Ferien er ikke kun tiden til at stresse af. Når man endelig holder fri, kan man næsten blive stresset over at tænke på, hvor stresset dagligdagen egentlig er. Er man ikke selv blevet stressramt, tænker man måske på de mange i ens bekendtskabskreds, som er gået ned med stress og er blevet langtidssygemeldt.

Ifølge WHO er stress ved at udvikle sig til en folkesygdom, og man forventer, at stress og depression bliver de største sygdomsfaktorer, når vi runder år 2020. En EU-undersøgelse viser, at stress i dag er det, borgerne i Europa klager næstmest over, kun overgået af ryg- og nakkelidelser. 7 ud af de 10 hyppigste lidelser er stressrelaterede, hvilket sætter problemet i relief, siger stressforsker Thomas Milsted, der er leder af Center for Stress og Erhvervspsykologi.

Lidelserne er mange lige fra muskelspændinger, søvnbesvær, hukommelsessvigt, lav irritationstærskel, depression, angst og udbrændthed, for højt blodtryk og i værste fald blodpropper. Og hvad med årsagerne? Den normale definition på årsagen til stress er, at man ikke kan tackle de belastende situationer på arbejdspladsen hensigtsmæssigt. Men måske er det kun toppen af isbjerget. Ganske vist stilles der mange krav, men det forklarer næppe folkesygdommen tilbundsgående. Der må være en dybere årsag til, at vi lader arbejdskravene diktere os så meget, at vi bliver syge af det.

De fleste stressforskere forklarer stresstilstand som en kamp- eller flugtreaktion. Når kroppen og psyken udsættes for en tilstand, den opfatter som alarmerende, må den reagere hurtigt for at sikre sig at kunne overleve. Det sætter gang i en masse processer i kroppen, hvor tankerne giver sig fysisk udslag. Stress handler altså dybest set om overlevelse.