Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Kristendomsfag får ny rygrad til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kristendomsfag får ny rygrad

Kommenter Hold mig opdateret

Ifølge Kathrine Lilleør er "hittet" i udvalgets anbefalinger, at undervisningen bliver kronologisk

Kristendomskundskab er ikke et trosfag og heller ikke et hvad-synes-du-selv-fag, hvor elevernes egne tanker og meninger skal fylde det hele. Som navnet antyder er det et kundskabsfag, hvor man for fremtiden skal til prøve i, hvad man eksakt ved om kristendommen og andre religioner. Og som noget nyt bliver undervisningen nu også bygget op omkring en overordnet kronologisk plan, som eleverne skal igennem tre gange, på 1.-3. klassetrin, på 4.-6. klassetrin og igen i de ældste klasser.

Det siger formanden for Udvalget til styrkelse af Kristendomskundskab i folkeskolen, sognepræst Kathrine Lilleør, der ser udspillet som et løft for såvel undervisningen i kristendom og bibelske fortællinger som for inddragelsen af andre religioner som hinduisme, buddhisme, jødedom og islam.

– Vi har ændret formålsbeskrivelsen, så det der fokuseres kraftigere på kundskabsdelen. De er vigtigt at kunne reflektere og argumentere, men mindst lige så vigtigt, at eleverne gør det ud fra en viden. Men det, der er hittet i vores rapport er, at undervisningen kobles med en kronologisk forståelse. Det er lykkedes at blive enige om at opstille en rygrad for faget, en tidstavle over de væsentligste punkter, som vi dog ikke kalder kanon.

Kritikken mod sådanne tidstavler lyder som regel, at det er vanskeligt at gøre nærværende for eleverne, hvis man bare går kronologisk frem?

Annonce
– Så længe man som lærer er lidenskabeligt optaget af området, skal man nok kunne gøre det nærværende. Jeg har haft adskillige frimærkesamlere til bords, som formåede at gøre deres emne interessant, selvom det ikke umiddelbart interesserer mig.

Men den nye undersøgelse viser jo, at i mindre end hver femte time underviser en lærer, der har valgt det som linjefag?

– Ja, og det paradoksale er ellers, at de lærere, der har valgt faget findes. Derfor er det blot et spørgsmål om at få prioriteret på en måde, så de lærere, som har kvalifikationerne, får timerne. Og det vil vi lægge massivt pres på kommuner og skoler for at få igennem.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​