Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Oprør over irsk blasfemilov til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Oprør over irsk blasfemilov

Ærekrænkelser og fornærmelser, som bunder i religion, kan nu udløse store bøder i Irland. Såvel menneskerettighedsforkæmpere, fortalere for ytringsfrihed, humanister, ateister og grupper af moderate kristne har kritiseret den ny lov, som blev underskrevet i torsdags af den irske præsident, Mary McAleese, trods de massive protester. -

- colourbox.com

4 debatindlæg Hold mig opdateret

"En tilbagevenden til den mørke middelalder". Sådan lyder en kritik af ny lov, som forbyder blasfemi og ærekrænkelse i Irland

Ærekrænkelser og fornærmelser, som bunder i religion, kan nu udløse store bøder i Irland. Såvel menneskerettighedsforkæmpere, fortalere for ytringsfrihed, humanister, ateister og grupper af moderate kristne har kritiseret den ny lov, som blev underskrevet i torsdags af den irske præsident, Mary McAleese, trods de massive protester. Forinden havde hun været under stor pres for at sende loven omkring landets Højesteret.

Loven betyder, at alle, som siger, offentliggør eller på anden måde udrykker sig offentligt på en måde, som kan anses for at være stærkt fornærmede eller krænkede for, hvad der anses for helligt af religioner, er skyldige i blasfemi.

Straffen er bøder på op til 25.000 euro, næsten 190.000 kroner, hvis det kan godtgøres, at blasfemien har krænket en væsentlig gruppe medlemmer af en religion.

Loven skal lukke et hul i den irske forfatning, hvor grænserne for blasfemi ikke har været defineret, hvilket betød, at en sag om en blasfemisk og ærekrænkede vittighedstegning fra avisen The Independent blev afvist.

Annonce
Men den nye lov fortolkes alt for bredt, mener juraprofessor Eoin O'Dell fra Trinity College i Dublin.

- Loven er faktisk meget snæver, og der er undtagelser for publikationer, som repræsenterer en ægte litterær, kunstnerisk, politisk, videnskabelig eller akademisk værdi. Hertil kommer, at den maksimale bøde på 25.000 euro er relativ mild, skriver Eoin O'Dell i et indlæg i avisen The Irish Times.

Han finder derfor ikke, at loven er en fælde for dem, der uforvarende kommer med blasfemiske udtalelser, eller et frihedsbrev for religiøse særlinge.

Loven kommer samtidig med, at Irland fik sin første forening for ateister. Atheist Ireland holdt stiftende generalforsamling i lørdags. Her blev der læst et brev op fra den britiske religionskritiker og ateist Richard Dawkins, som skarpt kritiserer den nye lov.

- Det er en ynkelig, tilbagestående og uciviliseret tilbagevenden til middelalderen. Hvem var det, der havde den gode idé at besudle Irlands højt respekterede navn ved at foreslå noget så stupidt, hedder det i brevet fra Richard Dawkins.

Den nystiftede forening vil udfordre den nye lov ved at komme med en bevidst blasfemisk udtalelse, som udelukkende skal have til formål at fornærme.

Ifølge Labour-senatoren Ivana Bacik skal loven revideres efter fem år, og det vil til den tid være sandsynligt, at loven ændres eller helt afskaffes.

Omvendt ser justitsminister Dermot Ahern loven som udtryk for en tiltrængt modernisering.

- Med godkendelsen af loven er moderniseringen af vores lov om ærekrænkelser nu fuldendt. Jeg tror, at vi med loven har fundet den rette balance, som tilgodeser offentlighedens interesser, siger Dermot Ahern ifølge Irish Times.

Kritikere mener, at den romersk-katolske kirke har presset på for at få loven vedtaget. Kirken har været under voldsomt pres og er blevet ydmyget af en række skandaler om misbrug af børn i kirkens varetægt.

norum@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Oprør over irsk blasfemilov

Bo Nake, publiceret d.28/07 09:26 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Oprør over irsk blasfemilov
Ja, Irland skulle aldrig have været med i EU. Åndeligt set befinder Irland sig på niveau med Tyrkiet. De er ikke stuerene.
Del Link

Re: Oprør over irsk blasfemilov

Nederby Jessen, publiceret d.28/07 11:06 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Oprør over irsk blasfemilov
I Danmark har vi også en blasfemiparagraf, men den bruges kun yderst sjældent. Ind imellem kan man sige: desværre, nogle kalder den endda for den "glemte paragraf".

Blasfemiparagraffen er det populære navn for § 140 i den danske straffelov, hvor der står:

»§ 140. Den, der offentligt driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.«

Paragraffen har kun èn gang ført til en domsfældelse. Det var i 1938 i en sag om forhånelse af den jødiske religion.

Men der har været andre tilfælde, hvor paragraffen kunne have været bragt i anvendelse.

Jeg tænker her bl.a. på Trilles vise om Guds øje i det høje. To programchefer i DR blev hevet i rtten, men der faldt aldrig dom.

Jeg tænker også på Claus Deleurans tegneserie "Rejsen til Saturn", som jeg selv politianmeldte for blasfemi.

I hæftet møder man et dansk rumskib på vej til Saturn. Undervejs løber man tør for brændstof og spørger efter hjælp i himmerige, hvor Skt. Peter tager imod. Han fører de rejsende til Vorherre. Man tager elevatoren i stedet for Jakobs-stigen, fordi det går hurtigere. På vej gennem himmeriges gemakker møder man Reserve-Jesus, Satan, himmerigets dygtige souchef, der har ansvaret for kælderen, Vorherre selv og Jesus i værste play-boy-stil. Gæsterne besøger Vorherres toilet, der er overtegnet og overmalet med kedelige tegninger og sentenser. Vorherre hjælper med brændstofproblemet ved at låne jordboerne Helligånden." Anmeldensen førte ikke til anklage.

I 2004 blev DR politianmeldt for at have vist Theo van Goghs kortfilm Submission, men heller ikke her endte det med en egentlig anklage og sagen kom ikke for retten.

Mange mener, at paragraffen også kunne have været anvendt omkring Muhammedtegningerne i Jyllandsposten. Men hverken Jyllandsposten eller tegnerne blev anklaget.

Det førte til en debat om, hvorvidt paragraffen skal afskaffes, men den eksisterer stadig - og mener jeg er godt nok.

Dansk Folkeparti har 3 gange fremsat forslag om at afskaffe blasfemiparagraffen - og hver gang er forslaget blevet stemt ned. I forbindelse med behandlingen af lovforslaget i 2008 sagde Kim Andersen fra Venstre til Jyllandsposten: "Det har en betydning, at man har blasfemiparagraffen. Hvis man ophævede den nu, ville det give nogen anledning til at tro, at det var et frihedsbrev til at håne og spotte andres tro." Jeg er ganske enig med Kim Andersen i dette.

Også SF og Socialdemokraterne afviste at stemme for forslaget, som de frygter kan føre til "islamofobiske eller antisemitiske erklæringer".

Når alt det er sagt, vil jeg også sige, at jeg finder, at den nye irske lov går for vidt og har en alt for bred straframme. Men lad os nu se loven i praksis. Måske går det som i Danmark?

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
Del Link

Gud kan tåle satire, menneske-religion ligeså.

Lars Munk, publiceret d.28/07 12:40 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Oprør over irsk blasfemilov
Gud kan sagtens holde til kritik og satire. Og hvis menneskeskabte balloner bliver for sarte og oppustede, så er det kun sundt at kunne punktere dem med ytringsfriheden. Ligemeget hvad man siger, især i kampen for frie tanker, er der andre, der føler deres luftkasteller "krænkede", så at det grænser til en neurotisk virkelighedsflugt, der ikke tåler andres virkeligheder ved siden af sig

Siden Oplysningstiden har man satiriseret over religion. Lad os endelig afskaffe blasfemiparagraffen!
Del Link

Re: Oprør over irsk blasfemilov

Rasmus R, publiceret d.28/07 23:04 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Oprør over irsk blasfemilov
Dette er et eksempel på en absurd trend omkring blasfemi. I primitive samfund anså man denne for højst skadelig, i dag er den ganske triviel. Tillad mig at give en juridisk analyse af blasfemiparagraffen

1) Sidste gang den førte til domfældelse var i 1938. Dette skete mod en flok nazister som havde agiteret mod jøder - i dag ville sagen være omfattet af straffelovens § 266b om hadefuld tale mod minoriteter - dvs. mindretal!
2) Sidste gang der overhovedet blev rejst sag efter blsafemiparagraffen var i sagen om Trilles sang "Øjet". Det blev her fastslået at visse dele af sanger VAR blasfemisk, men at hensynet til ytringsfriheden medførte at der måtte ske frifindelse.
3) Siden da er udviklingen kun gået én vej - mod større ytringsfrihed. Trods mange anmeldelser om blasfemi er der aldrig siden blevet rejst tiltale, hvilket i øvrigt kræver rigsadvokatens samtykke. endvidere har muhammedkristen medført at det ville være storpolitisk umuligt at rejse tiltale vedrørende blasfemi mod kristendommen, efter at muhammedtegningerne blev kendt fuldt ud lovlige uden nogen retssag.

Blasfemi er således fuldt ud lovligt, og § 140 tjener således alene til at indgive borgerne den opfattelse at deres ytringsfrihed er langt mere begrænset end det i virkligheden er tilfældet.

Så hån den ynkelige gud i alle religioner uden frygt, de patetiske troslærdomme har ingen reel retlig beskyttelse, og fortjener ikke en sådan. gud er i alle abrahamske religioner en syg seksualfokuseret sadist, som voldtager jomfruer og torturerer alle der vover at tænke selv - og hans tjenere/"sønner" nogle vanvittige hallucinerende freaks, som søger retfærdiggørelse af deres syge intolerante voldsfantasier på den eneste måde den slags overhovedet kan retfærdiggøres - unaturlige og påstået magiske "hellige" bøger, hvis voldspsykopatiske indhold ethvert tænkende individ må brække sig over og fornægte.
Religion er verdens svøbe, og dens ondskab har ikke alene forpestet de seneste årtusinder, men trækker også lange og blodige spor ind i vore dage. Enhver religiøs person er en potentiel terrorist/livsødelægger, som knuser al menneskelig værdighed og sætter sin usynlige vens forkvaklede livssyn i stedet for fornuft og moral - føj for den lede gud!

Anmeld endelige denne kommentar - vis blasfemiparagraffens ubrugelighed, eller giv mig en hædersdom hvis lige ikke findes blandt de royalistiske diktatorordener!
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​