Hvordan ville Danmarks udlændingepolitik se ud, hvis Dansk Folkepartis stærke mand, Kristian Thulesen Dahl, helt selv kunne bestemme?

Der gemmer sig en skarp værdikæmper i Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl.

Han er mest kendt som DF's magtfulde gruppeformand og talknuseren, der de seneste år har sikret gedigne DF-fingeraftryk på finansloven. Udadtil har han overladt partiets udlændingepolitik til andre kræfter. Men tag ikke fejl. Hvis 39-årige Kristian Thulesen Dahl selv kunne bestemme, ville Danmark stille betydeligt flere krav til indvandrere her i landet. Han mener, at al snak om integration er overfladisk. Det handler om assimilation, hvis samfundet skal fungere. Om at folk med anden etnisk baggrund entydigt skal tilpasse sig danske traditioner.

Hvis Kristian Thulesen Dahl var statsminister ville tørklæder være forbudt i offentligheden, 24-års-reglen var afløst af en 28-års-regel, Danmark ville primært modtage flygtninge fra den vestlige kulturkreds, mange indvandrere ville blive tvangsflyttet væk fra ghettoer, og muslimer stillede helst ikke spørgsmål til indholdet af pølsehornene ved den lokale byfest.

Der er samtidig en grænse for, hvor mange muslimer, der er plads til, hvis Danmark fortsat skal være et samfund, hvor de bredeste skuldre bærer det tungeste læs, mener DF-gruppeformanden. Ifølge officielle opgørelser bor der cirka 210.000 muslimer i Danmark. Og det er nok, hvis man spørger Kristian Thulesen Dahl.

- Nu er det svært at regulere sådan noget. En dansker, der vil konvertere til islam, har selvfølgelig lov til det. Med mig som statsminister har man religionsfrihed. Derfor kan vi ikke regulere på tallet. Men som holdning synes jeg ikke, at der er plads til flere med muslimsk baggrund, siger Kristian Thulesen Dahl.

Derfor skal den omstridte 24-års regel også ændres til en 28-års regel, hvis han var statsminister. Stod det alene til Kristian Thulesen Dahl ville man samtidig gøre reglen landespecifik, så den primært var rettet mod familiesammenføringer af unge mennesker fra Mellemøsten. Dermed ville en dansk mand, der f.eks. blev gift med en brasiliansk kvinde få nemmere ved at blive familiesammenført.

Med Thulesen Dahl som statsminister har de danske myndigheder også mulighed for i højere grad at vælge, hvilke flygtninge man vil have til landet. Han ønsker, at Danmark i højere grad kan sige nej til flygtninge fra muslimske lande i Mellemøsten.

- Jeg vil tale for, at landene skal tage kvoteflygtninge, der i så høj grad som muligt kommer fra den kulturkreds af lande, som vi selv tilhører. Men så ville jeg også være tilbøjelig til at tage en større andel af kvoteflygtningene, siger han.

Dermed vil flygtninge og indvandrere have nemmere ved at tilpasse sig den danske kultur, mener Thulesen Dahl.

- Der er alt for få indvandrere, der har en søgende trang til at blive en del af det danske samfund på godt og ondt. I Midtjylland siger vi sommetider spøgefyldt, at vi har en indenrigsflyver fra Billund Lufthavn til Tyrkiet. Det går bare ikke. Så er det, vi får konflikter og konfrontationer mellem to kulturer og to religioner, siger han.

Med assimilation følger krav. Hvis Thulesen Dahl rådede over 90 mandater i Folketinget havde myndighederne langt større beføjelser til at skride ind og diktere rammerne for indvandrerfamilier i Danmark. Følger familierne ikke kravene, skal samfundet kunne tilbageholde økonomiske ydelser. Han mener, at myndighederne i alt for høj grad er berøringsangste over for at tage et "opgør med kulturen".

Sagsbehandlere skal kunne tvangsflytte familier væk fra ghettoområder. De skal sikre, at børnene går i dansk børnehave. Og de skal have garanti for, at forældrene taler dansk til deres børn. Desuden skal sagsbehandlerne kunne fortælle familierne, at de ikke skal se arabisk fjernsyn, men DR eller TV2, mener Thulesen Dahl.

Han ser heller ikke noget problem i at lovgive om brugen af muslimske tørklæder.

- Hvis jeg sidder som statsminister, så ville jeg begynde med, at vi ikke vil have tørklæder i folkeskolen. Alle de steder, hvor der optræder autoriteter: hos politiet, anklagemyndigheden, domstolene, sygehusene og så videre. Dér ville jeg sige, at det er oplagt at begynde og sørge for, at tørklædet ikke er de steder, siger han.

Ville du helt forbyde muslimske tørklæder i Danmark?

- Ja, hvis jeg fuldstændig frit kunne bestemme, så ville jeg gøre det, siger Thulesen Dahl og tilføjer, at han dog ikke ville lovgive om beklædning i folks private hjem.

Mens Thulesen Dahl vil lovgive om brugen af religiøs hovedbeklædning, ønsker han ikke at diktere, hvad folk skal spise. Han bliver glad, når herboende muslimer ikke tager sin tro mere alvorligt, end at de snupper et pølsehorn med svinekød under den lokale byfest i hans hjemby, Thyregod, men han vil ikke kræve det.

- Jeg vil ikke bestemme, hvad andre skal spise. Der er nogle, der er vegetarer. Det er jeg ikke. Men jeg har fuld respekt for det. Jeg har også fuld respekt for dem, der siger, at der er noget bestemt, de ikke vil spise. Jeg spiser ikke abehjerne, hvis jeg kan undgå det, siger han.

Når man gerne vil stille særlige krav til enkelte befolkningsgrupper, der kommer til Danmark, undergraver man så ikke netop den fællesskabsfølelse, der ligger i, at vi alle sammen har de samme rettigheder?

- Nej, tværtimod. Det, der sker lige nu, er, at mange af de danskere, som betaler en høj skat for at finansiere gildet, har fornemmelsen af, at pengene mere eller mindre bliver spildt på nogle folk, der er kommet hertil, og som ikke ønsker at blive en del af det danske samfund, siger Kristian Thulesen Dahl.

Dansk Folkeparti har haft stor indflydelse på alle ændringer af den danske udlændingelov siden 2001 og udgør det parlamentariske grundlag for regeringens udlændingepolitik.