Obamas hvedebrødsdage er forbi

Dernæst sundhedsreformen: Der har i årevis været et kæmpeflertal blandt amerikanerne for bedre sygesikring, først og fremmest for de skønsmæssigt 46 millioner mennesker, der slet ikke er dækket af nogen forsikring. Men der har også været bekymring for omkostningerne ved at lave tingene om, og denne bekymring kommer nu åbent frem.

Selv blandt demokratiske kongresmedlemmer på partiets højrefløj er der utryghed ved prisen på 1000 milliarder dollar over 10 år for det forslag, som nu er til behandling. Republikanerne er totalt afvisende, og resultatet er foreløbig blevet, at forslaget er bremset.

OBAMA FORSØGTE PÅ en stort anlagt pressekonference natten til torsdag dansk tid at gøre, hvad mange af hans forgængere har forsøgt under lignende omstændigheder, nemlig at appellere til de amerikanske vælgere om at bakke ham op for på denne måde at lægge pres på Kongressen.

Problemet er i første omgang, at kongresmedlemmerne rejser på ferie den 1. august og vil være hjemme i deres valgkredse i resten af måneden. Det betyder, at reformforslagets politiske fremdrift standser med risiko for, at modstanderne får en chance for at pille det fra hinanden.

Kernen i forslaget er oprettelsen af en offentlig forsikringsordning, der skal konkurrere med private sundhedsforsikringer, udstrække dækningen til også at gælde de 46 millioner uforsikrede og presse priserne ned på private ordninger.

Det offentlige element i forslaget udråbes af republikanerne til at være udtryk for den skinbarlige socialisme. Argumentet holder ikke vand, men man skal ikke underkende dets gennemslagskraft i et land, hvor der er en indgroet mistro til statsmagten.

Desuden er forslaget så kompliceret – det strækker sig over næsten 1000 sider lovtekst – at det flertal af amerikanerne, som er godt tilfredse med kvaliteten af deres nuværende sygesikring, tilsyneladende er ved at miste overblikket over, hvad reformen vil indebære for dem personligt.

DET ER HER, den største risiko gemmer sig for Obama og hans medarbejdere. Lykkes det reformmodstanderne at skabe forvirring om pris og kvalitet for fremtidige sundhedsydelser for den enkelte amerikaner, kan utrygheden bremse reformen efter devisen om, at man ved, hvad man har, og ikke nødvendigvis, hvad man får.

På sin pressekonference erkendte Obama, at mange amerikanere er skeptiske, og han forsøgte at gøre reformen til en nødvendig forudsætning for at styrke USA's økonomi.

Han bakkes i dette synspunkt op af en lang række økonomer. Den nuværende myriade af private forsikringsordninger skaber et omfattende ressourcespild og bremser effektiviseringer, så USA er dét vestlige land, der bruger flest penge pr. indbygger på sundhedsydelser. Men sådan tænker den enkelte vælger jo ikke.

For at forhindre, at utrygheden breder sig yderligere, ønsker Obama reformforslaget vedtaget i Kongressen inden månedsskiftet. Hvorvidt det vil lykkes, er usikkert. Det er nok mere realistisk, at man må gøre et nyt forsøg til efteråret, og dermed vil banen være åben for modstanderne til en offensiv i den mellemliggende periode.

Sundhedsreformens endelige skæbne vil være helt afgørende for Obama og for resten af hans embedsperiode. Lykkes det, vil reformen blive en milepæl i amerikansk politik, og præsidenten vil dokumentere en handlekraft, man ikke har set i mands minde. Mislykkes det, kan nederlaget trække hele præsidentskabet med ned og gøre resten af Obamas periode i Det Hvide Hus til en politisk ørkenvandring.

ehrenreich@kristeligt-dagblad.dk

Læs tidligere Udlandskommentarer på

kristeligt-dagblad.dk