Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Nye toner fra de ældres talerør til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye toner fra de ældres talerør

Kommenter Hold mig opdateret

Ældre Sagen har for længst cementeret sin position i det danske samfund. Tilbage står spørgsmålet: Kan organisationen fortsat appellere til den nye generation af ældre, og har de ældre overhovedet stadig brug for hjælp?

Rygterne svirrer i Washington. De Forenede Staters svar på Ældre Sagen – AARP – har sat endnu en svimlende medlemsrekord.

40 millioner amerikanere er nu betalende medlemmer af den uden sammenligning største medlemsstyrede forening i USA. Og politikere og kommentatorer kan ikke dy sig for at spekulere: Hvad ville der ske, hvis AARP opløste sig selv og genopstod som politisk parti?

Ville organisationen være i stand til at mobilisere det enorme antal medlemmer – og dermed revolutionere amerikansk politik for altid?

Selvom størrelsesforholdene unægtelig er nogle andre, er der blevet spekuleret i præcis det samme scenarium herhjemme. Ældre Sagen bliver med et imponerende medlemstal på 542.000 ikke sjældent opfordret til at springe ud som politisk parti. Men svaret er det samme herhjemme som i USA. Et høfligt, men bestemt nej.

Annonce
Det ville være som at skyde sig i begge fødder – på samme tid, siger udviklingschef i Ældre Sagen Michael Teit Nielsen og uddyber:

– Vi har fået stor indflydelse som uafhængig interesseorganisation – ikke mindst fordi vi altid har flertallet af vores medlemmer i ryggen. Den indflydelse ville vi tabe på gulvet øjeblikkeligt, fordi vi skulle forholde os til krigen i Afghanistan, skat og kriminel lavalder – emner, som vores medlemmer har vidt forskellige holdninger til. Vores politiske magt er størst, så længe vi holder os fra partipolitik, siger han.

Den kategoriske afvisning er imidlertid ikke ensbetydende med, at Ældre Sagen ikke vil og kan forandre sig.

Noget tyder da også på, at organisationen, der begyndte som en udløber af Ensomme Gamles Værn, er begyndt at tænke nyt for at kunne fastholde det skyhøje medlemstal. Den store generation af nye ældre, der står på tærsklen til tilværelsen som pensionister, er nemlig alt andet end ensomme og gamle.

Ældre Sagens nye målgruppe kan tværtimod karakteriseres som ressource-stærke og velintegrerede, og de er dermed lysår fra at kunne placeres i samme kategori som de svage og udsatte ældre, organisationen i sin tid blev skabt for at hjælpe.

– Vi står over for en ny og anderledes gruppe ældre. Det er vores store udfordring, og vi er meget bevidste om, at vi skal udbygge vores tilbud for også at appellere til dem. Derfor udvikler vi hele tiden ny service, ligesom vi har lanceret nye medlemsmagasiner og en bred vifte af aktiviteter, der kan imødekomme den nye ældregruppes behov, fortæller Michael Teit Nielsen.

Ældre Sagens medlemmer kan således ikke længere kun hente hjælp til at navigere i regler om sociale ydelser og offentlige tilskud på organisationens hjemmeside. Nu kan de også finde anbefalinger til, hvordan de får noget ud af deres friværdi eller downloade et testamente, så de kan få styr på, hvem der skal arve formuen. Og i de nye og lækkert layoutede medlemsmagasiner kan de finde inspiration til sund og økologisk mad eller læse om aktieinvesteringer og sexlivets glæder og udfordringer i livets efterår.

Den ny strategi lader til at ramme plet. Siden januar i år er Ældre Sagens medlemstal steget med ikke mindre end 10.000. Men er den ny strategi samtidig et opgør med organisationens sociale profil? Slet ikke, forsikrer Michael Teit Nielsen. Og det er heller ikke det, de nye medlemmer ønsker, siger han.

– Vi har spurgt vores nye medlemmer, hvad det er, de tror, de kan bruge medlemskabet til, og langt de fleste svarer, at de ikke melder sig ind for deres egen skyld. De gør det først og fremmest i en erkendelse af, at der er ældre, som står meget svagt både økonomisk og socialt, og som er helt afhængige af en medlemsstærk organisation, der kan tale deres sag. De svar fortæller os, at der stadig er stor sympati for organisationens kerneopgaver, selvom medlemsbilledet forandrer sig, siger han.

Og sympatien er der fortsat behov for, understreger Michael Teit Nielsen. Skellet mellem de ældre, der alene lever af deres folkepension, og landets øvrige borgere vokser sig stadig større. Og antallet af ensomme ældre er fortsat forstemmende højt. Samtidig er mange af de institutioner, der varetager ældres pleje – for eksempel hospitalernes medicinske afdelinger – svært underprioriterede, lyder anklagen fra Ældre Sagen.

– Andelen af ressource-stærke ældre er heldigvis stigende, men de svage ældre og deres vilkår er kernen i vores arbejde. Og vi tror faktisk ikke på, at det nødvendigvis er en modsætning. Det er lykkedes os at give organisationen et mere nutidigt udtryk og indhold, og de nye ældre har kvitteret med et oprigtigt engagement i vores sag og fortsatte arbejde for de svage ældre, siger Michael Teit Nielsen.

bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​