Kriseramte indsatte og indlagte har brug for det livssyn, præsten kommer med -- også selvom de ikke selv er religiøse, mener erfarne præster. -
- Arkivfoto
Tobias Stern Johansen |
25. juli 2009
Kriseramte indsatte og indlagte har brug for det livssyn, præsten kommer med - også selvom de ikke selv er religiøse, mener erfarne præster
Den gudeløse forening Humanistisk Samfund er velkommen til at ansætte pendanter til præster og imamer på landets fængsler og hospitaler. De kommer nok bare til at kede sig.
Det er meldingen fra flere hospitals- og fængselspræster, Kristeligt Dagblad har talt med.
– De må hjertens gerne komme, men jeg tror ikke, de vil blive brugt, siger Annelise Brok, fængselspræst og formand for Fængselspræsteforeningen.
– Jeg siger det ikke, fordi jeg er snæversynet eller afvisende over for idéen. Det betyder bare meget for de indsatte, at jeg er præst og står for en højere dimension – også selvom mange af samtalerne ikke er religiøse. Det gælder både for muslimer og for mennesker, der siger, de ikke tror på noget, siger fængselspræsten.
Steen Bonde er præst på Skejby Sygehus og har mange års erfaring som sjælesørger. Han påpeger, at mange ikke-troende patienter er glade for at tale med en, der ser anderledes på livet og døden, end de selv gør.
– For patienterne handler det om at have nogen at spille bold op ad. Jeg taler med buddhister og ateister, og de får meget ud af at tale med et menneske med et andet livssyn. Det er jo ikke sådan, at vi som sygehuspræster pådutter patienterne et bestemt livssyn. Jeg er ikke neutral som sygehuspræst. Jeg plejer forsigtigt at spørge, om de har Gud med i det, og hvis de ikke har det, taler jeg med dem om helt andre ting på deres præmisser, siger han.
Steen Bonde har desuden vanskeligt ved at se, hvad det er for et hul, Humanistisk Samfund skal udfylde på landets fængsler og hospitaler.
– Hvis de blev godt uddannet, kunne de måske være gode at tale med, men hvorfor så ikke bruge psykologen, som er den verdslige pendant til præsten. Jeg har svært ved at se, hvad de vil gøre, som sygehuspræsterne eller psykologerne ikke allerede gør, siger han.
Ifølge Erik Bartram Jensen, talsmand for Humanistisk Samfund, er der dog en meget enkel forklaring på, hvorfor præsterne er populære blandt syge, kriseramte og døende.
– Der er erfaring for, at hvis talen falder på døden, er der mange, der bliver bange netop på grund af religiøse påvirkninger såsom historier om helvede. Og de påvirkninger kan være med til, at folk klynger sig til hospitalspræsten under den sidste krise, siger han.
Erik Bartram Jensen mener heller ikke, at psykologer kan yde den samme hjælp som uddannede samtalepartnere med et klart ikke-religiøst livssyn.
– Psykologer beskæftiger sig kun med det psykiske og ikke med filosofi og livssyn. Vi ser det som vores opgave at kunne tale med folk om eksistentielle spørgsmål og dele personlige erfaringer i forhold til livskriser. Vi vil tilbyde et ikke-religiøst livssyn, så folk ikke skal føle sig presset til at overtage præstens livssyn, siger han.
johansen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad