Ældre vælger døden, når livet holder op med at give mening

For de ældre mænd er der også andre problematiske overgange. For eksempel fra livet som erhvervsaktiv til tilværelsen som pensionist.

– Det kan også være utrolig belastende ikke at kunne få fornyet kørekortet. Det kan give en følelse af ikke at være noget værd, ikke at kunne handle, ordne, være behjælpelig – at være en mand, påpeger Lilian Zøllner, som er leder af Center for Selvmordsforskning i Odense.

De svære overgange er dog ikke bare problematiske, fordi de markerer en ændring i de ældres livsvilkår. De udløser også ensomhed, forklarer Elene Fleischer. Men det er ikke den sociale ensomhed, altså den, hvor ældre sidder og kukkelurer for sig selv, der er den største risikofaktor, påpeger hun.

– Det er derimod den emotionelle ensomhed. Følelsen af, at livet mister mening, når man for eksempel mister ægtefællen eller mod sin vilje er tvunget til at lade sig pensionere. For mange ældre – især mænd – kommer der også en tankemæssig eller eksistentiel ensomhed. De begynder at stille sig selv spørgsmål om, hvad meningen med livet eller deres lidelse egentlig er. Og hvad de skal bruge resten af livet på, oplyser Elene Fleischer.

Hvorfor netop mænd har sværere ved at tackle disse situationer end kvinder, har forskerne også nogle bud på.

– Mænd er meget lukkede og søger ikke råd hos andre. Hvis en kvinde for eksempel har en urinvejsinfektion, så siger hun det til veninderne. Men det gør mænd med vandladningsproblemer ikke. De tier om alle de ting, som gør, at de ikke føler sig som "en mand" mere, påpeger Lillian Zøllner fra Center for Selvmordsforskning.

Kaare Christensen, der er leder af Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet, supplerer:

– Kvinderne er langt bedre i modvind end mændene. De er bedre til at håndtere de her tab af helbred, ægtefælle, job og så videre. De har også et bedre netværk og er bedre til ikke at sætte det hele på et bræt.

Generelt set er hverken kvinder eller mænd i den nuværende generation af ældre dog ret gode til at søge professionel hjælp, når livskrisen kradser. Og det er en af de ting, der gør det svært at forebygge selvmordene blandt gamle, oplyser Jan-Henrik Winsløv, privatpraktiserende psykolog og projektforsker med speciale i ældres selvmord ved Aarhus Universitet.

– De tænker sjældent på muligheden for at bruge en psykolog. Og lægen tænker det ofte heller ikke ind i forhold til de ældre. I stedet tænker de, at det jo er forventeligt, at man støder på de her sygdomme og vanskeligheder som ældre, forklarer han.

Et andet problem er samfundets syn på selvmord blandt ældre.

– Når vi taler selvmord blandt børn og unge, så er det noget, vi har meget svært ved at forstå. Det er uacceptabelt. Når vi taler voksne, så har vores holdning flyttet sig. Vi holder på, at enhver har ret til at bestemme over eget liv, men at man ikke kan gøre det over for sine børn, forklarer selvmordsforsker Elene Fleischer og fortsætter:

– Men når vi taler ældre, så har vi en anden holdning. Vi har i Danmark generelt en stor forståelse af, hvor svært det må være at blive gammel. Og dermed har vi også en stor accept af, at de gamle selv må bestemme, om de vil leve eller dø. Så længe det er den generelle holdning, så får vi efter min mening meget vanskeligt ved at få nedbragt selvmordsraten blandt ældre.

Hvorvidt det vil lykkes i fremtiden, er der flere bud på. I den positive retning trækker, at de kommende generationer af ældre i højere grad end de nuværende er vant til at søge professionel hjælp, når livet smerter, påpeger Jan-Henrik Winsløv:

– Men nogle forventer også, at selvmordshyppigheden vil stige, fordi forpligtelsen over for næsten og over for Gud er mindre i kraft af den individualistiske samfundsudvikling, hvor der er større fokus på den enkelte.

agger@kristeligt-dagblad.dk

vaaben@kristeligt-dagblad.dk