han ønsker, at Danmark i højere grad kan sige nej til flygtninge fra muslimske lande i Mellemøsten.

- Jeg vil tale for, at landene skal tage kvoteflygtninge, der i så høj grad som muligt kommer fra den kulturkreds af lande, som vi selv tilhører. Men så ville jeg også være tilbøjelig til at tage en større andel af kvoteflygtningene, siger han.

Dermed vil flygtninge og indvandrere have nemmere ved at tilpasse sig den danske kultur, mener Thulesen Dahl.

- Der er alt for få indvandrere, der har en søgende trang til at blive en del af det danske samfund på godt og ondt. I Midtjylland siger vi sommetider spøgefyldt, at vi har en indenrigsflyver fra Billund Lufthavn til Tyrkiet. Det går bare ikke. Så er det, vi får konflikter og konfrontationer mellem to kulturer og to religioner, siger han.

Med assimilation følger krav. Hvis Thulesen Dahl rådede over 90 mandater i Folketinget havde myndighederne langt større beføjelser til at skride ind og diktere rammerne for indvandrerfamilier i Danmark. Følger familierne ikke kravene, skal samfundet kunne tilbageholde økonomiske ydelser. Han mener, at myndighederne i alt for høj grad er berøringsangste over for at tage et "opgør med kulturen".

Sagsbehandlere skal kunne tvangsflytte familier væk fra ghettoområder. De skal sikre, at børnene går i dansk børnehave. Og de skal have garanti for, at forældrene taler dansk til deres børn. Desuden skal sagsbehandlerne kunne fortælle familierne, at de ikke skal se arabisk fjernsyn, men DR eller TV2, mener Thulesen Dahl.

Han ser heller ikke noget problem i at lovgive om brugen af muslimske tørklæder.

- Hvis jeg sidder som statsminister, så ville jeg begynde med, at vi ikke vil have tørklæder i folkeskolen. Alle de steder, hvor der optræder autoriteter: hos politiet, anklagemyndigheden, domstolene, sygehusene og så videre. Dér ville jeg sige, at det er oplagt at begynde og sørge for, at tørklædet ikke er de steder, siger han.

Ville du helt forbyde muslimske tørklæder i Danmark?

- Ja, hvis jeg fuldstændig frit kunne bestemme, så ville jeg gøre det, siger Thulesen Dahl og tilføjer, at han dog ikke ville lovgive om beklædning i folks private hjem.

Mens Thulesen Dahl vil lovgive om brugen af religiøs hovedbeklædning, ønsker han ikke at diktere, hvad folk skal spise. Han bliver glad, når herboende muslimer ikke tager sin tro mere alvorligt, end at de snupper et pølsehorn med svinekød under den lokale byfest i hans hjemby, Thyregod, men han vil ikke kræve det.

- Jeg vil ikke bestemme, hvad andre skal spise. Der er nogle, der er vegetarer. Det er jeg ikke. Men jeg har fuld respekt for det. Jeg har også fuld respekt for dem, der siger, at der er noget bestemt, de ikke vil spise. Jeg spiser ikke abehjerne, hvis jeg kan undgå det, siger han.

Når man gerne vil stille særlige krav til enkelte befolkningsgrupper, der kommer til Danmark, undergraver man så ikke netop den fællesskabsfølelse, der ligger i, at vi alle sammen har de samme rettigheder?

- Nej, tværtimod. Det, der sker lige nu, er, at mange af de danskere, som betaler en høj skat for at finansiere gildet, har fornemmelsen af, at pengene mere eller mindre bliver spildt på nogle folk, der er kommet hertil, og som ikke ønsker at blive en del af det danske samfund, siger Kristian Thulesen Dahl.

Dansk Folkeparti har haft stor indflydelse på alle ændringer af den danske udlændingelov siden 2001 og udgør det parlamentariske grundlag for regeringens udlændingepolitik.

Thulesen Dahl ønsker stop for muslimer til Danmark

Læs artiklen bag debatten her: Thulesen Dahl ønsker stop for muslimer til Danmark
Jeg græmmes over, vi i Danmark har politikere der tænker og handler så snævertsynet, intolerant og fremmedfjendsk som Thulesen Dahl. Vi burde også have en kvote for, hvor mange DF-ere der bør bo i DK..
For pokker da: vi kan og skal rumme alle kulturer.
Del Link til dette indlæg
Ejby-57
1 år siden

Ny

Registreret:
8. juni 2010

Indlæg: 7

Re: Thulesen Dahl ønsker stop for muslimer til Danmark

Læs artiklen bag debatten her: Thulesen Dahl ønsker stop for muslimer til Danmark
Jeg tror ikke vi magter at modtage flere udlændinge, om de er muslimer eller andet, al vores tid går jo med at debaterer problemer om dette emne. Et demokratisk samfund skal i første omgang sørge for landets beboere. Og vi har grupper med små indtægter, og de skal ikke ende som problemfamilier, fordi vi skal give plads til alle. Danmark er et lille land uden diamanter, jern eller andet, vi har et flittigt folk, som har skabt landet i fællesskab, for uden fællesskab, kan man ikke løfte i flok. Det skal vi ikke sætte over styr, man kan jo se at i lande, hvor der er langt mere areal end vores lille land, der evner de ikke at løse problemerne i fællesskab, og så kommer de aldrig videre.
Del Link til dette indlæg
munken
1 år siden

Ny

Registreret:
30. juni 2009

Indlæg: 20

Thulesen Dahl ønsker stop for muslimer til Danmark

Læs artiklen bag debatten her: Thulesen Dahl ønsker stop for muslimer til Danmark
På et eller andet tidspunkt bliver man nødt til at skele til hvilke flygtninge man tager ind i landet.

Vi kan ikke blive ved med at tage flygtninge ind som ryger direkte på statens forsørgelse. Men vi kan godt tage folk ind der er uddannede på den ene eller anden måde.

At vi så skal have en bedre integrationspolitik med hensyn til folk der kommer med gode uddannelser er noget andet men det må man jo tage op i tinget...
Del Link til dette indlæg
MortenNielsen
1 år siden

Ny

Registreret:
8. juni 2010

Indlæg: 7

Re: Thulesen Dahl ønsker stop for muslimer til Danmark

Læs artiklen bag debatten her: Thulesen Dahl ønsker stop for muslimer til Danmark
Morten Nielsen skriver: "Vi kan ikke blive ved med at tage flygtninge ind som ryger direkte på statens forsørgelse. Men vi kan godt tage folk ind der er uddannede på den ene eller anden måde.

At vi så skal have en bedre integrationspolitik med hensyn til folk der kommer med gode uddannelser er noget andet men det må man jo tage op i tinget..."

Hertil kan jeg sige, at Danmark hvert år modtager 500 kvoteflygtninge og hos Kristendemokraterne mener vi, at dette tal godt kunne sættes op til 750.

De fleste kvoteflygtninge, der er kommet til os de seneste år, bl.a. burmesere, er kristne og det har vist sig, at kristne er meget lettere at integrere i det danske samfund end ikke-kristne.

En del flygtninge kommer hertil med ganske udemærkede uddannelser, men kan alligevel ikke få job inden for deres fag, fordi uddannelserne i Danmark ligger på et højere niveau. Her skal være bedre til at supplere deres uddannelse, så de bliver kvalificeret til at arbejde inden for deres fag. Sådan som udviklingen er i dag har mange meget højt uddannede grønthandlere og taxachauffører, fordi disse mennesker gerne vil arbejde, men ikke kan få arbejde inden for deres fag som læge, ingeniør, it-konsulent m.m.

Gennem mit engagement i KIT, Kirkernes Integrations Tjeneste er jeg vidende om flere, der arbejder langt under deres niveua. Det er synd for det danske samfund, at deres viden og kompetancer ikke bliver udnyttet.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
og politisk ordfører for udlændinge- og integrationspolitik
Del Link til dette indlæg
Nederby Jessen
1 år siden

Veteran

Registreret:
14. maj 2007

Indlæg: 2932

Re: Thulesen Dahl ønsker stop for muslimer til Danmark

Læs artiklen bag debatten her: Thulesen Dahl ønsker stop for muslimer til Danmark
Tænk hvis danskerne begyndte at leve på overførselsindkomst og fik mange børn. Er det virkelig det der skal til, for at stoppe indvandringen og få lukket kæften på indvandringsfortalerne ?.
Del Link til dette indlæg
johanneså
1 år siden

Bor her

Registreret:
8. juni 2010

Indlæg: 724
flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
Er det en god idé at opføre en moské tæt på Ground Zero i New York?
 
flexblock

Få adgang til alle artikler

Køb et netabonnement

* 1 dag 25 kroner
* 1 mnd 175 kroner
* 1 år 999 kroner

Alle priser er inkl. arkiv-artikler.
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock