Folkeskolen udsulter kristendomsfag

Kristendomskundskab er et af de fag i den danske folkeskole, der prioriteres lavest, når ressourcer og lærerkræfter skal fordeles. Mere end otte ud af 10 kristendomstimer varetages af lærere, der ikke er linjefagsuddannede. Syv ud af 10 skoler underviser mindre i faget, end Undervisningsministeriet anbefaler, og ingen lærere har været på efteruddannelse i faget de sidste fem år.

Dertil kommer, at under to procent af det samlede budget til materialer bruges til kristendomskundskab.

Det viser en ny undersøgelse, som forskningsenheden UNI-C har gennemført for Undervisningsministeriet, og som i går blev offentliggjort sammen med de nye anbefalinger fra Udvalget til styrkelse af Kristendomskundskab i folkeskolen. Det er første gang, det i præcise tal er opgjort, hvordan undervisningen i faget varetages.

– Undersøgelsen er en guldgrube af triste oplysninger om, hvor lidt der gøres ud af faget. Det er rystende, at de linjefagsuddannede lærere kun står for 18 procent af undervisningen, og at på 41 procent af skolerne er det mindre end hver tiende time, der bestyres af lærere med linjefag, siger undervisningsminister Bertel Haarder.

Formanden for Religionslærerforeningen, John Rydahl, er ikke overrasket over den meget lave prioritering af kristendomskundskab, men vurderer, at der mange steder er politisk og pædagogisk vilje til at opprioritere kristendomskundskab.

– I 1992 var andelen af timer med linjefagsuddannede lærere helt nede på seks procent, så de 18 procent er faktisk en stigning, selvom det stadig er langt fra godt nok. Det er også velkendt, at ingen har været på længerevarende efteruddannelse i årevis, men jeg fornemmer, at holdningen til faget er vendt, efter at kristendomskundskab er blevet gjort til prøvefag, siger John Rydahl.