De mere end 20 år som sognepræst på Vestfyn har sat dybe spor i Kresten Drejergaard. Det mangeårige naboskab med Båring Højskole er således ifølge biskoppen selv hans største kulturelle oplevelse. -
- Claus Fisker/Scanpix.
Tomas Revsbech |
27. juli 2009
Biskop i Fyns Stift Kresten Drejergaard, der på det seneste har befundet sig i epicenteret i striden om Den Hellige Knuds knogler, er både til teater, franske kriminalromaner og dansk litteratur
Hvad er din største kulturoplevelse?
– Dem har der været mange af, så det er svært at sige. Men den kulturoplevelse, der har præget mig mest, har været mit mangeårige samliv med Båring Højskole, da jeg var sognepræst der.
Det var ikke et uproblematisk forhold, og jeg diskuterede ofte med dem på højskolen og blandede mig meget i, hvad der foregik, blandt andet fordi jeg sad i bestyrelsen. Men det var utroligt givende, for der rørte sig et liv der, som man ikke troede fandtes. Der har været masser af gode enkeltoplevelser, som eksempelvis en gang, hvor eleverne opførte Titanic så levende, at man følte, at man faktisk befandt sig på det synkende skib.
Hvad er din seneste store læseoplevelse?
– Det er Georges Simenons La Colère de Maigret (Maigrets vrede, red.). Jeg kan godt lide at læse om Maigret, der bevæger sig rundt på Montmartre i Paris, som jeg holder meget af. Og så var det også en personlig tilfredsstillelse, at det lykkedes mig at læse en kriminalroman på fransk uden at bruge ordbog. Men ellers så er den bog, der senest har gjort størst indtryk på mig Undtagelsen af Christian Jungersen. Man kan ikke føle sig uskyldig, når man har læst den bog, for på en eller anden meget pågående facon handler den om, hvad ondskab er på et dagligdags menneskeligt plan.
Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig nogensinde?– Det er helt sikkert Jørgen Stein af Jakob Paludan. Det var en bog, jeg fik i konfirmationsgave og den gjorde et vældigt indtryk, fordi den fortolker den ungdom og pubertet, jeg stod midt i dengang. Dernæst så er der også Knut Beckers roman "Det daglige brød" som er en meget betagende roman, som handler om drengen Kai Gøtsche og hans opvækst i Vendsyssel, hvor jeg også selv er vokset op.
Hvad vil du anbefale fra kulturudbuddet i Danmark lige nu?
– Særudstillingen med Peter Holst Henckel på Brandts klædefabrik her i Odense. Det er en udstilling, hvor Henckel, der egentlig er billedkunstner gør brug af andre kunstformer, blandt andet grafik. Udstillingen rummer en diskussion imellem forholdet mellem kultur og natur. Og når man nu er der, kan man lige så godt se hele museet, blandt andet Danmarks Mediemuseum. Det er et interessant monument over den massive kulturelle påvirkning fra medieverdenen gennem tiden, ikke mindst de seneste hundrede år.
Hvad betyder kultur for dig?
– Jeg har grundtvigsk baggrund og opdragelse og har siden haft Løgstrup som lærer. Og det har givet mig et livssyn, hvor kultur er den måde, vi forholder os til naturen på. Ikke bare den, der omgiver, men også den menneskelige. Kultur er den måde, vi udforsker menneskelivet og den menneskelige natur på, og det synes jeg er spændende.
Er der områder af kulturlivet, som efter din opfattelse fortjener mere opmærksomhed?
– Teateret. Det er noget, jeg er blevet opmærksom på, efter at man ville nedlægge teaterets elevskole her i Odense. Netop den skole gør, at teateret både har rum til det traditionelle og det eksperimenterende. Teateret har en kulturfunktion som kan bearbejde den opsplitning af enhedskulturen, der i disse år sker i samfundet Her taler jeg ikke om indvandring, det er det mindste problem. Men vi er i dag splittet op i ungdomskultur, ældrekultur og yuppie-kultur. Det er en kulturel opsplitning, som teateret er den bedste institution til at bearbejde, mener jeg.
Er der aspekter af kulturlivet, som ikke siger dig noget?
– Dem er der da mange af, selvom jeg selv synes, jeg er et nogenlunde åbent og fordomsfrit menneske. Meget af tidens rockmusik og den helt abstrakte kunst siger mig ikke så meget. Den abstrakte kunst ender ofte i dag på et så højt abstraktionsniveau, at det ender i en leg med former uden indhold. Jeg synes, provokerende kunst er helt i orden, men det skal være på et forståeligt niveau. Ellers bliver den ligegyldig i mine øjne.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad